I gruppen af ansøgere ser hjælpeorganisationen en markant tendens. En tredjedel af ansøgerne er ramt af kontanthjælpsloftet, og mere end halvdelen har været udenfor arbejdsmarkedet i mere end 3 år.

I Folketingets spørgetime tirsdag den 11. december, blev statsminister Lars Løkke Rasmussen konfronteret med den seneste analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, der viser, at mere end 64.000 børn lever i fattigdom. En stigning på 12.000 børn. Målet om færre på offentlig forsørgelse helliger midlet, lød det fra statsministeren, som dog understregede at særlig julen kan være svært for familier.

”Jeg anerkender fulgt ud, at der kan være nogle udfordringer. Det er også derfor, at regeringen i finansloven har afsat omkring 4 millioner kroner til julehjælp.”

”Næste år, i 2019, så må jeg jo antage, at de penge ikke er der længere,”

Symbolsk gestus

”Det er meget symbolsk,” lyder det fra generalsekretær i Dansk Folkehjælp, Klaus Nørlem, til Netavisen Pio, om statsminister Lars Løkke Rasmussens udtalelser om fire millioner kroner til julehjælp.

De fire millioner kroner hører nemlig under satspuljeordningen, og er penge afsat til en samlet pulje af midler til direkte julehjælp, som, ifølge Klaus Nørlem, fordeles mellem 20-25 organisationer, der beskæftiger sig med julehjælp. Pengene er dermed ikke nye. Julehjælp har været støttet med 4 millioner siden 2018, og været støttet under tidligere satspuljeaftaler i både 2013 og 2015.

I 2018 har Dansk Folkehjælp fået 1,4 millioner kroner, og dermed langt størstedelen af midlerne i puljen. Pengene bliver, ifølge Klaus Nørlem, fordelt efter ”hvem der indsamler mest, og uddeler til flest året før.” Dansk Folkehjælp er den organisation, der hjælper flest familier med julehjælp, efter Klaus Nørlems eget udsagn.

Men med finansloven for 2019 er satspuljeordningen blevet nedlagt, og derfor er det usikkert, hvad der netop sker med midlerne til julehjælp, mener Klaus Nørlem.

”Næste år, i 2019, så må jeg jo antage, at de penge ikke er der længere,” udtaler han.  

Reformerne virker

På trods af de seneste tal fra julehjælpen og AE-rådet, holdt statsminister Lars Løkke Rasmussen, i tirsdagens spørgetime, fast i, at reformerne leder til et godt resultat. Selvom familier kan være pressede undervejs.

”Vi har det laveste antal offentlige forsørgede siden 1987. Det er rigtig, rigtig, rigtig godt,” udtalte han på spørgsmål til netop AE-rådets opgørelse over fattige børn, fra Enhedslistens Pernille Skipper.

”Hvis man rullede det hele tilbage, så ville man også rulle resultaterne tilbage.”

Målet er at få forsørgerne ud på arbejdsmarkedet.

”Er det godt for børn at vokse op med forældre, der vedvarende er på kontanthjælp og udenfor det danske arbejdsmarked? Nej,” fastslog Lars Løkke Rasmussen.

Dertil understregede han også, at tallene fra AE-rådet også viser, at børn – og familier – bevæger sig ind og ud af fattigdom fra år til år.

”De børn, som AE-rådet vurderer, skal listes, er jo ikke de samme år efter år. Der er en betydelig mobilitet. Men jeg anerkender fulgt ud, at der kan være nogle udfordringer. Det er også derfor, at regeringen i finansloven har afsat omkring 4 millioner kroner til julehjælp.” 

Derfor, konkluderede statsministeren også til Pernille Skipper, at regeringen holder fast i, at resultaterne afspejler de rigtige beslutninger.

”Hvis man rullede det hele tilbage, så ville man også rulle resultaterne tilbage.”

Langt fra arbejdsmarkedet og ramt af loftet

Det er en dyr tid, som vi går ind i. Derfor tilbyder Dansk Folkehjælp en julehjælpspakke, der dækker over mad svarende til 500 kroner, og gaver og tøj til børn svarende til 1000 kroner. En lille, men afgørende hjælp for familier, som har svært ved at få enderne til at mødes i hverdagen, og står overfor en uoverskuelig opgave i den kommende juletid.

Hos Dansk Folkehjælp har de i forbindelse med ansøgningen stillet en række spørgsmål om ansøgernes dagligdag og økonomiske situation. Og her viser opgørelsen nogle markante tal.

Over halvdelen af ansøgerne har været uden for arbejdsmarkedet i mere end tre år. En faktor, som er særligt medvirkende til en trængt økonomisk situation, understreger generalsekretær i Dansk Folkehjælp Klaus Nørlem, til Fagbladet 3F.

”De fleste ville kunne klare et enkelt år på en lav overførselsindkomst uden at få hjælp udefra. Men de her mennesker har været uden for arbejdsmarkedet i flere år, så deres økonomi er simpelthen udhulet. Og det er derfor, at de søger hjælp hos os.”

Fattige familier presses af reformer

Samtidig viser Dansk Folkehjælps opgørelse også, at en tredjedel af ansøgerne er ramt af det såkaldte kontanthjælpsloft.

"Men det burde være det offentlige og staten, der varetog den opgave."

Betegnelsen dækker over en politisk beslutning om at indsætte et loft over de overførselsindkomster, som en person samlet kan modtage, hvis de er på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse. For eksempel kan en enlig forsørger med to børn maksimalt få 15.554 kroner i ydelse om måneden.

Andelen af ansøgere, der er ramt af kontanthjælpsloftet, bidrager til billedet af, at der bliver flere familier, der er økonomisk hårdt trængt på grund af politiske reformer.

En ny undersøgelse fra AE-rådet kaster endnu mere lys over den økonomiske situation for mange familier. Deres opgørelse viser, at antallet af fattige børn er steget med 12.000 fra 2016 til 2017, og nu omfatter mere end 64.000 fattige børn.

En beskæmmende udvikling, understreger Lars Andersen, og udtaler til Fagbladet 3F, at tendensen bliver yderligere problematiseret af, at det er organisationer som Dansk Folkehjælp, som må ind og hjælpe de trængte familier.

”Problemet er, at vores socialpolitik i dag ikke er indrettet efter, at der rent faktisk eksisterer fattige børn. Og derfor må hjælpeorganisationerne hjælpe de udsatte i stedet for. Men det burde være det offentlige og staten, der varetog den opgave. For vi skal helst undgå amerikanske tilstande, hvor individets økonomiske sikkerhed hviler på private hjælpeorganisationer.”