Hvorfor taler vi kun om, hvad kollektiv transport koster, og ikke hvad bilismen gør?
Hvorfor taler vi kun om, hvad kollektiv transport koster, og ikke hvad bilismen gør?
Borgerlige økonomer gør kollektiv transport til syndebuk for udgifter, de aldrig kræver, at bilismen betaler. Men letbanen er ikke et prestigeprojekt: Den er et fælles gode
Nu, hvor vi har åbnet en del af den ny letbane i hovedstaden, handler borgerlige kommentatorers debatindlæg næsten altid om, hvad den koster samfundet.
Der bliver lavet regnestykker på milliarder og nettonutidsværdi – som om kollektiv transport var et luksusprojekt, vi burde skamme os over.
Men hvornår har du sidst set et tilsvarende regnestykke for privatbilismen?
Ingen har præcise beregninger på, hvad veje, broer, parkeringsanlæg, asfalt, olie, vedligeholdelse, ulykker, støj, trængsel og CO2 koster samfundet hvert år.
Der tales aldrig om, hvorvidt motorveje og parkeringspladser går i nul. Det forventes kun af busser, tog og letbaner – som om kollektiv transport skal kunne tjene sig selv hjem, før den er samfundsmæssigt legitim.
Det er ikke økonomi – det er ideologi.
Hverdagsvelfærd
Jeg bor selv i Værebro Park uden bil. Jeg cykler, går og tager bus og tog for at komme på arbejde, til møder og besøge familie.
Det er sådan, jeg får hverdagen til at hænge sammen. For mig er kollektiv transport ikke et luksusgode – det er hverdagsvelfærd.
De handler om lighed, klima og adgang
Derfor er det også forkert, når økonomer og meningsdannere reducerer investeringer i ny kollektiv transport til “prestigeprojekter”.
De handler ikke om prestige. De handler om lighed, klima og adgang. Om at børn, unge, ældre, studerende, pendlere og patienter kan komme sikkert og billigt frem – også uden at eje en bil.
Vi står midt i en grøn omstilling. Den kræver ikke flere biler med batterier
Ja, letbanen har kostet penge. Men den giver noget igen, hver eneste dag: Færre biler på vejene, mindre trængsel, lavere CO2-udledning, bedre adgang til arbejdspladser og hospitaler – og et mere sammenhængende hovedstadsområde.
Hvis vi virkelig vil have et ærligere regnestykke, skal vi også medregne:
- Hvad samfundet betaler i vejvedligeholdelse og trafikulykker.
- Hvad det koster, når vi sidder fast i køer.
- Hvad vi mister i natur og luftkvalitet, når alt skal indrettes efter biler.
Så længe den kollektive trafik bliver holdt op mod et urentabelt ideal om at “gå i nul”, kommer vi aldrig til at løse trængslen – eller nå vores klimamål.
Vi står midt i en grøn omstilling. Den kræver ikke flere biler med batterier, men flere mennesker i fælles transportmidler. Og den kræver politikere, der tør stå fast.
Skader den, eller udfordrer den bare et verdenssyn, hvor alt måles i, hvad der gavner bilisterne?
Kollektiv transport er ikke en udgiftspost. Det er en investering i et bæredygtigt samfund.
Så næste gang nogen regner sig frem til, at letbanen “skader samfundet”, bør vi spørge: Skader den, eller udfordrer den bare et verdenssyn, hvor alt måles i, hvad der gavner bilisterne?
Kommentarer
Vi skal have gratis /…
Vi skal have gratis / skattefinansieret offentlig transport - det vil dermed give færre biler på vejene, og det gavner mindre udledning af CO2...
Hvis al offentlig trafik…
Hvis al offentlig trafik skal være gratis, må det vel betyde skattestigning for at finansiere det. Er du parat til at kæmpe for en skattestigning? og hvilket parti tro du vil gå til valg på at lade skatterne stige?
Man taler om co2 udslip og…
Man taler om co2 udslip og grøn omstilling. Køerne ude på marken må ikke prutte, så man prøver at begrænse deres antal ved at hæve oksekødet i supermarkederne til skyhøje priser. Hvornår pålægges danskerne en egentlig prutteafgift ,- eller en grøn afgift på linie med automobiler.
Vi danskere udgør mindre end en promille af jordens samlede befolkning, det er derfor ret vildt at tro, at fordi vi laver en grøn omstilling i DK, så vil den forplante sig til hele kloden.
Hvem er det, der har fundet på, at vi skal være så grønne, og at ca 6 mill danskere kan påvirke klodens klima og stoppe nedsmeltningen af polernes is. Som i andre religioner er der her tale om, at man trues med fortabelse, hvis man ikke følger disse nyreligiøse retningsngslinier.
Det er naturligvis ikke den kollektive transport, der skal fremmes, derimod privatbilisme. I det omfang, det er nødvendigt må motorvejene udbygges; det samme gælder storbyernes omfartsveje, og hvis der virkelig passerer 40000 mennesker gennem Nr Brogade i København, som VS kandidaten til Københavns overborgmesterpost oplyste forleden, så må der gøres plads til, at disse 40000 mennesker uhindret kan passere i bil, hvis det er der de ønsker, evt ved at udvide dronning Louises bro og nedrive en del af den eksisterende bebyggelse på Nr Brogade.
Ellers lukker København sig om sig selv og bliver en soveby og turistby, hvor ingen andre gider komme og handle ind, og hvor virksomhederne efterhånden trækker deres teltpæle op og søger mod vest til Høje Tåstrup, hvilket de alligevel om føje år bliver nødt til at gøre, når hovedstaden til den tid står under vand.
Uanset hviken holdning man…
Uanset hviken holdning man har til klimaforandringerne og hvorvidt den danke befolknings stilling til samme har global betydning, bliver man nødt til at erkende, at det gamle "valgsprog" mange bække små gør en stor å, osse har sin betydning på klimaområdet. Den danske regering (eller de besluttende myndigheder) har gang i planer om en udvidet motorvejsforbindelse til Jylland. I mine øjne betyder det en forøgelse af udledningen af skadelige gasser og ikke netop en klimaforbedring, hvorimod en styrkelse af den offenlige trafik (busser, tog, letbane og `you name it´) på sigt ville medføre en formindskelse af samme forurening. Man kunne jo begynde med at gøre busser og s-tog og metroer i landets storbyer gratis for brugerne, hvilket osse ville betyde en formindskelse af parkerkerings problemerne de samme steder. Og `hva koster et?´- det vil muligvis være en del billigere end og vade bevidstløst videre i de vante spor, når man medregner anlægsudgifter og forrentning af de offentlige anlæg. Man ku jo osse fjerne befordringsfradraget eller gøre det lig med den billigste mulighed, så folk så sig nødsaget til at bo i nærheden af arbejdet og ikke belastede vejnettet som nu samt sparede en masse tid til persontransport, men det er vel nærmest utopisk at nævne.
Hvis "folk" skal bo i…
Hvis "folk" skal bo i nærheden af deres arbejdsplads, vil det kræve en garant for varig beskæftigelse, ellers kunne de nemt få samme problem som de 1200 slagteriarbejdere fik, da slagteriet i Ringsted lukkede og hvor en del fik tilbudt arbejde i Horsens, de kunne selvfølgelig tage toget, men særligt attraktivt var tilbudet ikke for dem der var bosat i Ringsted. Du har helt ret, det er utopi at indføre "bopælspligt" i nærheden af sin arbejdsplads.
Line Barfod og hendes "klimaaktivister" kunne jo prøve at flytte til Nakskov og hver dag tage turen med tog til deres arbejde i København, god tur.
Knud Hein, valgsproget, at…
Knud Hein, valgsproget, at mange bække små gør en stor å, passer næppe på Danmark hvis bidrag, til de såkaldte klimaforandringer, næppe udgør mere end - en dråbe i havet.
Præcis! Det er stort set,…
Præcis!
Det er stort set, hvad jeg har gjort i over 15 år, indtil jeg mødte min kone, der boede i København.
5 timers transport hver dag over i arbejdstiden, om vinteren ofte endnu længere tid. Derudover ind og køre taxa i København hver lørdag nat. Alt gik op i arbejde og transport. En befriende pludselig at blive gift og bo i København.
Har lige regnet ud, at jeg…
Har lige regnet ud, at jeg kun kørte med toget i sammenlagt 8 år, men det føles altså som mindst 15, når jeg tænker tilbage på det. Jeg må anstændigvis også tilføje, at jeg kun sparede 1,5 time pr dag ved selv at køre turen i bil eller mc, men så havde jeg til gengæld den frihed, at jeg selv kunne bestemme mine køretider.
60 kroner var prisen for…
60 kroner var prisen for nyligt for en tur med S-toget tur/retur Hareskoven St. til Nørreport. På rejsekort. 60 kroner! for 1 person. Ikke 5.
Det er da synd for alle de stakkels københavnere, der ikke har råd til at tage ud af byen og få andre input.
"Hvorfor taler vi kun om,…
"Hvorfor taler vi kun om, hvad kollektiv transport koster, og ikke hvad bilismen gør?"
Sikke en absurd overskrift! Hvilken busk har du begravet hovedet i, siden du ikke registrere jagten på bilisterne? Biler og brændstof er belagt med voldsomme afgifter, medens den kollektive trafik får store tilskud.
Men egentlig, er det nyttesløst, at ville afgøre hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Kollektiv befordring og billisme er nemlig ikke et enten eller. Derfor skal begge dele udbygges med omtanke.
I de store byer giver det mening, at gøre livet surt for biler, hvilket man jo også gør, medens det hos os der bor i landområder, giver mening at give gode forhold for bilismen, fordi kollektiv trafik ganske enkelt ikke giver mening her.
Lad være med, at skabe den splittelse, som desværre er tidens trend på stort set alle områder. Verden er ikke sort og hvid, men fyldt med sandheder i forskellige nuancer.
Tilføj kommentar