Hvordan et par Facebook-anmeldelser satte Mediedanmark i brand

Den intense mediedækning af dårlige anmeldelser af Roskilde Festival afslører, at vi har fået en krænkelses-krænkelseskultur.
Historien var overalt. Historien om forældre, der brokker sig til Roskilde Festival over deres poders problemer i festivalens første og kaotiske fase. Hos statsradiofonien skrev de, at ”vrede forældre raser mod Roskilde Festival over dårlige teltplaceringer til deres børn”. Også hos TV2 raser forældrene mod Roskilde Festival.

I Jyllands-Posten er forældrene dog kun vrede, mens de hos Berlingske til gengæld bestormer festivalen. De liberale debattører Suzanne Bjerrehus og Majbritt Maria Nielsen var hurtigt klar med det overraskende og særdeles banebrydende standpunkt, at forældrene var nogle idioter. Og noget med dyrekort og curling.

Og de er da også irriterende, de forældre. Med deres nærmest kroniske emsighed, hvor enhver vandpyt på de små miraklers vej er et samfundsproblem af høj karat. De er en art bevis på tidernes forfald, hvor børneopdragelse består af en blanding af mimoser og selvtilstrækkelighed.

Fem flade forældreanmeldelser
Men hvem er de så, denne bande af forældre? Der raser, er vrede og bestormer Roskilde Festival? Hvor store masser af bekymrede forældre er der tale om, siden det kan sætte det meste af den danske mediemagt på den anden ende?

Det er – lidt generøst opgjort – en håndfuld. Forældrene har slettet deres opslag efter mediestormen, men vi har ved hjælp af mediernes citater og screendumps kunnet tælle os frem til fem opslag fra forældre. Eller opslag og opslag. De har anmeldt Roskilde Festival på Facebook, hvor man kan give Facebook-sider fra én til fem stjerner.

Fem forældre har altså givet Roskilde Festival én stjerne, fordi deres børn ikke kunne finde en plads til deres telt.

En besynderlig fremgangsmåde? Måske. Udtryk for overbekymrede forældre? Givetvis. Men altså, så er det vel heller ikke en større sag, at nogle ganske få forældre er kede af, at deres børn ikke kunne finde en plads, og de derfor giver festivalen en dårlig anmeldelse? Det er jo i og for sig det, der er meningen med alverdens kundeanmeldelser. At folk giver en vurdering baseret på deres egne, subjektive og til tider urimelige forventninger. Det er i grunden ret ukontroversielt og ret uinteressant.

Krænkelses-krænkelseskultur
Mens forældreutilfredshed med Roskilde Festival således er en ganske uinteressant ikke-historie, er det straks mere interessant, at såvel de store medier som borgerlige debattører synes, den historie er værd at beskæftige sig med.

Der har i de senere år været en del snak om den såkaldte krænkelseskultur. Hvor ethvert af livets små problemer er en krænkelse, som resten af verden skal gøres opmærksom på, og hvor samfundet har en hellig pligt til at sikre dig et safe space mod disse uhyrlige krænkelser.

Reaktionerne på fem forældres dårlige anmeldelser af Roskilde åbenbarer til gengæld et nyt fænomen i denne krænkelsesføljeton. Vi har fået en krænkelses-krænkelseskultur. Hvor medier og borgerlige debattører med lys og lygte leder efter nogle, der er blevet krænkede, så vi alle sammen kan blive krænkede over de krænkede.

Bliv krænket over de krænkede
I dén søgen efter at blive krænket over andres krænkelse, er ingen sag for lille. Vi higer efter morskab over andres krænkelse, som en narkoman higer efter sit næste fix. Intet offer er for stort. Heller ikke at køre 5 bekymrede forældre igennem den helt store mediemølle, fordi de har lavet en anmeldelse af en festival på Facebook. De krænkede er blevet krænkende, og de skal bare ned med nakken skal de.

Det er uden betydning, om det egentlig er et udbredt fænomen, man kan blive krænket over. Eller om det er fem Facebook-anmeldelser. Hvis nogle er krænkede, vil jeg godt nok også have lov til at blive krænket over det.

Hvor er det dog himmelråbende skørt og ligegyldigt. Hvor er du dog et puslingeland nogle gange, Danmark.

Mads Havskov Hansen er kulturredaktør på Netavisen Pio.
Indlægget er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Mads Havskov Hansen er cand.jur. og tidligere pressekonsulent i Socialdemokratiet


Flere artikler om emnet

Annonce