Annonce

Hverken de røde eller blå sundhedsløfter er nok

Personalet i sundhedsvæsnet er presset, og det går ud over patienterne. Mere kvalitet og bedre forebyggelse vil lette presset og gavne patienterne.
En sygeplejerske på en kræftafdeling forlod for nyligt sit job. Hun skulle nå flere og flere kræftbehandlinger på sin vagt og tempoet betød, at hun ikke kunne tage sig ordentligt af grædende patienter og fortvivlede pårørende med flere spørgsmål end svar. Da ledelsen ikke kunne løse problemet, sagde hun sit job op. ”Jeg vil være en sygeplejerske der tager mig af patienter og ikke bare af behandlinger”, forklarede hun mig.

De garanterer behandling til alle uden at sikre, at der er personale nok til at give behandlingerne

Vælgerne siger i målinger, at sundhed og hospitaler er meget afgørende for, hvor de vil sætte deres kryds. Men i den første uge af valgkampen stod det tydeligt i både de røde og blås udspil, ikke løser det problem, at stigende medicinpriser betales med nedskæringer i personalet.  De garanterer behandling til alle uden at sikre, at der er personale nok til at give behandlingerne.

Patienternes sikkerhed er i fare
På hospitalerne udfører 72 medarbejdere i dag det samme arbejde som 100 gjorde i 2001. Med udsigt til stigende medicinudgifter de kommende år frygter jeg, at sygeplejerskerne ikke får mere tid til patienterne. Der har allerede i dag konsekvenser. Hver fjerde patient får ikke talt med sundhedspersonalet om sine bekymringer. Og hver anden hospitalsansatte sygeplejerske mener at have så travlt, at det går ud over patienternes sikkerhed.

Både Helle Thorning Schmidt og Lars Løkke Rasmussen ved, at kvaliteten i sundhedsvæsenet er så presset, at hvad enten vi får en rød eller blå sundhedsminister, så skal det handles på det som det første. Men selv om Løkke vil prioritere de medicinske afdelinger, og Thorning vil presse medicinpriserne og sikre vækst i det offentlige, burde ambitionen være mere end at lappe huller.

På hospitalerne udfører 72 medarbejdere i dag det samme arbejde som 100 gjorde i 2001

For hvordan får vi fremover sikret nok personale til patienterne, når antallet af borgere med demens og kroniske sygdomme stiger? Hvordan får vi sammenhæng mellem de krav, fremtidens sundhedsbehov stiller og de ressourcer der er til rådighed?

Sygeplejersker efterlyser tid til kvalitet
Sygeplejersker efterlyser tid til kvalitet, for gør man en ordentlig indsats fra starten, lønner det sig i form af færre indlæggelser, bedre behandling og forebyggelse af nye problemer. Dansk Sygeplejeråd har udarbejdet fire forslag til et bæredygtigt sundhedsvæsen, her er uddrag af to af dem:

Kommunerne skal med
Arbejdspresset på hospitalerne løses ikke uden en samlet plan for det nære sundhedsvæsen i kommunerne. Der er i dag for store forskelle på de kommunale sundhedstilbud, og det kvalitetsniveau borgeren kan forvente. Kommunerne skal med på vognen, når hospitalerne bliver mere specialiserede med kortere indlæggelser og færre senge. Undersøgelser peger på, at hver femte medicinske patient kunne håndteres enten kommunalt eller ambulant.  Seks ud af ti kommunale sygeplejersker har inden for den sidste måned oplevet indlæggelser, som kunne være undgået. Det kræver eksempelvis kommuner med akutfunktioner, specialiseret hjemmesygepleje i hjemmene og sygeplejersker på plejecentrene.

Ambitionen burde være mere end at lappe huller

Sundhedsindsats for de små
For mange børn og unge går igennem skoletiden med problemer som overvægt og mistrivsel. Når sundhedsplejersken møder børnene i 0. klasse, har mange allerede udviklet svære problemer med konsekvenser for deres sociale liv og evne til at gennemføre en uddannelse. Sundhed skal tænkes ind meget tidligere. For få kommuner har en systematisk sundhedsindsats for børn mellem 1 og 6 år. Sundhed skal tænkes mere ind i daginstitutioner, og sundhedsplejersken bør komme på besøg og se børnene i treårsalderen.

Tid til kvalitet kræver et mere langsigtet blik på, hvordan hele vores sundhedsvæsen skal hænge sammen. Sådanne vidtrækkende ambitioner savner jeg i valgkampen, så arbejdspres og patienter på gangene ikke igen, er et hot valgemne om fire år.

 

Signe Hagel Andersen (f. 1982) er sygeplejerske og næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Region Hovedstaden. Signe er tidligere formand for Sygeplejestuderendes Landssammenslutning (SLS), har været politisk rådgiver på Christiansborg og aktiv i flere politiske sammenhænge. Privat bor hun på Amager, er gift og er mor til to drenge.

‘Dagens Pio klumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, som sætter dagsorden i arbejderbevægelsen.

Næstformand for Dansk Sygeplejeråd Kreds København


Flere artikler om emnet