Hvis Folketinget skal sætte en mindeplade op, så må Pio, Brix og Geleff komme først
Hvis Folketinget skal sætte en mindeplade op, så må Pio, Brix og Geleff komme først
Folketingets præsidium forhandler om en mindeplade i Vandrehallen for de kommunister, der blev arresteret i juni 1941, men de burde hellere kigge mod den tidlige arbejderbevægelse
Folketingets præsidium forhandler for tiden om en mindeplade i Vandrehallen for de kommunister, der blev arresteret i juni 1941 og senere ramt af kommunistloven i august samme år.
Formand Søren Gade (V) er imødekommende, og der er sympati i partierne. Både Anders Fogh Rasmussen (V) (2005) og Mette Frederiksen (S) har undskyldt kommunisternes skæbne.
SF’s Karsten Hønge vil endda udvide til at omfatte de frivillige, der kæmpede mod Franco i den spanske borgerkrig.
Horserød-Stutthof Foreningen hævder på vegne af ofrene, at Kommunistloven og interneringen i 1941 var grundlovsbrud. De har opbakning fra en række faghistorikere.
Her snubler sagen.
Historikere kan mene det, men førende jurister – blandt andet Højesteretspræsident Jens Peter Christensen og professor Ditlev Tamm – har gennemgået juraen og konkluderer, at der ikke var tale om et klart grundlovsbrud efter 1920-grundloven, men et nødret og muligvis et politisk svigt.
Læs også:Louis Pios postkasse er snart fortid
Andre jurister hælder modsat. Uenigheden er ældgammel. Én ting er dog sikker: Kravet om at stemple 1941 som “grundlovsbrud” i selve pladeteksten risikerer at vælte hele projektet.
Man får hverken plade eller en bred anerkendelse – kun endnu en strid om ord.
Overgrebet på den tidlige arbejderbevægelse
Hvis Folketinget leder efter et grundlovsbrud at undskylde, så kunne man starte med statens overgreb mod den tidlige arbejderbevægelse.
Hæng pladen dér, hvor juraen faktisk taler tydeligere:
Da Louis Pio, Harald Brix og Paul Geleff i 1872 opbyggede Socialdemokratiet, der dengang hed “Den Internationale Arbejderforening for Danmark”, slog staten ned.
Forbuddet ramte hele den spæde organiserede arbejderbevægelse
Foreningen blev forbudt, Fælledmødet stormet af beredne husarer og ledelsen fængslet for højforræderi.
Justitsministeren C.S. Klein forbød Socialdemokratiet for tid og evighed.
Et grundlovsbrud i følge nationalleksikonet lex.dk
Kørt over af godsejer-regeringen
Brix døde som 40-årig, efter at hans helbred blev nedbrudt i fængslet. En skæbne, der minder om den forhenværende folketingsmand, kommunisten Arne Munch-Petersen.
Munch-Petersen døde i Stalins fængsel i Moskva i 1940, og ham ønsker Kaare Dybvad (S) og Mads Fuglede (DD) at opstille en mindeplade for.
Læs også:Da Louis Pio blev amerikaner
Pio og Geleff blev drevet i landflygtighed med ødelagt helbred. Forbuddet ramte hele den spæde organiserede arbejderbevægelse.
Flertallet i Rigsdagen anført af Venstre stemte imod indgrebet, men godsejer-regeringen kørte dem over.
Det var magt mod organiserede arbejdere – på trods af en lov, der på papiret garanterede forsamlingsfrihed.
Det skal markeres sobert og sandt
Debatten om kommunistpladen fortjener også proportioner.
Pio, Brix og Geleff kæmpede for borgerlige frihedsrettigheder til alle danskere uanset rang og stand. Det er blandt andet takket være deres indsats, at vi i dag lever i et frit og demokratisk samfund.
Det samme kan ikke siges om kommunisterne.
Ingen bestrider uretten mod de internerede, deporterede og døde. Det skal markeres sobert og sandt. Mange andre ydede en heltemodig indsats i modstandsbevægelsen, og det skal de anerkendes for.
Læs også:Rapport fra en nordjysk revolutionscelle
Men var Danmark faldet under Stalins jerntæppe, havde danske kommunister, akkurat som deres østeuropæiske partikammerater, stået klar til at torturere og fængsle deres egne landsmænd.
Ligesom datidens nazister gik kommunisterne først og fremmest en fjendtlig fremmed stats ærinde.
Byt derfor rækkefølgen om. Først det tidligste og mest principielle overgreb på dansk grund. Nemlig forfølgelsen af den demokratiske arbejderbevægelse og dens ledere.

Kommentarer
Fin kommentar. Naturligvis…
Fin kommentar. Naturligvis en mindeplade til de gamle drenge i arbejderbevægelsen som kæmpede kampen. De kommunistiske folketingsmedlemmer skal naturligvis også have en mindeplade, uden tekst om grundlovsbrud. Da det IKKE var et brud på daværende Grundlov.
Niels Kierulff, hvorfor…
Niels Kierulff, hvorfor reflekterer du ikke over, hvorfor
begik den daværende magtelite, den fuldstændige udemokratiske
handling, at forbyde forsamlings friheden.
Mit gæt er, at de frygtede at miste magten.
Mit gæt er, at de var så forudseende, at de godt kunne ane,
den store befolknings tiltrækning, en sådan politisk bevægelse
kunne afstedkomme, og at en sådan politisk bevægelse kunne
give underklassen magten til at forme fremtidens samfund.
Vi må ikke se datidens magtelite som værende uden nogen form
for, at have magten er essentiel for at styre samfundets
magt over politi, retsvæsen og lovgivning, og denne magt lå
i det daværende Folketing og Landstinget.
Husk venligst på, at af de 66 medlemmer af landstinget var
de 12 udnævnt af kongen. At folketinget var det første kammer
i det daværende 2 kammer system for magten i Danmark.
Der burde også sættes en…
Der burde også sættes en mindeplade op for de danske søfolk der virkelig gjorde en regulær indsats under den 2' verdenskrig med livet som indsats og tab deraf.
Enig - Man hører ikke meget…
Enig - Man hører ikke meget til den vigtige indsats de mange tusinde danske søfolk som sejlede i allieret tjeneste, og som var med til at yde et væsentligt bidrag til de allierede tropper .
De fortjener at blive mindet for deres indsats i kampen mod Nazi- Tyskland
Der kan tilføjes at de…
Der kan tilføjes at de danske søfolk valgte at sejle for de allierede allerede fra den første dag efter Danmark blev besat af tyskerne, de kæmpede således alle 5 år Under besættelsen og flere forsatte under amerikansk flag indtil krigen mod japan sluttede.
Men det officielle Danmark har aldrig anerkendt den indsats søfolkene gjorde, for de sejlede jo bare som de altid har gjort.
Jeg kan helt tilslutte mig…
Jeg kan helt tilslutte mig Niels Jespersens holdning.
Niels skriver: "Men var Danmark faldet under Stalins jerntæppe, havde danske kommunister, akkurat som deres østeuropæiske partikammerater, stået klar til at torturere og fængsle deres egne landsmænd."
Ovenstående skal nok have sin rigtighed for manges vedkommende, men bestemt ikke for alle!
Ref Wiki: "Ernst Christiansen var første formand for Danmarks Kommunistiske Parti fra 1919 til 1926. Ernst Christiansen søgte på grund af den politiske udvikling i Sovjetunionen optagelse i Socialdemokratiet i 1927."
Det samme gjaldt mine forældre, hvilket - ifølge min far - var grunden til, at vi på tidspunktet kunne sidde i køkkenet og tale om det. De fortsatte med at holde Land&Folk sideløbende med Aktuelt i en årrække.
Er Mindelunden ikke det rette sted at mindes dem, der kæmpede mod diktaturerne og mistede livet i den kamp?
Enig med Jespersen. Og kunne…
Enig med Jespersen.
Og kunne Danmark være endt på den anden side af jerntæppet? Det var i hvert fald meget tæt på for Bornholms vedkommende, da de var besat af USSR i næsten et år efter resten af landets befrielse. Det er faktisk slet ikke svært at foresille sig, at de kunne være blevet en slags filial af Kaliningrad-enklaven.
Dybt skuffende at…
Dybt skuffende at chefredaktøren skriver sin leder med ChatGPT. Man genkender det på den sproglige opbygning.
Men om selve sagen: Jeg er usikker på om de tidlige socialister Pio, Brix og Geleff udøvede lovlig virksomhed. Jeg ved simpelt hen for lidt om den historie. Jeg ville gerne oplyses, men i lederen herover er der ingen beskrivelse af hvad der faktisk skete.
Det springer dog i øjnene at du kalder dem for socialdemokrater. Men i 1870'erne var programmet vel reelt næsten kommunistisk. Produktionsmidlerne skal være fælleseje, står der i Gimle-programmet. Den stående hær afskaffes. Kirke og stat skal adskilles.
Bemærk at alle disse punkter ligger meget langt til venstre for Socialdemokratiet i dag. Når man læser partiprogrammer fra 1870'erne, svarede datidens Venstre til nutidens SF, og datidens Socialdemokrati svarede til den yderste venstrefløj af Enhedslisten.
I din leder udskammer du kommunisterne endnu en gang. Jeg er godt klar over at Piopio er et ærkesocialdemokratisk partiorgan, som ikke kan lide kommunister.
Men det er temmelig lavt at angribe de internerede kommunister med cirka de samme argumenter som blev brugt af venstrefolk, konservative (og socialdemokrater?) fra folketingets talerstol da man vedtog kommunistloven. Du skriver: "var Danmark faldet under Stalins jerntæppe, havde danske kommunister ... stået klar til at torturere og fængsle deres egne landsmænd."
Det er plat at angribe folk på hypotetiske handlinger. Eftersom Danmark ikke blev en del af østblokken, ved vi ikke hvordan det ville være gået. Vi ved dog at Stalin ikke var interesseret i Danmark (måske undtagen Bornholm). Hvis man ikke kan påvise at danske kommunister havde en plan for at overtage magten med vold og tortur, ja så er det nærmest injurierende at komme med den påstand. Især når emnet egentlig er interneringen, hvor kommunisterne var ofre.
Den anden påstand: "Ligesom datidens nazister gik kommunisterne først og fremmest en fjendtlig fremmed stats ærinde" - er der måske mere kød på. Kommunisterne var allieret med Hitler fra 1939 til 1941. Al kritik af nazismen ophørte i f.eks. partibladet Land og Folk.
Men desværre var den danske samarbejdsregering også dybt underkastende over for Nazitysklands interesser, så dette var ikke særegent for DKP.
Det er lidt bizart at du angiber senere tiders kommunister på samme måde som Estrup-regimet angreb socialisterne i 1870'erne.
Socialisterne i 1870'erne havde måske ikke en konkret drejebog for revolutionen, men de udelukkede ikke at oprør kunne blive nødvendigt. Fuldstændig det samme gjaldt for kommunisterne i 1930-40'erne.
Danske kommunister har vist aldrig haft nogen konkret, organiseret plan for revolutionen, når man bortser fra de voldelige syndikalister omkring 1920 og Blekingegadebanden.
I forlængelse af din sætning…
I forlængelse af din sætning: "Ligesom datidens nazister gik kommunisterne først og fremmest en fjendtlig fremmed stats ærinde":
Tror du virkelig at den kommunistiske modstandsbevægelse under besættelsen var motiveret af at ville hjælpe Sovjet med at overtage Danmark? Jeg tror de var motiveret af deres idealer om demokrati og menneskelighed.
De var selvfølgelig naive når de ikke kunne indse at Sovjet var blevet et meget undertrykkende styre. Men naivitet er ikke det samme som det landsforræderi og blodtørst, som du beskylder dem for.
Sovjet var allieret. Selv ærkekonservative danskere opfattede Sovjet som en ven i kampen mod Hitler. (Måske ikke i 1941, da kommunistloven blev vedtaget, men hen mod slutningen af krigen gjorde man). I den forbindelse var alle politiske retninger naive over for Sovjet, for de havde ikke forudset hvad Sovjet ville gøre med Østeuropa, men det stod nok også først klart omkring 1947.
Det undrer mig at du nærmest sætter lighedstegn mellem kommunisme og nazisme. Det plejer at være folk fra LA, DF og Nye Borgerlige der fremfører den slags.
Jeg tror heller ikke der var nogen garanti for at det ikke kunne være endt som en slags sovjetstyre, hvis Pio, Brix og Geleff havde overtaget magten. De var i sammme naive fase som senere tideres DKP. Socialdemokratismen blev betydelig mildere senere.
Jeg er i øvrigt hverken socialdemokrat, socialist eller kommunist.
Tilføj kommentar