Hver tiende københavnske skoleelev dumper – vi kan ikke vente på en rapport
Hver tiende københavnske skoleelev dumper – vi kan ikke vente på en rapport
Hver tiende elev forlader skolen i hovedstaden uden at bestå de to vigtigste fag. Det er alarmerende – og det kalder på handling nu
Politiken kunne for nylig fortælle, at andelen af elever i Københavns folkeskoler, der ikke består dansk eller matematik, er steget markant – fra 6,7 procent til 10,9 procent på fem år.
Det svarer til, at hver tiende elev forlader skolen uden at bestå de to vigtigste fag. Det er alarmerende – og det kalder på handling nu.
Jeg har undervist i udskolingen i København i ni år og ser dagligt, hvordan strukturelle forhold spænder ben for elevernes faglige udvikling.
Men jeg er ikke kun lærer – jeg er også mor til to børn i 5. og 8. klasse. Og jeg kan ikke lade være med at tænke: Vil de klare sig til afgangsprøverne?
Det bør ikke være sådan, at man som forælder skal gå og bekymre sig om, hvorvidt ens børn får den undervisning og støtte, de har brug for.
Læs også:Tidligere lærerformand genbesøger sine kampe for folkeskolen
Derfor er det positivt, at Borgerrepræsentationen har igangsat en større analyse. Men vi behøver ikke vente på konklusionerne for at tage fat på det, vi allerede ved virker.
For det første
Lærere har ikke tid nok til at give eleverne den nødvendige, individuelle feedback.
Den nuværende arbejdstidsaftale giver kun en halv lektion til forberedelse per undervisningstime – og det skal dække både planlægning og evaluering. Det er ikke realistisk.
Jeg husker selv, hvordan mine læreres kommentarer på stile og afleveringer gjorde en forskel. Den mulighed skal vores elever også have.
For det andet
Vi har brug for adgang til flere og mere varierede læremidler.
Fællesindkøb af digitale platforme giver økonomisk mening, men det må ikke begrænse lærernes mulighed for at tilpasse undervisningen til forskellige elevgrupper.
Differentieret undervisning kræver fleksibilitet og faglig frihed.
For det tredje
Efteruddannelse er blevet en mangelvare.
Selvom den kommunale kompetencefond nu giver mulighed for kurser, skal skolerne selv betale 20 procent.
Læs også:Debat: Lærerne skal ind fra sidelinjen for at redde folkeskolen
Mange fravælger det – og det går ud over både lærernes og elevernes udvikling.
Og endelig
Ifølge Københavns Lærerforening er hver tredje lærer i kommunen ikke læreruddannet.
Det er en alvorlig udfordring for både faglighed og trivsel. Vi bør investere i at opkvalificere de lærere, der allerede står i klasselokalerne.
Det er godt, der kommer en rapport. Men vi ved allerede nu, hvad der skal til. Lad os handle – for vores børn fortjener bedre.
Kommentarer
Da jeg er meget enig i at…
Da jeg er meget enig i at børnene kommer i klemme pga. manglende kvalificeret arbejdskraft ! Det skal der gøres noget ved. Vi kunne starte allerede i børnehaven. At der er tid til tilrettelæggelse for de børn der er i en udsat position- eller tidlig indsats ! Det vil sige at vi sætter ind ,når der er behov hos det enkelte barn eller i familier der har det svært.
Børn skal ses og mødes i øjenhøjde af fagligt kvalificeret personale
Tak til Helle Stolberg for…
Tak til Helle Stolberg for et vigtigt opråb. Tallene taler deres tydelige sprog: Når hver tiende københavnske elev ikke består dansk eller matematik, er der ikke bare brug for rapporter – der er brug for handling nu. Og handling kræver, at vi tør se virkeligheden i øjnene og tage ansvar – både politisk og lokalt.
Jeg er ikke lærer, men jeg ser det også. Jeg ser det som forælder, som borger og som én, der brænder for, at vores børn får den bedst mulige start på livet. Når undervisningen halter, rammer det ikke bare karaktererne – det rammer selvværdet, fremtidsdrømmene og i sidste ende vores fælles samfund.
Helle peger på nogle helt centrale udfordringer: Manglende tid til forberedelse, begrænsede læremidler og alt for mange uuddannede lærere. Det er ikke nye problemer – men de bliver stadig værre, og det burde få alarmklokkerne til at ringe hos både forvaltning og politikere.
Men vi skal også turde tale om noget mere grundlæggende: Hvad er det egentlig, vi vil med folkeskolen? Skal den være en læreanstalt med fokus på karakterer – eller et sted, hvor børn dannes, trives og lærer at tro på sig selv og hinanden? Uden trivsel, ingen læring. Og uden læring, ingen fremtid.
Vi kan ikke blive ved med at lade lærere og elever stå alene. Det er ikke kun en udfordring for skolen – det er en udfordring for hele byen. Derfor: Ja, vi skal lytte til rapporterne, men vi skal også handle – nu. Og det kræver, at vi alle tager del i samtalen. Ikke med beskyldninger, men med vilje til at finde løsninger sammen.
Det skal to til en tango ❣️…
Det skal to til en tango ❣️ Godt indspil - tak til Helle. Som supplement vil jeg gerne pege på to vigtige elementer vi skal have med :
Bedre forældre lærer samarbejde - og respekt for lærer jobbet. Mere nærvær og tid til opfølgning i hjemmet på skolens indsats - ikke som opdrager men som videns formidler.
Og et løft - så alle der underviser i skolen er lærer uddannet og kan deres fag. Lærer uddannelsen skal opkvalificeres til “finsk” fagligt niveau.
Så der er meget at tage fat på både lands politisk og kommunalt i den næste fire års periode - godt valg Helle og kæmp !! 🌺❣️🌺
Tak for et meget relevant…
Tak for et meget relevant indlæg. I sær manglen på læreruddannede og dermed den nødvendige faglighed er af stor betydning.
Jeg er glad for at du nævner at lærernes arbejdstid og prioritering af samme er af betydning. Det er måske lidt kedeligt altid at snakke om arbejdstid, men lærere der har tid til at forberede og efterbehandle giver faktisk gode resultater for eleverne.
En anden faktor er også den kraftige stigning i brugen vikarer.
Tilføj kommentar