Hvorfor spørger ingen journalister ind til Johnny Nims a-kasse-svindel?

Leder

Hvorfor spørger ingen journalister ind til Johnny Nims a-kasse-svindel?

Formand og stifter af Det Faglige Hus får lov at sole sig i medlemsfremgangen, uden at medierne spørger ind til forretningsmodellen bag succesen

Johnny Nim, landsformand i Det Faglige Hus.
Billedtekst
Johnny Nim, landsformand i Det Faglige Hus.
Foto: Det Faglige Hus

Det Faglige Hus kan nu kalde sig Danmarks største fagforening, og uanset om tallene kan diskuteres, er der ingen tvivl: Nim-koncernen er i eksplosiv vækst.

Men så må medierne også behandle formand og stifter Johnny Nim som det, han nu selv påstår at være: en af de mest betydningsfulde faglige aktører i Danmark.

Det er desværre ikke sket i nogle af de programmer på eksempelvis DR og Radio4, hvor Nim har taget sin sejrsrunde. 

Hvert sted får han lov at sole sig i medlemsfremgangen, uden at journalisterne spørger ind til forretningsmodellen bag succesen. 

Læs også:Nu er det officielt: Gule Det Faglige Hus er nu Danmarks største

For Det Faglige Hus er i hvert fald delvist bygget på et fundament af ulovlig omgang med a-kassemidler. 

Johnny Nim blev i 1998 idømt seks måneders betinget fængsel for bedrageri: Han hævede dagpenge, mens han samtidig arbejdede sort for sin egen forening.

De vidste bedre

Sammenblandingen af privatøkonomi og foreningsøkonomi er fortsat. De ansatte i Det Faglige Hus håndterer papirarbejde for Nims private selskab JN Ejendomme, og i private handler står Nim på begge sider af bordet - både som sælger og som repræsentant for fagforeningen.

Læs også:Hvor længe vil medierne ignorere Johnny Nims fusker-metoder?

Netavisen Pio har afsløret hvordan Det Faglige Hus a-kasse i årevis ulovligt har ejet to anpartsselskaber. De selskaber er blevet brugt til ejendomme og byggeri i Esbjerg. Blandt andet John Tranums Vej 23 og et stort kontordomicil på Esbjerg Brygge, som ifølge Netavisen Pios afdækning kan komme til at koste op mod 425 millioner kroner. 

Hvorfor fortsatte man, når man havde fået at vide, at det var ulovligt?

En a-kasse er ikke sat i verden for at lege pensionskasse eller lokal byggematador. Den administrerer et system, hvor arbejdsløse mennesker skal have sikkerhed, når de mister jobbet. Pengene skal kunne bruges til formålet. 

Det mest belastende er næsten ikke, at Det Faglige Hus’ a-kasse efter Netavisen Pios dækning fik et påbud fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR).

Læs også:Hvad Det Faglige Hus glemmer at fortælle

Det mest belastende er, at styrelsen ifølge Fagbladet 3F fandt et gammelt svar, hvor a-kassen selv havde spurgt, om den måtte eje et anpartsselskab. Svaret var nej. Alligevel gjorde man det. STAR kaldte det “utilfredsstillende”. 

Det er myndighedsdansk for: I vidste bedre.

Burde være første spørgsmål

Så er der sagen om en gammel murstensbygning på Gammelby Ringvej 2, som a-kassen købte for 12,5 millioner kroner, selv om den offentlige vurdering lå omkring ti millioner lavere. 

Gevinsten blev strøget af et af de mange ejendomsselskaber, som kontrolleres af Nim.

Her sad Johnny Nim ifølge Netavisen Pios afdækning også på begge sider af bordet. Han repræsenterede både køber og sælger.

Læs også:Hvis Johnny Nim var rød, var medierne gået amok

Det burde være første spørgsmål, hver gang Johnny Nim stiller op: Hvorfor bliver a-kassens midler brugt på ejendomme? Hvem besluttede det? 

Hvorfor fortsatte man, når man havde fået at vide, at det var ulovligt? Og hvorfor købte a-kassen en ejendom så langt over vurderingen?

Og hvem scorer gevinsten? Forholder det sig sådan, at a-kassen og dermed alle os skatteydere leverer risikovillig investorkapital til et ejendomseventyr, hvor Nim og hans inderkreds beholder overskuddet? 

Niels Jespersen

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.

Kommentarer

Indsendt af Henning Jensen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 23.05.2026 - 08:44

Det er på tide der bliver undersøgt hvordan det hænger sammen. Jeg har længe undret mig over at der ikke er nogen fra de landsdækkende medier der vil grave i foretagendet.

Indsendt af Vivi (ikke efterprøvet) den Lørdag den 23.05.2026 - 10:43

..og hvorfor analyserer journalister ikke og sammenligner med FHs samlede medlemstal? Det faglige Hus er jo tværfagligt og derfor kan man ikke sammenligne kun med 3Fs medlemstal, men er nødt til at sammenligne med FHs medlemstal?

Indsendt af . (ikke efterprøvet) den Mandag den 25.05.2026 - 16:27

Fordi journalistik - rigtig, dybdeborende journalistik, udført af intelligente, indsigtsfulde og vidende individer, uddannet dengang der stadig blev stillet seriøse krav og forventninger til hvad det ville sige at kunne kalde sig journalist - er en saga blot i Danmark anno 2026.
I er alle sammen sløje varianter af Ekstra Bladet-skabelonen. Nærværende sprøjte inkluderet.

Indsendt af poul boie pedersen (ikke efterprøvet) den Mandag den 25.05.2026 - 17:29

Jamen hvordan hulen er det muligt, at folk for at spare lidt penge hver måned melder sig ind i NIMs koncern, finensierer samme koncerns boligspekulationsaktivitet bl.a. med de kontingentbidrag, der skulle varetage ens interesse som lønmodtagergruppe overfor kapitalens arbejdsgiverinteresse, når man her ikke praktiserer forhandling og indgåelse af aftaler om løn- og arbejdsvilkår på arbejdsmarkedet, når man steriliserer bevægelsens nosser væk, når det kommer til strejkevåbnet, og man dermed så støtter den selvmodsigende selskabskonstruktion under navnet fagforening. Vi taler om er en koncern ledet uden indblanding i beslutningsprocessen fra de umælende får i medlemskredsen, der overhovedet ikke har noget at skulle have sagt.
Undrer det dertil slet ikke, at de politiske kredse der udelukkende varatager aktionærernes og arbejdsgivernes interesser indtil det absurde, netop er dem, der er de fremmeste forkæmpere for "den gule frelse" og deres egen trojanske hest. Man husker måske Pernille Vermunds optræden i disse spalter for ganske nylig!!
Der findes kun få måder at karrikere et så udtalt idioti på; skulle jeg forsøge alligevel, svarer det i omfang nogenlunde til det masochistiske selvpineri, der optræder, når amerikanere i socialklasse 5 stemmer på kapitalist- og milliardærmonsteret Trump for at forbedre deres sociale forhold.
Vi lever i en tid hvor den brede befolknings interesser er som tryllet væk i propagandasnak om enkeltsager og partiel kvalitativ fokusering om godt og skidt i socialmediernes pushervirksomhed af hallucineret pseudovirkelighed.
Vores velfærdssamfunf og demokrati er ved at forvitre i en tiltagende oligarkisk styreform, og symptomerne er bl.a. de gules virkelighedforvridning og en drastisk tiltagende formueulighed.
Det er nu, at der er brug for en sober kamp og opgør med den tiltagende nedbrydende meningssump og erodering af almindelige menneskers livsbetingelser til fordel for kapitaladelen.

Indsendt af Elmer Pedersen (ikke efterprøvet) den Mandag den 25.05.2026 - 21:21

Tja, de største trykte medier er jo borgerlige. Og hverken DR eller TV2 hae åbenbart lyst til at bore ned i hvad der foregår hosJohnny Nim og DFH. Og det uagtet at manden tidligere er dømt for fusk/bedrageri

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Mandag den 25.05.2026 - 22:26

Den største forskel fra nu og de gode gamle dag er mangelen på moral. Efter jubel liberalisten Anders Fogh Rasmussen blev statsminister i starten af 00'erne og erklærede staten ikke længere skulle overvåge folk, som godt kunne selv er hensynsløshed og økonomisk brutalitet eksploderet i Danmark efter bedste amerikanske stil.

Og værst af alt. De unge ved slet ikke, hvad de er ved at miste ved at løbe efter tiktok Alex Vanopslaghog hans Liberal Alliance. De tro de alle bliver rige. Ha ha ha

Men hvad. De unge kommer til at ligge som redt i fremtidens verden - De ved det bare ikke endnu.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 26.05.2026 - 14:30

De gule fagforeninger er ved at undergrave den danske samfundsmodel, som i årtier har skabt gode lønninger til særligt ufaglærte og faglærte lønmodtagere. Midlet til denne "succes" har været et billigt abonnent med besparelser på et par hundrede kroner pr. måned. Og lønmodtagere i den lave ende er løbet efter den smalle gevist lige så hurtigt som de køber billige øl og sodavand syd for grænsen. Men den billige genvej lakker snart mod enden. Og for enden venter der dårligere arbejdsforhold og lønninger som de ses i Tyskland for de ufaglærte og faglærte. For nedturen for de overenskomstbærende ægte fagforeninger vil give meget mere magt til arbejdsgiverne. Og er den danske model først brud, for at spare lidt håndøre, vender den ikke tilbage. Og det vil samlet set være en katastrofe for den danske økonomi med tab af købekraft for 100.000 tusindvis af lønmodtagere til følge. Dansk økonomi vil ganske enkelt gå i stå og uligheden for alvor eksplodere.

Hvorfor er folk i almindelighed så dumme. Thjaaa. Man ser kun sig selv her og nu med et par hundrede kr. sparet og traileren fuld af billig øl og sodavand. De ved ganske enkelt ikke hvad de gør. Og der er INGEN som gider at forklare dem det. Men det vil sikkert heller ikke gøre nogen forskel - Har forsøgt. Men der er kun døve ører.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 26.05.2026 - 14:37

Som svar til af Pia Hansen (ikke efterprøvet)

Det ENESTE som kan redde de ægte overenskomstbærende fagforeninger er at komme i gang med at skære fedtet væk og nedsætte kontingentet væsentligt. De har mere end tid nok til at gøre det. Men gider ikke af ren og skær bekvemlighed. De har alt for længe bare været vant til at indkassere.

Ligesom den tyske bilindustri, som er ved at blive jordet af kineserne med en fart de ikke fatter. A kodac moment.

Indsendt af Pia Hansen (ikke efterprøvet) den Tirsdag den 26.05.2026 - 14:40

Som svar til af Pia Hansen (ikke efterprøvet)

I øvrigt.

Dronning Margrethe har aldrig været indlagt på et privathospital. Og ved I hvorfor?

Offentlige hospitaler råder over den absolut bedste lægefaglige ekspertise i Danmark. Det er derfor Dronning Margrethe bliver behandlet på et offentligt hospital frem for et privat. Privat hospitaler er først og fremmest pengemaskiner. Præcis som alt anden service virksomhed, hvor private har sneget sig ind på det offentlige grundet højreorienteret politisk pres. Det private inkassere bare på skatteydernes bekostning

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Ordførerposter fordelt