Hvorfor sendte DF regningen til lønmodtagerne i første omgang?

Man kan kritisere DF for at vende på en tallerken i dagpengespørgsmålet, men det gode spørgsmål må alligevel være, hvorfor et parti, der vil forsvare de arbejdende danskere, i første omgang valgte at sende kriseregningen til selvsamme lønmodtagere.
Dansk Folkeparti er som bekendt blevet store kritikere af den dagpengereform, som de selv var med til at indgå i 2010. Det var faktisk også Dansk Folkeparti selv, der lagde forslaget om en 2-årig dagpengeperiode på bordet.

Derfor har Dansk Folkeparti også fået massiv kritik. De er blevet kaldt hyklere og det, der er værre. Men man kan sådan set godt tage Dansk Folkeparti i forsvar. Som Peter Hummelgaard udtrykte det i Information:

Hvorfor indgik Dansk Folkeparti overhovedet den reform? Hvis Dansk Folkeparti reelt tog lønmodtagernes parti, så havde man ikke på så voldsom vis valgt at sende regningen til lønmodtagerne ved at beskære dagpengene.

”Og selvom det var DF, der foreslog dagpengeforringelserne, synes jeg ikke, det er populisme at ændre holdning til en dagpengereform, når det viser sig, at der var 36.000, der røg ud af systemet i stedet for 4.000. Det tror jeg også er logisk for menigmand.”

For hvis opsvinget ikke kom som ventet, og forudsætningerne for reformen dermed ændrede sig, kan det være fair nok at ændre holdning til reformen og mene, at man må ændre genoptjeningskravet. Konsekvenserne blev større og værre end først antaget.

Men selv hvis man accepterer, at DF kan have gode grunde til at være vendt på en tallerken, er der stadig et spørgsmål, som forbliver ubesvaret:

- Hvorfor indgik Dansk Folkeparti overhovedet den reform?

Hvis Dansk Folkeparti reelt tog lønmodtagernes parti, så havde man ikke på så voldsom vis valgt at sende regningen til lønmodtagerne ved at beskære dagpengene.

Pia Kjærsgaard ville gerne lige ”sove” på de foreslåede ændringer af dagpengene, og da hun havde den rigtige mavefornemmelse næste dag, endte man med at halvere dagpengeperioden og fordoble genoptjeningskravet som en del af genopretningspakken.

I stedet for at sende regningen til de ansvarlige for krisen valgte Dansk Folkeparti sammen med Venstre og Konservative at sende en stor regning til de mennesker, som ikke havde skyld i krisen.

For VK’s genopretningspakken var en politisk og økonomisk plan, der skulle opsamle regningen for finanskrisen. Den skulle rette op på statsfinanserne, som var blevet kraftigt påvirket af stigende arbejdsløshed fra det økonomiske tilbageslag, som verden oplevede oven på den braste boligboble og de bankkrak, som fulgte derefter.

Genopretningspakken var ren fordelingspolitik. I stedet for at sende regningen til de ansvarlige for krisen valgte Dansk Folkeparti sammen med Venstre og Konservative at sende en stor regning til de mennesker, som ikke havde skyld i krisen.

Endda sendte de en regning, som ramte dobbelt hårdt, fordi disse mennesker for det første havde mistet deres job i den økonomiske krise og derfor var røget på dagpenge – og for det andet havde disse mennesker nu fået beskåret deres dagpengeret. En del af samme økonomiske plan var i øvrigt også, at man satte loft over fradraget for faglige kontingenter. Igen skulle lønmodtagerne punge ud, og finansspekulanter og andre syndere kunne undslippe.

Når vi i dag kigger på konsekvenserne af genopretningspakken og de mange, der falder ud af dagpengesystemet, må spørgsmålet til Dansk Folkeparti være, hvorfor de overhovedet valgte at sende kriseregningen til lønmodtagerne i første omgang – og ikke hvorfor de nu er vendt på en tallerken. For det er tydeligt for enhver.

Public affairs- og pressekonsulent hos Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF).

Tidligere student på Netavisen Pio


Flere artikler om emnet

Annonce