Hvorfor forskelsbehandler retssystemet Mette Frederiksen?

I den netop afgjorte retssag, hvor en 39-årig polsk mand stod anklaget for at have slået statsminister Mette Frederiksen den 8. juni 2024 på Kultorvet gjorde statsministeren sig bemærket. Ved sit fravær.

Men hvad, og undskyld mit franske, fanden laver anklagemyndigheden? 

Hverken forsvareren eller anklageren havde valgt at indkalde hende, selvom hun var hovedvidnet i voldssagen mod en 39-årig polsk mand.

Forsvareren forstår jeg godt. Det er næppe i hans forhutlede klients interesse, at vores statsminister tropper op og vidner mod ham i al hendes magt og vælde.

Men hvad, og undskyld mit franske, fanden laver anklagemyndigheden? 

Deres opgave er at klarlægge, hvad der faktisk er sket i det relevante hændelsesforløb, når en straffesag skal for retten.

det er sjældent en fornøjelse at blive krydsforhørt foran sin mulige overfaldsmand

Det er både i samfundets interesse og af hensyn til befolkningens retsfølelse, at sandheden om en forbrydelse kommer for en dag.

I jagten på sandheden fører anklagemyndigheden beviser, herunder vidneforklaringer. For at bane vejen til sandhed og retfærdighed, har vi retsplejeloven.

Her står der i § 168, at enhver har pligt til at vidne. Og der er en grund til, at det er en pligt og ikke en mulighed.

Hvis det bare var en mulighed vil jeg vove at påstå, at en del flere ville undslå sig, for det er sjældent en fornøjelse at blive krydsforhørt foran sin mulige overfaldsmand. Det har jeg i mit tidligere virke som jurist set nok til at vide.

Vidnepligten er et nødvendigt onde

Retraumatisering kalder man det, når man bliver tvunget til at genoplive minder og følelser forbundet til en voldsom episode. I nogle lande bruger de terapihunde til ofrene i retten for at berolige dem i en situation, de fleste finder grænseoverskridende og ubehagelig.

Hvorfor skulle Mette Frederiksen ikke vidne? 

Selv har jeg ledsaget grædende volds- og voldtægtsofre og forbandet systemets manglende anerkendelse af, hvad de går igennem, når de er tvunget til at vidne foran deres overgrebsmand og en dommer, der ikke altid har husket at tage sympatien på under kappen.

I den verserende retssag mod den polske mand, som også stod tiltalt for blandt andet blufærdighedskrænkelser, brød et vidne tirsdag grædende sammen.

Hun kunne først afhøres, da manden på anklagebænken var blevet ført ud og lyttede med fra et tilstødende lokale.

Det er helt usædvanligt, at man ikke skal høre den forurettede. Hun er den eneste, der kan sige noget om, hvor hårdt der er blevet slået”

Men relevante vidner skal vidne. Pligten er pålagt i retfærdighedens og sandhedens navn for vores fælles bedste. For det er i samfundets interesse, at forbrydelser forfølges og straffes.

Hvorfor skulle Mette Frederiksen ikke vidne? 

Tidligere anklager og advokaturchef Jeanette Wincentz Andersen siger til Ekstra Bladet, at hun aldrig har set noget lignende og: 

“Det er helt usædvanligt, at man ikke skal høre den forurettede. Hun er den eneste, der kan sige noget om, hvor hårdt der er blevet slået”.

Fordi statsministeren ikke har forklaret sig i retten, ved vi reelt ikke mere end at en af livvagterne så slaget finde sted

Erfaren strafferetsadvokat og talsperson for Bistandadvokaternes Landsforening Helle Hald er også i Ekstra Bladet enig:  “Jeg har ikke oplevet, at man ikke har kaldt den forurettede ind for at afgive vidneforklaring.” Og tilføjer: “Selvfølgelig skal den forurettede ind.”

Anklageren vil ikke ulejlige hovedvidnet

Men anklageren mener ikke, at der er tale om særbehandling af Mette Frederiksen, når man undlader at ulejlige hende, mens man skubber en anden ung kvinde foran sig ind i løvens hule.

Under retssagen konkluderede forsvareren: “Fordi statsministeren ikke har forklaret sig i retten, ved vi reelt ikke mere end at en af livvagterne så slaget finde sted.” 

De nærmere detaljer om slaget må altså stå hen i det uvisse.

Netavisen Pios redaktion har spurgt Statsministeriet om Mette Frederiksen har tilbudt at vidne eller bedt om at blive fritaget.

Til det har Statsministeriet svaret: “Vi har ingen kommentarer.” 

Hvis der er en saglig grund til den forskelsbehandling anklagemyndigheden praktiserer for næsen af os alle sammen, hvorfor må vi se ikke kende den?