161 flygtninge- og indvandrere er vendt tilbage til Danmark i det seneste årti, selv om de har fået udbetalt repatrieringsstøtte, og altså den pose penge, der følger med at rejse ud af Danmark og bosætte sig i sit hjemland.

Det oplyser udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i en redegørelse til Folketingets udlændinge- og integrationsudvalg.

Ifølge Mattias Tesfaye er i alt 2026 udrejst med penge på lommen, efter repatrieringsordningen blev indført i 2012. Med andre ord er det altså hver tiende – eller helt præcist otte procent – der fortryder beslutningen og i stedet vender tilbage til Danmark

Flygtninge og indvandrere har nemlig mulighed for at fortryde repatriering inden for 12 måneder eller efter visse omstændigheder inden for 24 måneder efter udrejsen og komme tilbage på samme opholdsgrundlag.

En pose penge fra den danske stat

 

”Det er en god ordning, at udlændinge kan vende frivilligt tilbage til deres hjemland med en pose penge fra den danske stat,” siger Mattias Tesfaye til Netavisen Pio.  

”Nogle har stået uden for arbejdsmarkedet i mange år og ikke er faldet til i samfundet. Måske er det bedre for alle, hvis de vender hjem. Men det er en stor beslutning at opgive sit ophold i Danmark for at vende hjem til et land, der kan have ændret sig meget. Derfor synes jeg, der skal være plads til at fortryde. Det tror jeg også betyder, at flere i første omgang tør benytte sig af ordningen. Og det er positivt.

Tilbagebetaling

”Når det er sagt, er det selvfølgelig vigtigt, at pengene skal betales tilbage ved kasse 1, hvis man fortryder,” siger udlændinge- og integrationsministeren.

Det sker med henvisning til, at kommunalbestyrelsen skal kræve repatrieringshjælpen tilbagebetalt, hvis kommunen bliver bekendt med, at udlændingen enten har anvendt fortrydelsesretten eller at vedkommende, indenfor en periode på to år, er kommet til Danmark på et nyt opholdsgrundlag. En udlænding, der ikke er omfattet af fortrydelsesretten, kan alene tage ophold i Danmark igen, hvis den pågældende opnår nyt opholdsgrundlag.

Gøre det nemmere at inddrive gælden

”Derfor har regeringen for nylig foreslået en række stramninger af ordningen, der blandt andet skal gøre det nemmere at inddrive gælden fra dem, der fortryder.”

Manglende kontrol

B.T. har således beskrevet, hvordan mange kommuner aldrig opdager, at udlændinge, som er flyttet til deres kommune, måske skylder store summer til staten i netop repatrieringsstøtte, som ofte løber op i 200.000 kroner.

Årsagen skyldes, at hvis en udlænding er udrejst til sit gamle hjemland fra en kommune, men så er flyttet tilbage til en anden kommune, så har den nye kommune ikke haft mulighed for at se, om vedkommende har modtaget repatrieringsstøtte fra staten.

Derfor har det heller ikke været muligt at se, om kommunen skulle rejse et betalingskrav mod personen.

Det er kommunen, hvor den pågældende bor, der udbetaler støtten, men den finansieres af staten, hvorfor altså beløbet refunderes.

Hjemsendelses-samtaler

Redegørelsen kommer efter, at et flertal i Folketinget netop har aftalt at organisere de såkaldte hjemrejse-samtaler på en ny - og muligvis - mere effektiv måde.

Hidtil har 61.000 borgere med udenlandsk baggrund i deres e-boks eller på fælles møder i kommunalt regi fået besked om, at de har mulighed for at rejse til deres hjemland permanent med en pose penge i lommen at starte op på fra den danske stat, altså såkaldt repatriering.

Samtalerne har dog ikke hidtil været den store succes, hvilket er baggrunden for aftalen mellem regeringen, Venstre, De Radikale og Liberal Alliance.

I stedet satses der fremover på på individuelle såkaldte dedikerede hjemrejse-samtaler med en gruppe på 8900 langtidsledige.

Andre 22.700 nyankomne udlændinge på kontanthjælp vil blive vejledt om repatriering, “når der i øvrigt er anledning til det”.

Med aftalen dropper man derimod at foretage en hjemrejse-samtale over for udlændinge som arbejder - og derfor har en indkomst.  

Nye Borgerlige formand, Pernille Vermund, har dog kritiseret aftalen med henvisning til, at herboende udlændinge skal forsørge sig selv.

”Kan de ikke det, skal de rejse ud,” skriver Pernille Vermund på Facebook.

”Danskerne skal ikke betale for, at udlændinge kan leve i årevis på offentlig forsørgelse, få penge for at rejse tilbage til deres hjemland, fortryde og stå her med ret til offentlig forsørgelse igen året efter.”