Hvorfor så ligegyldig overfor akademiker-arbejdsløshed?

Min pointe er ikke, at der er noget galt med akademikere, men at vi har indrettet uddannelsessystemet forkert.
Simon Bauer skriver på Netavisen Pio, at forskellen på Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti er, om man taler op eller ned til mennesker. Det må siges at være en ikke så lille falliterklæring, hvis den væsentligste forskel på de to partier er tonen i debatten, ikke de politiske uenigheder.

Forskellen på S og DF er den politiske substans
Jeg bilder mig i hvert fald ind, at vi på en række væsentlige politikområder som for eksempel arbejdsmarked, miljø, klima, EU og udlændinge har holdninger, der afviger markant fra DF. Så kære Simon Bauer: Næste gang nogen spørger til forskellen på de to partier, kan du med ro i både stemme og sjæl henvise til den politiske substans.

Hvis vi kan hæve os over den tonedebat, der har hjemsøgt dansk politik i alt for lang tid, så er det selvfølgelig en ærlig sag at være uenig. Vi har lov til hver vores holdninger, og du er ligesom andre socialdemokrater ikke enig i mit budskab. Men vi har ikke lov til hver vores fakta.

Akademikerne er overrepræsenteret i arbejdsløshedskøen
Det er således forkert, når du skriver, at akademikere ikke er overrepræsenterede i arbejdsløshedskøen. Det er de. Det står endda i de tabeller, du selv henviser til. Og hvis du ikke tror på mig, så tro på DJØF’s egen PA-chef, der i lørdagens Politiken konstaterede netop det: At akademikernes arbejdsløshed er højere end arbejdsmarkedet generelt. For bare et par år siden var der modsat – der var den generelle arbejdsløshed højere end akademikernes. Men i takt med de stadig flere kandidater der bliver færdige, er billedet vendt.

Akademikernes arbejdsløshed er højere end arbejdsmarkedet generelt

En lang uddannelse burde være en forudsætning for, at man efterfølgende kan få et arbejde. Derfor er det også fejlagtigt at sammenligne akademikeres ledighed med 3F’s mange ufaglærte medlemmer. Det er langt mere rimeligt at sammenligne med de mellemlangt uddannede i FTF-forbundene. Her er der markant forskel: De to største FTF-grupper, skolelærere og sygeplejersker, har rekordlav ledighed, mens flere akademiske a-kasser ligger i den helt modsatte ende.


Billedtekst: Ledighed i akademiske a-kasser (Magistre, Akademikernes a-kasse, Økonomer(CA) samt Journalistik, Kommunikation og Sprog) og i a-kasser på FTF-området(Sundhedsansatte, Lærere, Funktionærer og tjenestemænd samt Børne- og ungdomspædagoger). Kilde: Danmarks Statistik

Jeg forstår ikke ligegyldigheden 
Personligt har jeg svært ved at forstå den ligegyldighed, der hersker over for de mange nyuddannede akademikere, der har svært ved at finde et arbejde. Før jeg blev valgt til Folketinget havde jeg selv et job, hvor jeg stod for ansættelse af akademikere, og man bliver både overvældet og nedtrykt over antallet af ansøgere og de mange opkald efterfølgende fra dem, der ikke var så heldige at få jobbet. Især fordi jeg også kender folk i den anden ende: Dem, der bliver hårdt ramt på selvværdet, når de efter 20 år på skolebænken ikke kan gøre brug af deres evner på en arbejdsplads.

Personligt har jeg svært ved at forstå den ligegyldighed, der hersker over for de mange nyuddannede akademikere, der har svært ved at finde et arbejde.

I diskussionen om antallet af nyuddannede arbejdsløse er det ofte blevet fremstillet sådan, at det altid har været høj. Måske nok, men ser man på antallet af ledige for de enkelte årgange, kan man se, at for hvert år, bliver tallet højere – også målt i forhold til, hvor lang tid det er siden man blev færdig. Hvis man eksempelvis måler tre måneder efter man er færdig, er der dobbelt så mange, der er arbejdsløse fra 2016 årgangen, som der var fra 2014 årgangen.


Figur fra AC’s månedlige opgørelse af ledighed

Ser man lidt ud i fremtiden, er prognoserne tydelige: Danmarks Vækstråd vurderer, at der i 2025 vil være 50.000 akademikere for meget på arbejdsmarkedet, mens der omvendt vil mangle over 80.000 faglærte. Ifølge en opgørelse fra HK/privat, baseret på tal fra DA og Danmarks Statistik, er det allerede mellem hver sjette og hver tredje akademiker, der arbejder med ikke-akademisk arbejde. Det tal vil uden tvivl stige i takt med, at der uddannes for mange akademikere i forhold til arbejdsmarkedets behov. Til ulempe for både den enkelte nyuddannede, men også for økonomien i vores uddannelser.

En stråmand, der står i vejen for indholdet
Min pointe i forhold til uddannelsessystemet er ikke, at der er noget galt med akademikere, men at vi har indrettet det forkert. Du forsøger, Simon, i dit indlæg at fremstille det som om jeg kalder akademikere ”værdiløse”, ”direkte latterlige”, ”smådumme” eller ”nytteløse”, men ingen af udtrykkene kan findes i min bog. Det er en simpel stråmand, et billigt debatkneb.

Det er en simpel stråmand, et billigt debatkneb.

I stedet burde vi kunne diskutere, hvordan vi uddanner næste generation bedre end den forrige, som det altid har været målet i Socialdemokratiet. Mit bud er, at vi fremadrettet først og fremmest prioriterer arbejdet for at sikre at flere får en uddannelse, snarere end at et mindretal får stadig længere og mere teoretiske uddannelser. Jeg foreslår ikke en revolution, blot at vi respekterer ambitionen i den tidligere SR-regering: At hver fjerde af vores unge kommer ind på universitetet.

I stedet skal vi bruge langt flere penge på opkvalificering, og på de velfærdstilbud, der for alvor bryder den sociale arv: I daginstitutioner, folkeskoler og erhvervsskoler. Det er sådan vi bedst sikrer, at næste generation er bedre uddannet end den forrige.

 

Kaare Dybvad er medlem af Folketinget for Socialdemokratiet.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Links til fakta:

Mangel på faglærte og overskud af akademikere:

http://danmarksvaekstraad.dk/file/634221/Rapport_om_kvalificeret_arbejdskraft.pdf

Ledighed for dimittender:

http://www.ac.dk/media/707679/ledighed-april-2017.pdf

Ledighedsstatistik for a-kasser:

http://www.statistikbanken.dk/AUP03


Kommentarer fra Facebook