Efter blot 5 kvarters forhandling var det farvel og tak til Radikale Venstre. De kommer ikke med i den nye sundhedsreform. Det står i skærende kontrast til Alternativet, der har bidt sig hårdt fast i finansministeriet forhandlingsbord, når det handler om at etablere en ny struktur for det danske sundhedsvæsen.

Det er ikke svært at se regeringens interesse i at lokke Alternativet i fælden, som også TV2 har analyseret: Det vil dels være en stor symbolsk sejr og dels en mulighed for at kunne spænde ben for Mette Frederiksen, hvis hun skulle overtage regeringsmagten.

Til gengæld er det super-super svært at få øje på Alternativets interesse?

Utilfredsheden ulmer på de indre linjer

Prisen for borgerråd og borgerbudgetter

Ikke kun udenforstående rynker på næsen af Alternativets glubske bidemærker i forhandlingsbordet.  

Utilfredsheden ulmer på de indre linjer, hvor regionsrådsmedlem Martin Schepelern (AL) har advaret Uffe Elbæk og partiledelsen i en intern mail, som Jyllands-Posten er i besiddelse af.

Advarslen går på manglende inddragelse: ”Vi er ikke blevet inddraget eller spurgt til råds inden forhandlingerne”, og på at regeringens sundhedsreform på grund af nedlæggelsen af regionerne: ”fuldstændig vil smadre vores sundhedsvæsen”.

Mens skeptikerne ytre klar tale, så er der mere uld i mund, når Alternativets topforhandler skal forklare, hvorfor de egentligt er med: ”Der er ikke nogen, der siger, at regionsrådene er den eneste demokratiske model, der findes,” udtaler sundhedsordfører Pernille Schnoor (AL). Alternativet for alternativet handler om borgerråd efter canadisk forbillede og såkaldte borgerbudgetter, som skulle være bedre modeller for inddragelse af befolkningen.

Man kan næsten blive i tvivl, om Alternativet overhovedet har trawlet regeringens udspil og har læst skriften på væggen.

Hvad er argumenterne fra Å?

Nye inddragelsesformer bør bestemt sættes på dagsordenen, men man kan næsten blive i tvivl, om Alternativet overhovedet har trawlet regeringens udspil og har læst skriften på væggen.

Siden hvornår er mindre nærhed, mere centralisering og større privatisering blevet Alternativets kop the?

Udspillet tanker om flere garantier og rettigheder vil bane vejen for en massiv forøgelse af privatiseringen af sundhedssektoren. Det nærmest praler privathospitalerne også af.

Oprettelse af de 27 nye sundhedsbestyrelse – stort set uden økonomisk beslutningsret - vil betyde, at magten centraliseres og jobskabelsen til Djøferne øges for en stund. Endelig vil afskaffelsen af regionspolitikerne til fordel nogle udpegede kommunalpolitikere i nye sundhedsfællesskaber, betyde en afdemokratisering.

Siden hvornår er mindre nærhed, mere centralisering og større privatisering blevet Alternativets kop the? Noget virker helt fuldstændigt bagvendt. Og man savner helt akut svar fra Alternativet – kom nu Elbæk og Schnoor - hvad er dog jeres argumenter for at gå med?