I 2004 købte Danske Bank nemlig to irske pengeinstitutter til en værdi af 10,4 milliarder danske kroner. Ti år efter må Danske Bank nu konstatere, at det var en dyr affære. Rundt regnet 33 milliarder kroner har det irske eventyr kostet i nedskrivninger.
Der er altså ikke tale om, at det mislykkedes irske eksperiment koster direkte i resultatopgørelsen i årsregnskaberne, men med nedskrivninger menes der, at nogle af bankens aktiver har mistet værdi. Det påvirker populært sagt altså bankens egenkapital. Hvis Danske Bank skulle sælges i morgen, ville nedskrivningerne påvirke salgsprisen i negativ retning.
Det vidste man allerede tilbage i 2011, hvor en analyse viste, at Danske Banks aktiekurs ville have været 58 % højere, hvis ikke man havde købt de to irske banker tilbage i 2004.
Man må spørge sig selv, hvilke konsekvenser den irske katastrofe bør have for Danske Bank og dens øverste ledelse. Den daværende, ansvarlige direktør er ikke længere på posten og kan se frem til en årlig pension på 3,1 millioner kroner. Det er meget belejligt, nu hvor regningen kommer ind ad brevsprækken. Den nuværende ordførende direktør, Thomas Borgen, der årligt hiver en hyre hjem for over 10,2 millioner kroner, var ikke en del af bankens ledelse, da man drog på irske eventyr.
Men eventyret har haft en pris. Danske Bank introducerede en ny prispolitik, som allerede har været heftigt kritiseret, og mange har taget konsekvensen ved at skifte bank.
Alligevel ligger ansvaret for den irske katastrofe hos den øverste ledelse – uanset hvem der havde hvilken post på hvilket tidspunkt. Der bør være en konsekvens, når finansfyrster gambler med 33 milliarder danske kroner og sidenhen mister dem. Heldigvis har mange danske bankkunder allerede sagt nej tak til Danske Bank.