Hver sjette mangemillionær udnytter skattefidus

”Det er jo et meget dårligt signal, at mange af de højest lønnede ikke skal betale ret meget i skat,” lyder kritik af skatteordning for forskere og nøglemedarbejdere
Hvis du er en stjerne i Superligaen eller sidder på direktionsgangen i Danske Bank, så nøjes du muligvis med at betale 32,84 procent i skat.

En opgørelse fra skatteminister Morten Bødskov (S) afslører nemlig, at ud af de 800, som tjener mere en syv millioner kroner, er de 50 – eller altså hver sjette - på den såkaldte forskerordning.

Ordningen, som giver firmaer og virksomheder mulighed for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft med den favorable skattebetaling, blev indført af daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V) i 1992 for at gøre det lettere at tiltrække forskere og højt specialiseret arbejdskraft.

Men i dag advarer direktør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), Lars Andersen, om, at tallene viser, at forskerordningen bliver brugt til andet – og mere – end at tiltrække forskere. For at betale den lave skat skal ”forskere” i ordningens forstand have en forskningsmæssig uddannelse på mindst ph.d.-niveau, mens ”nøglemedarbejdere” skal have en månedsløn på mindst 68.000 kr.

”Det er ganske vist ikke et stort provenutab, for vi taler om få, men det er jo et meget dårligt signal, at mange af de højest lønnede ikke skal betale ret meget i skat,” siger Lars Andersen til Netavisen Pio.  

Ladeport

AE’s direktør understreger, at han støtter forskerordningen. Men der er behov for at begrænse enten typen af stillinger, som falder ind under ordningen, eller hvor meget, ”forskerne” kan tjene.

”Det er tit, at du har en ordning med nogle gode hensigter, men som efterhånden ender med at blive en ladeport til alt muligt andet,” siger Lars Andersen.

Så mange forskere er der vel næppe

 

”Og i så fald må man justere ordningen. Så mange forskere er der vel næppe, som tjener over syv millioner kroner om året. Og hvis de gør, og det er så værdifuldt, så er det nok heller ikke et problem for virksomheden at betale noget skat. Det er jo bare et spørgsmål om at forhandle lønnen, så den bliver efter skat.”

Banker bruger ordning

For at kunne benytte forskerordningen må man ikke have arbejdet i Danmark inden for de seneste 10 år. Og dernæst kan man kun være på ordningen i syv år. Men ellers er der, som nævnt, frit slag. Næsten.

Alene på chefgangen hos Danske Bank finder man fire topchefer, der benytter forskerordningen. Det er den hollandske adm. direktør Chris Vogelzang og den franske compliance-direktør Philippe Vollot, samt de to danske chefer, Group Risk Management-chef Carsten Rasch Egeriis og chef for Corporates & Institutions Jakob Groot. Sidstnævnte, der stoppede i august, får stadig 12 millioner kroner i løn det næste halvandet år - hvis ikke han får et andet job i mellemtiden.

Og det er gået hurtigt for bankerne: I 2011 var der kun 239 medarbejdere på ordningen, mens der sidste år var 855. Alene Danske Bank og Nordea tegner sig for 455 af disse.

Mindre end SOSU-assistent

Enhedslistens skatteordfører, Rune Lund, henviser til, at mange almindelige lønmodtagere betaler mellem 37 og 40 procent i skat.

”Det udstiller det fuldstændig groteske i den her ordning, at folk, der tjener over syv millioner kroner om året, har mulighed for at betale en lavere skatteprocent end en SOSU-assistent, der tjener langt, langt mindre,” siger Rune Lund til Netavisen Pio.

Slippe med at betale alt for lidt i skat

”Det er ganske enkelt forargeligt, at alle borgere i Danmark er med til at betale for, at nogle af dem, der er allerrigest, kan slippe med at betale alt for lidt i skat.”.

Sidste år kostede forskerordningen statskassen 1,1 milliarder kroner.

”Uskøn del”

Cheføkonom og vicedirektør i CEPOS, Mads Lundby Hansen, kalder forskerordningen ”en uskøn del” af skattesystemet og et symptom på, at noget er galt med dette.

Men Mads Lundby Hansen mener alligevel, at forskerordningen er nødvendig på grund af den høje marginalskat og altså, hvor meget der betales i skat af den sidst tjente krone. Når afgifter indregnes lander marginalskatten på 67 procent. I stedet så han hellere en flad skat på 40 procent, hvilket ville overflødiggøre behovet for forskerordningen.

”Med en så voldsom marginalskat bliver det vanskeligt at tiltrække de dygtigste specialister og topledere til danske virksomheder,” siger cheføkonomen til Netavisen Pio.

Guld værd for virksomhederne og dansk økonomi

”Hvis vi ikke havde forskerskatteordningen med den relativt lave gennemsnitsskat, ville mange af de udenlandske topledere og specialister ikke være her. Toplederne og specialisterne er i mange tilfælde så centrale, at de kan være forskellen på succes eller fiasko for en virksomhed. Hvis de ikke kommer til landet, kan det indebære afskedigelser og lavere lønninger for medarbejderne. Det forhold, at 16 procent af dem, som tjener over syv millioner kroner, er på forskerskatteordningen, afspejler, at mange af personerne på ordningen er meget produktive og derfor guld værd for virksomhederne og dansk økonomi.”

S ikke overrasket

Socialdemokratiets skatteordfører, Troels Ravn, er ikke overrasket over, at hver sjette, som tjener mere end syv millioner kroner om året, i dag er på forskerordningen.

”Når skiftende regeringer har udvidet forskerordningen gennem årene, så er det jo ikke overraskende, at der i dag er flere på ordningen end tidligere,” siger Troels Ravn til Netavisen Pio.

Gå glip af højt kvalificeret arbejdskraft

 

”Så det er ikke i sig selv et problem, og vi har ikke noget ønske om at ændre ordningen. Formålet er nemlig trods alt at hjælpe virksomhederne med at tiltrække højtkvalificeret arbejdskraft, som det ellers ville være vanskeligt at få til Danmark. I vidt omfang er det personer, der uden ordningen ikke ville arbejde – og altså blive beskattet – i Danmark. Derfor vurderer vi også, at Danmark ikke nødvendigvis går glip af store skatteindtægter. Og omvendt ville vi gå glip af højt kvalificeret arbejdskraft.”

Skatteordføreren understreger dog, at regeringen holder øje med, hvordan forskerordningen bliver anvendt, og har den målsætning, at ”alle skal betale den skat, som de skal.”

”Vi ønsker at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning,” siger Troels Ravn.

”Det her er bare ikke i den kategori. Det er jo også stadig væk et relativ beskedent antal, som vi snakker om.”

 

Forskerordningen

  • Forskere og højtlønnede medarbejdere, som firmaer og virksomheder rekrutterer i udlandet, kan under visse betingelser vælge at betale en bruttoskat på 27 procent + am-bidrag, i alt 32,84 procent af lønnen i syv år.
  • For forskere gælder, at deres kvalifikationer skal være godkendt af en offentlig forskningsinstitution eller Danmarks Frie Forskningsfond, og forskeren skal udføre forskningsarbejde.
  • For højtlønnede medarbejdere gælder, at de inden for kalenderåret i gennemsnit skal have en løn på minimum 68.100 kr. i 2020 (66.600 kr. i 2019) pr. måned efter fradrag af ATP.

Kilde: Skat

 

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Hvor fantastisk. Når Den Danske Bank har så mange forskere ansat (og de slipper billigere i skat) forstår jeg ikke, at de har så store problemer med Hvidvask, Gældinddrivelse, etc. Mon ikke snarere problemet er, at jo mere man har, jo mere vil man gramse til sig.
Christian

Christian ingen rager til sig som Socialdemokraterne!
Mette Frederiksen tænder på at stjæle så mange af danskernes penge!
24 skattestigninger på halvandet år!

Tompe.

I Metteister er ikke glade for fakta;-)
Det er blevet 2000 kr dyrere at være dansker under skrige skinken!
Og det er på et år!!!

JPN. Som du skriger i skoven får du svar . Din SKRIGESKINKE. Det staves i et ord, hr. SKRIGESKINKE.

Bjarne Socialdemokraterne har bare ingen svar!

Spørgsmål til Troels Ravn: Hvilke typer højt kvalificeret arbejdskraft vil Danmark gå glip af, hvis Forskerordningen ændres til alene at gælde rigtige forskere inden visse former for forskning - eller hvis ordningen afskaffes helt ?? Eller spurgt på en anden måde: Hvad for højt kvalificeret arbejdskraft mangler Danmark?

Skuffende holdning fra Socialdemokratiets skatteordfører, som siger: ” Det er jo også stadig væk et relativ beskedent antal, som vi snakker om. ” – ja men vi taler dog om et skatteprovenutab på over 1 milliard kr.!
Reelt er det jo en statsstøtteordning til Danske Bank, Nordea og mange andre. Mon ikke de selskaber har råd til at betale de nødvendige lønninger til uundværlige medarbejdere? Og er det rimeligt med indirekte statsstøtte til professionelle fodbold- og håndboldklubber?
Med de store udgifter til hjælpepakker og andre omkostninger i forbindelse corona pandemien, er det vist på tide at afvikle luksusstøtteordninger som skatteordningen for forskere og nøglemedarbejdere.

Per måske ikke genialt at gøre Danmark fattigere i en krisetid!
Og med den udulige regering, ville det være direkte uansvarligt!

Se nu at få lukket de skattefiduser, så skattebyrden kan blive fordelt retfærdigt...

Bjarne retfærdigt?
Er du klar til at gøre Danmark rigere, og fjerne topskatten?

Eller er du kun interesseret i at gøre Danmark fattigere?

I New Zealand er der ingen personlig indkomst skat de første 4 år. Vi burde gøre det samme i DK, så ville problemerne med forskelsbehandling af høj og lav være løst.

Ak ja - sådan har det altid været og sådan vil det altid blive ved med at være.
Når man ligger i den kategori, kan man bare ikke få "nok". Mere vil have mere!

Annonce