Hvorfor overlod vi en generation til at opdrage sig selv?’

Tidligere undervisningsminister Merete Riisager har skrevet en tankevækkende bog om børn og unges mistrivsel i en overfladisk og usund perfekthedskultur.
Hvis jeg skal være ærlig, så er der særligt én årsag til, at jeg skriver den her boganmeldelse: Det er så jeg kan lægge det på LinkedIn og Facebook.

Det virker jo overskudsagtigt og måske faktisk lidt intellektuelt, at jeg sådan bare lige sætter mig ned og læser en bog på 240 sider og bagefter skriver noget semi-begavet om den.

Det er samme årsag som til, når jeg en sjælden gang i mellem får overvundet søndagstømmermændene, børstet pizzakrummerne af joggingtøjet og går en tur på Assistens kirkegården eller bager en (pulver)kage. Så alle på Instagram kan se mit store overskud!

Og det er bare få af mange eksempler på, hvordan jeg fremstiller mig selv på sociale medier.

Sandheden er, at den her anmeldelse har hængt over hovedet på mig og næret min dårlige samvittighed længe, inden jeg endelig fik sat mig til tasterne.

Så her kommer min anmeldelse af tidligere undervisningsminister Merete Riisagers debatbog ’Selvbyggerbørn’:

En god bog

Måske ikke sådan, man normalt ville starte en boganmeldelse, men ikke desto mindre er dét, det første jeg tænker efter at have læst den.

Det hænger unægteligt sammen med, at jeg faktisk er enig med meget af det, Merete Riisager beskriver om den unge generation.

Hun starter bogen med at dykke ned i den mistrivsel, som så utroligt mange unge i dag oplever. Her opstiller hun den noget paradoksale tendens, at de unge i dage på den ene side er meget målrettede og på den anden side lige så sårbare.

Det kæder hun sammen med den voksne generations måde at være voksne på – eller mangel på samme.

For meget ansvar for egen læring

I opdragelsen, hvor forældre ikke ynder at opføre sig som forældre, der sætter rammer for og opdrager på deres børn.

Og i skolen, hvor der de sidste årtier har været en øget tendens til, at lærere (og politisk vilje) lægger det over på børnene at være ansvarlige for deres egen læring. Som et eksempel skal de selv definere deres læringsmål og reflektere over, hvordan de opnår dem. Noget, man ellers ville have tænkt, var de voksnes ansvar.

Børn og unge bliver bedt om at forholde sig til abstrakte problemstillinger og komme med innovative løsninger. Hvordan løser vi klimakrisen - åå en innovativ måde?

Kreativitet, innovation og elevstyret læring er blevet det nye sort. Skoletænkningen med voksne der sætter rammer og bestemmer er yt.

Børn opdrager sig selv

Merete Riisager kalder det i bogen en generation af ”selvbyggerbørn”. Med selvbyggerbørn mener hun, børn og unge, der i høj grad er blevet overladt til at opdrage og skabe sig selv, fordi de voksne omkring dem ikke har været gode nok til at give dem faste strukturer og stille tydeligt definerede krav, og ja, generelt være de voksne.

Det er dømt til at gå galt

Det presser de unge, at de ikke ved, hvad der forventes af dem.

At de har været så meget overladt til at opdrage og skabe dem selv, har gjort dem målstyrede og selvbevidste, men også usikre. Vi fortæller dem, at de kan blive lige, hvad de vil, samtidig med at vi giver dem ansvaret for deres egen læring. Det er dømt til at gå galt, skriver Merete Riisager.

Miks det med en ’perfekthedskultur’, som de unge ikke føler, at de kan leve op til, og så har vi en sprængfarlig cocktail.

Hun beskriver nemlig, at vi i Danmark ikke har en ’præstationskultur’, men en ’perfekthedskultur’.

Krav lukker ikke døre

Det er ikke fordi, det er for svært at præstere fagligt og niveauet er for højt i vores uddannelsessystem. Eller fordi, der som i flere andre lande, skal overdrevene karaktersnit til for at kunne følge sine uddannelsesdrømme. Man har tværtimod rigtig mange uddannelsesmuligheder med relativt beskedne karakterer i Danmark.

Det hele skal se godt ud.

Og det må jeg give hende ret i. Det er ikke uddannelsessystemets krav, der lukker dørene for de unges drømme. Det er i langt højere grad de unges krav til dem selv.

Der er fordi, det handler om at fremstå perfekt. Som hun skriver: venner, karakterer, job, feriedestinationer, tøj, mad, livsstil, partner osv. Det hele skal se godt ud. Og det knækker unge, der ikke føler de kan leve op perfekthedsidealerne.

Det er en kultur, der har fået lov at slå rødder i manglen på en voksen, og som kun bliver forstærket med sociale medier.

Et opgør mod falsk selvfremstilling

Og her vil jeg lige vende tilbage til det, jeg skrev indledningsvis om min egen brug af sociale medier.

For det er jo i bund og grund åndsvagt. Og det ville da klæde mig at gå forrest i et opgør mod den ulideligt overskudsagtige og fuldstændig falske selvfremstilling, som vi skaber på sociale medier.

Vi presser hinanden ved alle sammen at fremstå som om, det hele bare spiller. Det vil sgu klæde os at gøre op med.

Men mon ikke der ender et link til den her artikel på min LinkedIn alligevel?

Det er ikke alle pointer i Merete Riisagers Selvbyggerbørn, jeg er enig i, og jeg synes, at hun stiller nogle ting lovligt på spidsen, men den er godt skrevet og har gjort, at jeg har reflekteret lidt.

 

Merete Riisager. Selvbyggerbørn: Hvordan vi overlod en generation til at opdrage sig selv. 240 sider. Udgivet på Kristeligt Dagblads Forlag.

 

Fie Hækkerup er stud.mag. i dansk på Københavns Universitet og tidligere landsformand for den socialdemokratiske studenterorganisation Frit Forum


placeholder

Kommentarer

Man skulle nok have gjort MERE og MEGET for at bevare menneskelige overleverede værdier, i stedet for at udvande dem.Tænkt mere i TRIVSEL for både børn og voksne. Og satset mindre på industriel,teknologisk og digital udvikling.Og dyrket det der samler en familie,i stedet for at sprede den. Mobilen har overtaget det hele. Den er blevet folks sutteklud.

En noget mærkelig bog som forveksler mål og midler samt årsag og konsekvenser i et underliggende politisk korstog mod velfærdsstaten og centrum venstre partierne eller hvordan skal man forstå det? Derimod tør forfatteren ikke tale om de underliggende problemer: konkurrencekulturen, uligheden, fattigdommen, svigtet som giver utrygge livsvilkår. Og bare for at nævne en enkelt anden fatal blind forfattervinkel: det mandlige magthierarki og dominans på arbejdspladser og på skoler, gymnasier og højere læreanstalter med ydmygende tiltale, ritualer, udskamning af stærke kvinder i offentligheden og kulturen.

Annonce