Hvis det her er rigtigt, så er det ikke så godt

Der er skrækkelige vidnesbyrd om muslimsk dominans, der får det til at løbe koldt ned ad ryggen hos læser og anmelder af bogen 'Berøringsangst – Vidnesbyrd om et islamisk normpres som fagfolk slå sig på hver dag', der udkom i marts.

Det kan ikke være rigtigt, og det må ikke være rigtigt, at så mange gode lærerkræfter i folkeskolen og gymnasiet drives til fortvivlelsens selvhjælp. 

Det kan heller ikke være rigtigt, at kritikerne af det muslimske pres står så alene. Der er jo kolleger og tillidsfolk på lærerværelset, der er fagforening og fagforbund, der er skoledere og rektorer, og alle kan da ikke være så eftergivende, blot fordi man kan blive skældt ud for at være fremmedfjendtlig. 

Og rektorerne kan da ikke være en samling af dikkene lammehaler, som beholder selv den mest udfordrende muslimske elev, blot fordi det koster kassen at smide ham ud. Og det er som hovedregel en ham, selv om hende også kan medvirke i det islamiske skolepoliti. Det faktuelle kan være opsynet med madpakken uden svinekød eller blufærdighedens tørklæde.

Der mangler måske et kritisk spørgsmål eller to, men man er nødt til at tage til efterretning, at det beskrevne er sket

Når jeg læser de mange indlæg fra offentligt ansatte som troværdige, men ikke nødvendigvis overbevisende, så er det også sagt, at det et er en god bog, som man ikke er færdig med, når man er nået til sidste side. 

Forfatterne er seriøse folk, som præsenterer solide personer, som i årevis har følt presset, inden de gav op. Der mangler måske et kritisk spørgsmål eller to, men man er nødt til at tage til efterretning, at det beskrevne er sket. 

Læs også:Hvor er fagforeningerne, når fagfolk oplever normpres?

Eller som den ene af forfatterne, den forhenværende radikale, Bjarke Larsen, har sagt om formålet: Hensigten er at give stemme til de af velfærdsstatens fagfolk, der har følt sig svigtet og udstødt efter at de i deres arbejde er stødt sammen med konservative islamiske værdier. 

I bogen høres deres stemme ganske tydeligt, og står man der med spørgsmålet om, hvorfor de står så alene med deres berettigede og forståelige kritik. Og hvorfor de så forholdsvis nemt kan finde en ny arbejdsplads, hvor der ikke er skyggen af ufrihedens muslimske skolepoliti.

Er der virkelig så mange, der lukker øjnene for det muslimsk skolepoliti og normpres?

Vi kommer ikke videre i udlændingepolitikken, hvis vi ikke forstår og erkender, at dele af integrationspolitikken er slået fejl. 

Ej heller, hvis Danmarks antimuslimske univers fremturer med det had, der ikke anerkender de mange som bidrager til et bedre Danmark. 

Bogen smider store dele af udlændingepolitikken op i luften

Men hvem har svaret på den hverdag under ramadanen, som slænger sultne og trætte elever hen over klasseværelsets borde; hvor stort er problemet med lærerkræfter, der uddeler kompensationskarakterer for husfredens skyld; hvor rigtige er det, at så mange lukker så mange øjne for indgreb i den personlige frihed i det offentlige rum. Troværdigt fortalt i bogen.

Læs også:Vi kan ikke længere ignorere Kina: Ny bog forklarer hvorfor

Bogen smider store dele af udlændingepolitikken op i luften. Den skriger på mere viden i en bred debat, der tilstræber at nedbringe konflikternes antal og karakter. Men berøringsangst skal ikke styre noget som helst. 

Frederik Vads tredje erkendelse får en æresrunde

Når Ali Amali i sin anmeldelse i Altinget skrev, at bogen i virkeligheden gentager en masse, vi allerede ved, og som i årevis har cirkuleret i både den offentlige og faglige debat, så melder jeg pas. 

Her kan man ikke sige, at det vidste vi da godt. Jeg er nødt til at sige, at det ikke kan være rigtigt, og hvis det er blot delvist rigtigt, så kan det ikke fortsætte.

Allerede da Frederik Vad den 5. april 2024 fra Folketingets talerstol præsenterede den såkaldt tredje erkendelse gjorde det ondt, da han pegede på offentligt ansatte som gjorde noget andet end det, de var ansat til. 

Den anden erkendelse er, at vi aktivt skal skubbe på uddannelse og alt andet gavnligt for unge menneskers udvikling

Den første erkendelse er, at antallet betyder meget for opgaveløsningen. 

Den anden erkendelse er, at vi aktivt skal skubbe på uddannelse og alt andet gavnligt for unge menneskers udvikling. 

Den tredje erkendelse er, ”at arbejde, uddannelse, bolig, turpas til foreningslivet og en pletfri straffeattest ikke er nok, hvis man samtidig bruger sin position til at undergrave det danske samfund indefra.” 

Og hvis socialrådgivere, som jeg – efter deres uddannelsesforløb ser som progressive unge mennesker - hvis de sætter islamiske familieværdier over barnets tarv, så vil jeg sende min naive sjæl på genopdragelsesrejse til fødeøen Amager. 

Bjarke Larsen og Ib Keld Jensen: 'Berøringsangst – Vidnesbyrd om et islamisk normpres som fagfolk slå sig på hver dag'. Forlaget Pressto, 349 sider. Udkom i marts 2026.