På en af sommerens lune aftener sidder jeg i bistroen på Rørvig havn og overhører en samtale. Stedet summer af liv, og fiskefileter og makreller bliver langet over disken i en lind strøm til glade børnefamilier og folk, der bare lige skal hente lidt mad med ned til deres båd i nærheden.

Bag mig sidder en familie med to unge drenge, der begge går på Københavns Tekniske Skole og er stolte af det.

Velkommen på Sukkertoppen
Eller faktisk går de nu på "Next> Sukkertoppen gymnasium", må man forstå på deres snak, og logoerne på de sorte hættetrøjer, de begge har på. Og det er kernen i diskussionen; Ingen af dem forstår, hvad det skal gøre godt for. Hvad er der nu galt med KTS? Hvorfor må det ikke hedde teknisk skole?

Pædagoger læser ikke længere på pædagogseminarium, og tømrere går ikke længere på teknisk skole.

Jeg er enig. Nye, smarte navne vælter ind over de unges uddannelser, så ingen af os snart kan finde rundt i, hvad der er hvad. Pædagoger læser ikke længere på pædagogseminarium, og tømrere går ikke længere på teknisk skole.

University College, Tech College, Next - fint skal det være alt sammen. Den stigende konkurrence mellem skolerne betyder, at skolerne samlet set har brugt næsten 1 milliard kroner over fem år på reklamer. Det er et alvorligt stort beløb og et selvstændigt problem. Men udover pengene er også uddannelsernes navne ofret på konkurrencens bål: 'Seminarier' og 'tekniske skoler' er røget i svinget hos moderne kommunikationsbureauer til forvirring for os alle sammen.

Navnecirkus udvisker den faglige identitet
De to unge drenges uddannelse har skiftet navn, fordi den er fusioneret til et campus, ligesom det sker andre steder med stigende fokus på fællesskaber og uddannelsesmiljøer. Det kan være rigtig fornuftigt. Men det må ikke betyde, at den faglige identitet og historien viskes ud. Identiteten og stoltheden ved at gå på Københavns Tekniske Skole skal ikke undervurderes.

Identiteten og stoltheden ved at gå på Københavns Tekniske Skole skal ikke undervurderes.

De mange nye navne skaber kløfter mellem generationer, der ikke længere kan forstå, hvad tingene betyder. Og ødelægger noget for de unge selv, der som de to unge i Rørvig fiskebistro undrer sig over, hvad der nu var galt med deres uddannelse på Københavns tekniske skole, som de var så stolte af. Det er jo helt galt.

Ane Halsboe-Jørgensen er medlem af folketinget for Socialdemokratiet.

‘Dagens Pioklumme’ er en fast spalte på Netavisen Pio, der udkommer fem gange om ugen med både provokerende, nytænkende og debatskabende indlæg, om de emner der sætter dagsordenen i arbejderbevægelsen. Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.