Hvorfor er Venstres velfærds-kampagne illustreret med store billeder af Løkke

Netavisen Pio samler de væsentligste historier fra dansk politik, fagbevægelsen og verdens gang

Lige nu kan man i V-annoncer i det ganske rige læse, at Venstre – og Lars Løkke må man forstå på de enorme billeder af V-formanden, der pryder alle V-annoncerne – sammen med en række andre partier har tilført velfærden 75 milliarder kroner siden 2001. De mange milliarder er ganske rigtigt tilført velfærden i perioden, men det skete i årene under de to tidligere statsministre Anders Fogh Rasmussen (V) og Helle Thorning-Schmidt (S). Under Løkkes ledelse har velfærden derimod mistet milliarder. Så hvad i al verden laver de store billeder af Lars Løkke i V-annoncerne? Det handler dagens Aktuelts første historie om.

 

Løkke skal forklare tal i Venstres velfærds-kampagne
Socialdemokratiet indkalder statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i samråd. Nærmere bestemt i Folketingets finansudvalg.

Ifølge finansordfører Benny Engelbrecht (S) skal Løkke forklare tallene bag Venstres storstilede kampagne. Den bragede løs i sidste uge. Og brager stadig løs.

Annoncerne, der blandt andet er bragt i de store dagblade, fortæller, hvordan Venstre har været med til at tilføre 75 milliarder kroner ekstra til velfærd hen over de seneste 17 år.

”Den eneste statsminister, der siden 2001 har minus på velfærdskontoen,” er Løkke, siger Engelbrecht – der henholder sig til beregninger fra tænketanken Kraka, der har opgjort, at under Lars Løkkes to regeringsperioder har der været en samlet negativ vækst i det offentlige forbrug på 1,7 milliarder kroner.

Læs mere her.

 

Politikere kræver privatskolernes elevsortering sat under kontrol
Jesper Christensen, socialdemokratisk børne- og ungdomsborgmester i København, ønsker øget tilsyn med privat- og friskolerne, at børn får høringsret i forbindelse med udmeldelse, at offentligheden får tal for ind- og udmeldelser, og at de frie grundskoler pålægges at tage større socialt ansvar.

SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, ønsker yderligere kontrol med om privatskoler udskriver udsatte elever lige op til eksamen. SF vil belønne privat- og friskoler, som påtager sig et socialt ansvar med større statsligt tilskud - og straffe de privatskoler som ikke optager udsatte elever økonomisk.

Læs mere her

 

S vil ramme Syrien-jihadister på pengepungen
Socialdemokratiet vil sætte en stopper for, at Syrien-jihadister kan modtage kontanthjælp og vil desuden skærpe straffen for socialt bedrageri.

"Det er jo helt vildt, at der er mennesker, som rejser ud for at kæmpe mod Danmark og samtidig kan modtage sociale ydelser fra Danmark," siger Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører Leif Lahn.

Læs mere her (Kræver abonnement).

 

København afsætter 57 mio. til mega-events – bl.a. Formel 1
Københavns Kommune vil allerede fra næste år bruge et tocifret millionbeløb på at støtte ’megaevents’ i hovedstaden.

Et politisk flertal i Københavns Kommune har besluttet sig for at skabe en ny pulje af penge, og det kan være godt nyt for dem, der håber på at få Formel 1 til Danmark.

Allerede fra 2019 afsætter kommunen 12.500.000 kroner til ’puljen til megaevents’. Beløbet stiger derefter til 15 millioner kroner i år 2020, 2021 og 2022. Det er i alt 57,5 millioner kroner, hvoraf en stor del kan hjælpe med at få Formel 1 til den danske hovedstad.

Læs mere her.

 

EU-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, foreslår EU-patrulje på 10.000 betjente
For at styrke EU's ydre grænser og hjælpe de lande, der modtager flest flygtninge og migranter, foreslår EU-Kommissionsformand, Jean-Claude Juncker, at oprette en EU-patrulje på 10.000 betjente.

”Konflikten i Syrien viser os, hvordan den internationale orden er blevet forflyttet. Gårsdagens alliancer er ikke morgendagens alliancer. Derfor har vi brug for et stærkt Europa. Det betyder ikke, at vi militariserer EU, men vi skal kunne forsvare vores beboere mod interne og eksterne trusler,” sagde Juncker i sin årlige State of the Union-tale onsdag.

Fakta om EU-Kommissionens forslag:

10.000 grænsebetjente i 2020. Af dem skal 7.000 være korttidsansatte fra medlemslandene. 1.500 langtidsansatte fra medlemslandene og så 1.500 som er EU-ansatte. Altså medlemslandene skal levere langt de fleste. Det bliver ikke EU-ansatte.

I 2027 skal andelen af EU-ansatte være vokset til 3.000 – og dermed andelen af nationalt ansatte lavere.

Kommissionen regner med, at det vil koste 1,3 milliarder euro (9,7 milliarder kr.) at etablere grænsekorpset.

Derefter regner Kommissionen med, at det vil koste 11,3 milliarder euro (84,2 mia. kr.) at drive agenturet i perioden 2021-27.

Korpset kan kun operere i medlemslandene, hvis de bliver inviteret af et land.

Statsminister Lars Løkke har i et tweet taget godt imod Jucker-forslaget.

Læs mere her.

 

EU-Parlamentet vil have indledt procedure mod Ungarn
EU-Parlamentet opfordrer EU's medlemslande til at indlede en såkaldt artikel 7-procedure mod Ungarn for overtrædelser af EU-værdier såsom retsprincipper, viser afstemning.

Med stemmerne 448 for og 197 imod sender parlamentet deres anbefalinger videre til Ministerrådet, der tager den endelige beslutning.

Afstemningen om en mulig Artikel 7-sag mod Ungarn kommer på ryggen af flere love og tiltag i Ungarn, som set gennem EU-briller er kontroversielle. Derfor indstillede Parlamentets borgerrettighedsudvalg tidligere på sommeren, at EU burde diskutere sanktioner mod Ungarn.

Ungarn med regeringsleder Viktor Orbán i spidsen har blandt andet indført love, der ikke fuldt ud tillader en ucensureret og uhindret presse. Regeringens ændringer af en såkaldt informationsfrihedslov begrænser retten til adgang til regeringsoplysninger.

Læs mere her

 

 

Nyhedsoverblikket Aktuelt skrives på skift eller i fællesskab af redaktionen på Netavisen Pio.

Jan Kjærgaard er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Annonce