Hvor længe vil medierne ignorere Johnny Nims fusker-metoder?

Der er et punkt, hvor en fejl holder op med at være en fejl. Hvor den i stedet ligner et mønster. Og når det gælder Johnny Nim og Det Faglige Hus, er vi for længst nået dertil.

Senest er et medlem af HK blevet anmodet om overflytning til Det Faglige Hus A-kasse uden samtykke. 

HK går i retten og kræver 50.000 kroner i erstatning. Det Faglige Hus erkender, at der er sket en fejl, men afviser ansvar og kritik af deres praksis. Og ifølge omtalen er det ikke engang første gang, den slags er sket.

Prøv lige at standse op ved det. Vi taler ikke om en forkert stavet adresse. Vi taler om et menneskes CPR-nummer. Om den helt basale tryghed i, at ingen bare kan flytte rundt på dig i systemet, som var du et møbel i et af Det Faglige Hus’ ejendomseventyr. 

Og så er der den anden sag. Den er næsten endnu mere afslørende, fordi den er så jordnær. En maskinfører på Femern, medlem af Det Faglige Hus, mener at have penge til gode. Han kontakter sin fagforening. Han får at vide, at arbejdstidsaftaler og lokalaftaler er meget indviklede. 

Og så bliver han i praksis henvist til 3F Lolland. Det er jo komisk. Bare ikke for ham. For han havde allerede betalt for hjælpen. Han havde bare betalt til nogen, der ikke kunne levere den.

Det er præcis her, forskellen mellem en fagforening og en discountforretning viser sig.

Læs også:Mystisk: Det Faglige Hus A-kasse står som bygherre på et projekt, der intet har med a-kassen at gøre

En rigtig fagforening er ikke bare et telefonnummer, man ringer til, når det brænder. Den er grunden til, at brandvæsenet findes. Den forhandler overenskomster. Den uddanner tillidsfolk. 

Den bygger konfliktkraft op. Den tager de lange, dyre og besværlige slagsmål, så almindelige lønmodtagere ikke står alene over for arbejdsgiverens jurister, HR-systemer og bortforklaringer.

De store medier bør holde op med at behandle Det Faglige Hus som en kuriøs provinsforretning

De gule lever af at stå på det gulv, andre har støbt. De sælger en billig billet til et hus, de ikke selv har bygget. Og når taget så lækker, eller væggen slår revner, eller en arbejdsgiver stikker hånden for langt ned i folks løn, data eller værdighed, så opdager kunden, hvad rabatten dækkede over.

Mere teknisk. Mere nå ja

For prøv at vende historien om. 

Hvis 3F havde forsøgt at flytte et medlem via CPR-oplysninger uden samtykke, eller hvis 3F havde sagt til et medlem, at sagen var for indviklet og derfor måtte klares af konkurrenten, så havde vi haft breaking, paneldebatter og harmdirrende ledere om mafiametoder. 

Så havde kommentariatet stået i kø for at forsvare den lille mand mod det store røde bureaukrati.

Læs også:Den næste regering må ikke glemme Det Faglige Hus A-kasses ulovligheder

Men når det er Johnny Nim, bliver tonen mere blid. Mere teknisk. Mere nå ja. Som om de gule stadig nyder godt af en gammel myte om at være de fredelige, billige og fornuftige. Det burde de ikke længere få lov til.

De store medier bør holde op med at behandle Det Faglige Hus som en kuriøs provinsforretning med gode reklamer og friske slogans. 

De bør begynde at behandle Johnny Nim som det, han er: enevældig leder af en magtfuld koncern med hundredtusinder af medlemmer, stor økonomisk slagkraft og et voksende spor af sager, der kalder på noget så usexet som vedholdende, systematisk granskning.