Hvis Folketinget skal sætte en mindeplade op, så må Pio, Brix og Geleff komme først

Fin kommentar. Naturligvis en mindeplade til de gamle drenge i arbejderbevægelsen som kæmpede kampen. De kommunistiske folketingsmedlemmer skal naturligvis også have en mindeplade, uden tekst om grundlovsbrud. Da det IKKE var et brud på daværende Grundlov.

Niels Kierulff, hvorfor reflekterer du ikke over, hvorfor
begik den daværende magtelite, den fuldstændige udemokratiske
handling, at forbyde forsamlings friheden.
Mit gæt er, at de frygtede at miste magten.
Mit gæt er, at de var så forudseende, at de godt kunne ane,
den store befolknings tiltrækning, en sådan politisk bevægelse
kunne afstedkomme, og at en sådan politisk bevægelse kunne
give underklassen magten til at forme fremtidens samfund.
Vi må ikke se datidens magtelite som værende uden nogen form
for, at have magten er essentiel for at styre samfundets
magt over politi, retsvæsen og lovgivning, og denne magt lå
i det daværende Folketing og Landstinget.
Husk venligst på, at af de 66 medlemmer af landstinget var
de 12 udnævnt af kongen. At folketinget var det første kammer
i det daværende 2 kammer system for magten i Danmark.

Der burde også sættes en mindeplade op for de danske søfolk der virkelig gjorde en regulær indsats under den 2' verdenskrig med livet som indsats og tab deraf.

Jeg kan helt tilslutte mig Niels Jespersens holdning.

Niels skriver: "Men var Danmark faldet under Stalins jerntæppe, havde danske kommunister, akkurat som deres østeuropæiske partikammerater, stået klar til at torturere og fængsle deres egne landsmænd."

Ovenstående skal nok have sin rigtighed for manges vedkommende, men bestemt ikke for alle!

Ref Wiki: "Ernst Christiansen var første formand for Danmarks Kommunistiske Parti fra 1919 til 1926. Ernst Christiansen søgte på grund af den politiske udvikling i Sovjetunionen optagelse i Socialdemokratiet i 1927."

Det samme gjaldt mine forældre, hvilket - ifølge min far - var grunden til, at vi på tidspunktet kunne sidde i køkkenet og tale om det. De fortsatte med at holde Land&Folk sideløbende med Aktuelt i en årrække.

Er Mindelunden ikke det rette sted at mindes dem, der kæmpede mod diktaturerne og mistede livet i den kamp?

Enig med Jespersen.

Og kunne Danmark være endt på den anden side af jerntæppet? Det var i hvert fald meget tæt på for Bornholms vedkommende, da de var besat af USSR i næsten et år efter resten af landets befrielse. Det er faktisk slet ikke svært at foresille sig, at de kunne være blevet en slags filial af Kaliningrad-enklaven.

Dybt skuffende at chefredaktøren skriver sin leder med ChatGPT. Man genkender det på den sproglige opbygning.

Men om selve sagen: Jeg er usikker på om de tidlige socialister Pio, Brix og Geleff udøvede lovlig virksomhed. Jeg ved simpelt hen for lidt om den historie. Jeg ville gerne oplyses, men i lederen herover er der ingen beskrivelse af hvad der faktisk skete.

Det springer dog i øjnene at du kalder dem for socialdemokrater. Men i 1870'erne var programmet vel reelt næsten kommunistisk. Produktionsmidlerne skal være fælleseje, står der i Gimle-programmet. Den stående hær afskaffes. Kirke og stat skal adskilles.

Bemærk at alle disse punkter ligger meget langt til venstre for Socialdemokratiet i dag. Når man læser partiprogrammer fra 1870'erne, svarede datidens Venstre til nutidens SF, og datidens Socialdemokrati svarede til den yderste venstrefløj af Enhedslisten.

I din leder udskammer du kommunisterne endnu en gang. Jeg er godt klar over at Piopio er et ærkesocialdemokratisk partiorgan, som ikke kan lide kommunister.

Men det er temmelig lavt at angribe de internerede kommunister med cirka de samme argumenter som blev brugt af venstrefolk, konservative (og socialdemokrater?) fra folketingets talerstol da man vedtog kommunistloven. Du skriver: "var Danmark faldet under Stalins jerntæppe, havde danske kommunister ... stået klar til at torturere og fængsle deres egne landsmænd."

Det er plat at angribe folk på hypotetiske handlinger. Eftersom Danmark ikke blev en del af østblokken, ved vi ikke hvordan det ville være gået. Vi ved dog at Stalin ikke var interesseret i Danmark (måske undtagen Bornholm). Hvis man ikke kan påvise at danske kommunister havde en plan for at overtage magten med vold og tortur, ja så er det nærmest injurierende at komme med den påstand. Især når emnet egentlig er interneringen, hvor kommunisterne var ofre.

Den anden påstand: "Ligesom datidens nazister gik kommunisterne først og fremmest en fjendtlig fremmed stats ærinde" - er der måske mere kød på. Kommunisterne var allieret med Hitler fra 1939 til 1941. Al kritik af nazismen ophørte i f.eks. partibladet Land og Folk.

Men desværre var den danske samarbejdsregering også dybt underkastende over for Nazitysklands interesser, så dette var ikke særegent for DKP.

Det er lidt bizart at du angiber senere tiders kommunister på samme måde som Estrup-regimet angreb socialisterne i 1870'erne.

Socialisterne i 1870'erne havde måske ikke en konkret drejebog for revolutionen, men de udelukkede ikke at oprør kunne blive nødvendigt. Fuldstændig det samme gjaldt for kommunisterne i 1930-40'erne.

Danske kommunister har vist aldrig haft nogen konkret, organiseret plan for revolutionen, når man bortser fra de voldelige syndikalister omkring 1920 og Blekingegadebanden.