Det er næppe papegøjespark og indersideafleveringer, der er det første, man tænker på, når man kigger på oppositionen. Men hvis man for tankeeksperimentets skyld skulle lave et FC Oppositionen, så tror vi, startopstillingen ville se nogenlunde sådan her ud:

Målmand: Lizette Risgaard, LO:
Holdets sidste skanse og en vigtig samlende figur på det røde mandskab. Hvis holdets defensive organisation ikke er på plads, er det Lizette, der kommer i problemer og skal prøve at redde det hele på målstregen. Men hvis holdet fejler, risikerer Lizette at blive fanget i en-mod-en-situationer mod de borgerlige modstandere, og selvom hun tager godt fra sig inde på stregen, vil hun uden hjælp tit skulle hive boldene ud af nettet.

Højre back: Trine Bramsen, Socialdemokratiet
En af holdets stabile og hårdtarbejdende kræfter. Onde tunger pipper fra tid til anden, at der mangler kreativitet, men Bramsen er en af stiverne i korsettet, som salige Richardo ville have sagt. Hun løber solen sort og er dybt dedikeret til at følge holdets organisation. Hun kan godt lave fine løb frem ad banen for at komme til indlæg, men det er arbejdsindsatsen og forståelsen for holdets organisation, der sikrer Bramsen en plads på holdkortet.

Centerforsvarer: Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre
En klog og disciplineret centerforsvarer, der også er vigtig i det opbyggende spil. Man kunne godt ønske sig, hun var lidt mere optaget af at lukke af, men hun positionerer sig fint og har en vigtig rolle som bindeled for mange af holdets individualister. Hun er derudover vellidt af holdkammeraterne og en vigtig lynafleder, hvis der opstår konflikter i det til tider betændte omklædningsrum.

Centerforsvarer: Nicolai Wammen, Socialdemokratiet
Bundsolid forsvarsspiller, der ikke gør det sværere, end det er. Du skal ikke regne med vilde driblinger eller saksespark, men til gengæld har holdet i Nicolai Wammen en sikker mand i den bageste kæde, der forsvarer projektet disciplineret og ligetil. Han er ikke den type forsvarsspiller, der kaster sig ned i vanvittige tacklinger, han foretrækker at løse sine pligter uden for meget halløj.

Venstre back: Jacob Mark, SF
En spændende og talentfuld spiller, der først for nyligt har bidt sig fast på holdet. En god all-round-spiller, der både kan løse sine defensive pligter og skabe chancer fremad banen. Med tiden vil han helt sikkert gerne spille mere centralt på banen, men i øjeblikket gør han klogt i at fortsætte sin udvikling på venstre back.

Defensiv midtbanespiller: Henrik Sass Larsen, Socialdemokratiet
Selvom han er evigt omdiskuteret, er han fast mand på holdkortet. Enten elsker man Sass, eller også hader man ham. Han er en terrier af en spiller af en fodboldspiller, der ikke går af vejen for en god gammeldags benbrækker-tackling. Det kan pacificere modspillerne, men koster fra tid til anden også et par karantænedage. Er ikke bleg for at prøve lykken fra distancen, og selvom den ikke er inden for rammen hver gang, så rammer han den nogle gange lige i røven.

Højre fløj: Morten Østergaard, Radikale Venstre
En god spiller, der sikrer bredde i spillet og lukker højre flanke af. Har tit nogle fine kreative idéer men har ofte problemer med at få sine kreative løb og visioner til at passe ind i resten af holdets taktik. Er en vigtig og bærende spiller for holdet, men det skaber utryghed, at han ofte bruger transfervinduet til at tale om et ønsket klubskifte.

Venstre fløj: Pernille Skipper, Enhedslisten
Præcis som sin modpol på den højre flanke, dækker Skipper fløjen af. En klassisk fløjspiller, der holder sig helt ude ved sidelinjen, og hun kunne med fordel overveje at trække lidt mere ind i banen og deltage mere aktivt i kombinationsspillet med sine holdkammerater. Laver mange aggressive, offensive løb, men ender tit en anelse isoleret helt ude på fløjen.

Offensiv midtbanespiller: Mette Frederiksen, Socialdemokratiet
Holdets anfører og offensive samlingspunkt. Hvis holdets taktik skal lykkes, skal fru Frederiksen have succes med at sætte det offensive spil op. Hun er ganske populær blandt fansene, men hun risikerer at blive for låst i sin rolle, hvis hun skal bruge sin tid på at holde styr på sine holdkammerater. Holdet vil klart blive styrket, hvis hun får en mere fri rolle og får mere plads til at foretage sine offensive løb.

Angriber: Pia Olsen Dyhr, SF
Som frontløber er Pia Olsen Dyhr en kompetent og ukrukket angriber uden stjernenykker. Hun har vist sig særdeles effektiv i højt pres. Hun kan både afslutte selv, men hun er også altid villig til at lægge den af til en medspiller. Hun blev betragtet som lidt af en lottokupon, da hun kom ind på holdet, men hun har modbevist kritikerne og er blevet et værdsat medlem af holdet.

Uden for system: Uffe Elbæk, Alternativet
Lidt af en joker på holdet. Til tider et værdsat og kreativt holdmedlem, der ser muligheder, som holdkammeraterne ikke ser. Til andre tider løber han forvirret rundt uden nogen form for system eller taktisk forståelse. Det kan være rigtig godt og nyskabende. Det kan også være noget rigtig rodet noget, hvor ingen ved, hvor han egentlig er på holdet.

Indskiftere:
Martin Lidegaard, Radikale Venstre: En solid og stabil midtbanespiller, som løser sine opgaver med meget lille fejlmargin. Altid et sikkert kort at sætte ind.

Mattias Tesfaye, Socialdemokratiet: Har været lidt af en fanfavorit, siden han blev hentet på en fri transfer. En spændende spiller, der giver holdet en ny offensiv dimension, når han spiller.

Lisbeth Bech Poulsen, SF: En spændende venstrefløj, der både kan holde bredden og skære ind i banen.

Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet: Hårdtarbejdende midtbanespiller, der arbejder solen sort og kan hjælpe til både offensivt og defensivt.

Pelle Dragsted: En ung, defensiv midtbanespiller, der alligevel spiller med stor rutine. God til at styre holdet og kan - hvad mange overser - fint spille ved siden af Sass, hvis der skal styr på organisationen.

Rasmus Nordqvist: En af de nye tilføjelser på holdet. Kreativ og disciplineret på samme tid. Mangler endnu at bevise sig på højeste niveau, men han er bestemt en spændende, om end atypisk, spiller at have på holdet.