Støt Netavisen Pio

Kære læser

Mener du også, at det er vigtigt med et kritisk centrum-venstre medie i Danmark som modvægt til de borgerlige medier?

Så kan du heldigvis støtte vores arbejde. Herunder finder du tre forskellige og nemme måder at støtte Netavisen Pio.

Støt os NU på MobilePay
❄️ 20 kroner ❤️ 50 kroner ✊ 100 kroner 💎 200 kroner

Støt os FAST
Betal et månedligt beløb

Støt os STORT
Indbetal til kontonummer  5379 0243442

Støt Netavisen Pio (mobil)

”Hvis Welling havde været minister, ville plejehjemsskandalerne have potentiale til, at hun var stillet for en rigsret”

Hans Engell vurderer:

”Hvis Welling havde været minister, ville plejehjemsskandalerne have potentiale til, at hun var stillet for en rigsret

Politisk kommentator Hans Engell vurderer, at havde plejehjemsskandalerne fundet sted i statsligt regi, så var Sisse Marie Welling (SF) blevet genstand for en uvildig dommerundersøgelse 

Sisse Marie Welling
Billedtekst
Sisse Marie Welling (SF), sundheds- og omsorgsborgmester, København
Foto: Netavisen Pio/Jan Kjærgaard

Den politiske kommentator, tidligere forsvars- og justitsminister Hans Engell, mener, at SFs overborgmesterkandidat i København, sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling, indtil nu er sluppet politisk overraskende billigt fra plejehjemsskandalerne i København.

Så alvorlig er sagen

“Hvis Welling havde været minister, ville plejehjemsskandalerne have potentiale til, at hun var stillet for en rigsret. Så alvorlig er sagen, men nu sker det så i den kommunale system. Og ikke i det statslige,” siger Hans Engell til Netavisen Pio og fortsætter:

Læs også:SF-borgmester Sisse Marie Welling hælder sin forvaltning under bussen: “Ikke godt nok”

“Jeg mener, at afsløringerne af omsorgssvigt og misrøgt på københavnske plejehjem er så alvorlige, og så forfærdelige på mange måder, at havde Welling været minister, så peger alt i retning af, at Folketinget ville have krævet en uvildig dommerundersøgelse af sagen.”

Læs også:Aktindsigt afslører, at SF-borgmesters forvaltning forsøgte at mørklægge nye plejehjemsskandaler i København

“Så ville der været kommet vidneudsagn, afhøringer af pårørende og en fuldstændig tilbundsgående undersøgelse af, hvad der er foregået. Hvilken viden har ministeren haft. Hvad har ministeren oplyst over for Folketingets sundhedsudvalg. Og er de oplysninger korrekte og dækkende.”

Der havde potentiale til, at hun var stillet for en rigsret

"Men altså havde det her foregået i statsligt regi, så er jeg sikker på at der var blevet nedsat en uvildig dommerundersøgelse, og hvis den havde afdækket, at Welling havde haft viden om det, og at hun ikke havde foretaget sig noget, at hun havde fejlinformeret Folketinget, så var den en sag, der havde potentiale til, at hun var stillet for en rigsret.”

“Det drejer sig om de allersvageste i samfundet”

Hans Engell mener, at der er boret alt for lidt i, hvad SF-borgmester Sisse Marie Welling vidste, hvornår:

“Nu foregår sagen så i det kommunale system. Her synes jeg der har været alt for lidt fokus på hvilken viden Welling og hendes forvaltning har haft, og hvornår. Og hvilken viden borgmesteren har givet videre til sundheds- og omsorgsudvalget i Borgerrepræsentationen. Er den orientering grundig og præcis? Er den korrekt og fyldestgørende?"

Læs også:SF-borgmester udebliver fra ældre-valgmøde: “Det virker som om hun er gået i flyverskjul”

“For mig ser det ud som om, at Welling i en lang periode undgik at svare på spørgsmål, prøvede i lang tid at vige uden om sagen. Hun havde meget svært ved at påtage sig et ansvar. Jeg synes, både forvaltning og borgmester har udvist en begrænset samarbejdsvillighed.”

Hans Engell vurderer, at omfanget af omsorgssvigt på plejehjemmene i København er omfattende og fatalt:

Her drejer det sig om de allersvageste i samfundet

“Alt tyder på at omfanget af omsorgssvigt er omfattende. Og vi er ikke til bunds i det endnu. Der kommer hele tiden løbende nye afsløringer om nye eksempler på omsorgssvigt. De her sager er mere alvorlige end andre sager. Andre sager kan handle om, at der er brugt for mange eller for få penge. Her drejer det sig om de allersvageste i samfundet: Om gamle mennesker, demente mennesker. Folk, som ikke har nogen som helst mulighed for at klare sig selv, og som har brug for pleje og omsorg.”

Læs også:SF-borgmester slap med skrækken: Hendes egen rolle i plejehjemsskandale skal ikke undersøges

“Det er i forbløffende grad - helt frem til valgdagen - lykkedes Welling og SF at holde sagen nogenlunde under radaren. Jeg synes også medierne til en vis grad har svigtet her.”

Engell: Vi mangler at få placeret et ansvar

Hans Engell konkluderer:

Der er tale om et fatalt og omfattende velfærdssvigt

“Der er tale om et fatalt og omfattende velfærdssvigt. Og her mangler vi at få en ansvarplacering. Her er der nogen - om det er i ledelserne ude på plejehjemmene, om det er i forvaltningen, om det er borgmesteren - så er der nogen her, som ikke har levet op til deres ansvar.”

Opdateret kl. 06.50 18/11 med ekstra Hans Engell-kommentar (Artiklens femte afsnit)

Netavisen Pio arbejder på at indhente en kommentar fra sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF)

Jan Kjærgaard

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af jan (ikke efterprøvet) den Mandag den 17.11.2025 - 19:21

Uanset er hun den bedste kandidat. Klart at hverken Engell eller N.E. synes det. Løbet for S er kørt.Det er godt. Bliver det bedre. Det kan vi kun håbe.

Indsendt af Aksel Jensen (ikke efterprøvet) den Mandag den 17.11.2025 - 20:09

Først hed det:
“ “Alt tyder på at omfanget af omsorgssvigt er omfattende. Og vi er ikke til bunds i det endnu”

Så hed det til sidst:

“Der er tale om et fatalt og omfattende velfærdssvigt. Og her mangler vi at få en ansvarplacering. Her er der nogen - om det er i ledelserne ude på plejehjemmene, om det er i forvaltningen, om det er borgmesteren - så er der nogen her, som ikke har levet op til deres ansvar”

Og nu er det så op til vælgerne at vurdere om der er tale om simpel valgkamp, omsorgssvigt, velfærdssvigt eller at vælgerne /skatteyderne ikke vil betale hvad fællesskabet koster?

I Holstebro kommune er der kun et bad om ugen besluttet af hele byrådet til de gamle. Nogle pårørende vil kalde det omsorgssvigt, de fleste velfærdssvigt, men på Christiansborg vil landspolitikerne ikke sende flere penge til Holstebro.
Vælgerne har talt!

Ved et vælgermøde i Holstebro var alle de lokale politikere enige om at Christiansborg var skyld i antal bad om ugen til de gamle. Et samlet byråd med en erfaren borgmester kunne ikke få budgettet til at række til to bade om ugen!

Omsorgssvigt?

Ja, nu er der så kommunal valg! Det eneste parti der under valgkampen gik ind for en højere kommunalskat, nemlig SF, kan den selvgode, selvfede konservative politiske analytiker Hans Engell så passende stemme på!

Også i København!

I et hav af kommuner har byrødder støttet af udvalgsformænd ageret på en måde som burde undersøges nærmere af en lokal eller landsdækkende medier, men sagerne dør i nutidens interessante nyheder.

Lokale borgere der ikke bliver hørt på er kun interessante, hvis landspolitikere inclusive landskommentatorer interesserer sig for sagen, hvis det overordnet kan flytte stemmer.

Til gengæld reagerer de kommunale vælgere! De danner nye borgerlister eller melder sig under landspolitiske partier, der har gjort bestemte lokale velfærdssvigt til landspolitik!

Således ville politikerne i Holstebro kommune ikke høre tale om 577 borgere der protesterede imod en udvalgsformand og hans ageren. Et udvalgs ageren. Hele byrådets ageren.

Og snart vil 3 nye byrådsmedlemmer bestemme navnet på Holstebros kommende borgmester!

Det er vigtigt at lytte til borgerne! Især når de føler sig svigtet! Omsorgssvigt eller blot almindeligt velfærdssvigt! Svigt af vælgerne!

Derfor har vi valg hver fjerde år!

Luften renses!

“ Folketinget ville have krævet en uvildig dommerundersøgelse af sagen.”

I kommunerne ved de hvad jurister og advokater og dommere koster!

Det ville for alvor medføre omsorgssvigt og velfærdssvigt!

Kommunerne fattes penge!

Mange flere end en kommentar Hans Engell nogensinde ville kunne fatte.

Afstanden fra København til de danske kommuner er simpelhen alt for stort…

Måske det reelle omsorgssvigt, velfærdssvigt som journalister som Hans Engells blotte tilstedeværelse rodfæster.

Kom udenfor København Hans!

Og forstå hvad der foregår i vort lille land!

Vælgerne ved så meget bedre end politiske kommentatorer…

Hans Engells læringskurve får fornyet tilgang i morgen tirsdag den 18. november…

Vælgerne afdækker alle reelle svigt…

Aksel Jensen
Hvis ikke Omsorgs og Sundhedsborgmesteren har ansvaret for
dette område i Kbh. kommune, hvem har så ansvaret, er det
kultur og fritids borgmesteren. Og for at lette din forståelse, så er det ikke vælgerne der bestemmer, hvem der
besætter de enkelte borgmester poster, der sker ved konstitutions møderne, hvor der handles i porten.
Det ville ske det samme som der skete med Inger Støjberg,
hun blev stillet for en rigsret og dømt, for en langt mindre
forseelse, men fordi Inger Støjberg handlede politisk, og
ikke "fulgte" den lovgivning som folketinget havde vedtaget.
Københavns Kommunen fattes ikke penge de har Mia. af kroner på "Bankbogen" men de må ikke bruge deres opsparede midler.
Det er igen lovgivningen fra Folketinget, som bremser forbruget i kommunerne.
Aksel Jensen det er valg til Kommunerne og til Regionerne,
tirsdag den 18 nov. og du aner intet om hvordan de bruger
eller må bruge pengene i hverken Kommunerne eller Regionerne.
Tag dig sammen og gå ned og afgiv din stemme i blinde.

Indsendt af Thor (ikke efterprøvet) den Mandag den 17.11.2025 - 20:23

Og så endda på et område, der da ellers skulle ligge lige til højrebenet for SF ..

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 18.11.2025 - 09:36

Ja det er nu ikke fordi hun kan påberåbe sig ukendskab til området -,Tværtimod så burde det være en skærpende omstændighed at hun har forvaltet området siden 2017 .
Man kan med rimelighed forvente at hun efter så mange år , må have dannet sig et indgående kendskab til forholdene på byens omsorgs og plejehjem.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 18.11.2025 - 09:37

Ja det er nu ikke fordi hun kan påberåbe sig ukendskab til området -,Tværtimod så burde det være en skærpende omstændighed at hun har forvaltet området siden 2017 .
Man kan med rimelighed forvente at hun efter så mange år , må have dannet sig et indgående kendskab til forholdene på byens omsorgs og plejehjem.

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Manden, der har lagt navn til tidlig pension