Hver fjerde på kontanthjælp i over 10 år er ikke-vestlig kvinde

"I Danmark startede kvindefrigørelsen, da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet og blev økonomisk uafhængige af deres mænd," lyder det fra Peter Hummelgaard
Det er en øjenåbner for beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) på kvindernes internationale kampdag.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser nemlig, at kvinder fra de 24 såkaldte MENAP-lande i og omkring Mellemøsten og Nordafrika er kraftigt overrepræsenteret i gruppen af langtidsledige. Ser man på gruppen af personer, der har været på kontanthjælp i 10 år i træk, udgør de en femtedel, mens de kun udgør to procent af befolkningen generelt.

"I Danmark startede kvindefrigørelsen, da kvinderne kom ud på arbejdsmarkedet og blev økonomisk uafhængige af deres mænd, " siger Peter Hummelgaard. 

"Derfor skal flere af kvinderne i indvandrermiljøerne også i job og møde danske normer og værdier, tjene deres egne penge og få den frihed, det giver."

Flere udspil

Af samme årsag lancerer regeringen et udspil om en 37 timers ordning for nytilkomne og andre, der har været i landet i længere tid, men som fortsat har et integrationsbehov. Målet er at etablere en ordning, hvor man skal bidrage i 37 timer om ugen for at modtage den fulde ydelse ligesom i en almindelig arbejdsuge.

Og endelige ventes Folketinget tirsdag at vedtage et forslag, som skal bekæmpe negativ social kontrol, hvilket i nogle tilfælde kan forhindre kvinderne i at tage sig et arbejde og dermed stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil blandt andet forbyde religiøse vielser af mindreårige og skærpe straffen for at fastholde personer i ægteskab og ægteskabslignende forhold med tvang.

Misforstået godhed

"I en misforstået godhed har man i årtier forsømt at stille krav til kvinderne," siger beskæftigelsesministeren.

"Det har været et svigt og ikke en hjælp - og kun bidraget til at isolere dem yderligere fra fællesskabet. Vi ved, at negativ social kontrol kan afholde kvinderne fra at gå aktivt ind i beskæftigelsesindsatsen og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det skal der laves om på.

Selvfølgelig ikke acceptabelt

"Det er vigtigt i forhold til ligestilling, at vi sender et klart signal om, at både kvinder og mænd skal deltage i samfundet. Det er ikke nødvendigvis sådan, man ser det i alle indvandrermiljøer. 13 pct. af ikke-vestlige indvandrere er helt enige i, at mænd har mere ret til arbejde end kvinder, hvis der ikke er jobs til alle. Det gælder kun tre procent med dansk oprindelse. Det er selvfølgelig ikke acceptabelt."

En undersøgelse fra Københavns Kommune om social kontrol har tidligere beskrevet, at syv ud af 10 medarbejdere på jobcentrene har oplevet, at en ægtefælle eller en slægtning presser på for at komme med ind til samtaler eller på anden måde blander sig i kvindernes forløb på jobcentret.

Samtidig har hver tredje medarbejder med kontakt til ledige etniske minoritetskvinder fortalt, at de har oplevet pres fra ægtefæller, familien eller personer fra omgangskredsen for, at kvinden ikke skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, men stadigvæk skal modtage en offentlig ydelse.

Hvilke lande taler vi om?

I MENAPT landegruppen indgår Syrien, Kuwait, Libyen, Saudi-Arabien, Libanon, Somalia, Irak, Qatar, Sudan, Bahrain, Djibouti, Jordan, Algeriet, Forenede Arabiske Emirater, Tunesien, Egypten, Marokko, Iran, Yemen, Mauretanien, Oman samt Afghanistan, Pakistan samt Tyrkiet.

Kilde: Beskæftigelsesministeriet.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Så lad da være med at give dem så meget som 1 krone i kontanthjælp! Det er rent ud sagt flabet overfor den arbejdende etniske dansker.

Iøvrigt så bør udgifterne til disse MENAP kvinder modregnes i Danmarks ulandshjælp! For ulandshjælp det er hvad det er. Endda det dyreste land at forsørge disse kvinder i.

Din ide vil intet hjælpe da ingen af disse menap-lande modtager noget nævneværdigt i U-landshjælp

Kvindefrigørelse og arbejdsmarked behøver ikke umiddelbart at hænge sammen, - jeg ser eksempler i mit job på, at specielt etniske piger med gode akademiske uddannelser og jobs placerer en del af deres gode indtægter i familierne, - så der kan etablerers leasingselskaber, der kan købe og lease biler ud), købes dyrt tøj mv. til resten af familiemedlemnerne, - det her er ikke entydigt!

Hvorfor kan udlændinge overhovedet få ydelser i Danmark? Hvad kan jeg få i Singapore og Tyrkiet? Hvis Grundloven forbyder staten at lade nogen dø af sult på gaden i Danmark, så må staten opsætte havregrødsautomater.

Hvem sagde "Nyttejob" NU...

Det er en fornærmelse, mod alle på arbejdsmarkedet, at nogle bare får, uden at yde. Jeg arbejdede som dreng efter skoletid, og derefter over 50 år inden for smedefaget. Nogle indvanderekvinder har fået kontanthjælp over 10 år? Hvad er problemet, man må da kunne samle papir og cigaretstumper op fra fortorvet? Efter min mening er det Religion og evnerne, det er galt med! Tommy.

Annonce