Rundt omkring i Danmark har man længe diskuteret, hvordan man skal få flere med anden etnisk baggrund i arbejde. Men i fodboldklubben Brøndby IF har man gjort mere end bare at diskutere. Her har klubben fået 1000 unge med anden etnisk baggrund i arbejde. Det hele startede med, at klubmanden Gert Raasdal var til et foredrag med den daværende integrationsminister Bertel Haarder, der kunne fortælle, at halvdelen af danskerne med anden etnisk baggrund var uden for arbejdsmarkedet.

”Det gav simpelthen et gib i mig”, siger Gert Raasdal, da Netavisen Pio møder ham i Brøndby IF’s klubhus på den københavnske vestegn. ”Jeg tænkte på min hverdag her i klubben, hvor vi har omkring 33 procent med anden etnisk herkomst. Og det kunne jeg slet ikke genkende det billede”, siger Gert Raasdal, der udover det frivillige arbejde i Brøndby IF også er tidligere socialdemokratisk viceborgmester i Brøndby Kommune.

”Så var jeg omkring alle mine fordomme. De gider ikke arbejde, og de gider ikke blive integreret, og det er forklaringen. Men så sad jeg og tænkte i toget på vej hjem, at nej, det kan altså ikke være det.”

”Så prøvede jeg at snakke med folk i klubben, og jeg fandt ud af, at de ville sgu gerne, ikke? Men de savnede et netværk. Og det undrede mig, for hvis de kan fungere i en fodboldklub, hvor disciplinen alt andet lige er hårdere end i resten af samfundet – du skal gøre, som træneren siger og alt det her – så kan de vel for pokker også fungere på en arbejdsplads”, siger Gert Raasdal.

I sit frivillige arbejde i fodboldklubben havde Gert Raasdal oplevet mange unge mennesker, der havde gjort det, samfundet bad om, men som alligevel havde svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet. Selvom de både havde lært dansk, taget en uddannelse og i al væsentlighed var velintegrede.

”Når de stod der, med foden parat til at træde ind på det danske arbejdsmarked, så var der ikke noget netværk.”

Vi har netværket lige ovre på den anden side af gaden
Ifølge Gert Raasdal var det manglende netværk årsagen til, at danskere med anden etnisk baggrund havde svært ved at finde et arbejde. Men netværket og kontakt til virksomheder i lokalområdet kunne Gert Raasdal og Brøndby IF hjælpe med.

”Jeg tænkte, hvor kan vi i klubben hjælpe, og hvor er vores netværk? Og jeg tænkte hold da op, det ligger jo lige ovre på den anden side af gaden”, siger Gert Raasdal, mens han peger sig over skulderen i retning mod Brøndby Stadion.

”Der ligger 400 virksomheder, som er en del af Brøndby IF-familien. Og som ovenikøbet betaler for at være en del af Brøndby IF-familien. Så de må være positivt stemt over for klubben. Og så fik jeg så holdt et møde med udvalgte sponsorer og spurgte dem: Hvis der kommer en fra Brøndby IF, det kan være træneren for lilleputternes tredjehold, vil I så tage det som en OK anbefaling og åbne jeres virksomheder op, hvis de mangler for eksempel en læreplads? Og der var ikke én, der ikke sagde ja.”

Gert Raasdal valgte at bruge sponsorloungen på Brøndby Stadion som jobmarked. Når sponsorerne mødte til fodboldkamp, mødte de også Gert Raasdal eller en af hans kolleger. Med sig havde de arbejdsløse eller unge, der manglede en læreplads. Her blev de introduceret for virksomheder, og der blev formidlet kontakter, der endte med at skaffe mere end 1000 mennesker med en eller anden tilknytning til Brøndby IF et arbejde eller en læreplads.

Hvis du ikke gør dig umage, svigter du Brøndby IF
Efterhånden som Gert Raasdals og Brøndby IF’s jobformidling kom op at stå, løb rygtet hurtigt i lokalområdet, og klubbens medlemmer kom til Gert for at få hjælp til at finde et job til venner eller familiemedlemmer. Men for Gert var det vigtigt, at virksomheder og medarbejdere var et godt match.

”Vi var enormt fokuserede på, at folk, der kom i arbejde, vedblev at være der. At fastholdelsesprocenten var høj.”

”Vi tog nogle snakke med de mennesker. Og med de mennesker omkring dem, for nogle af dem kendte vi ikke. Det var måske en ung fyr fra Høje Taastrup, der havde en fætter, der spillede i Brøndby. Men så sagde vi til ham, at hvis du svigter, så svigter du din fætter, som har anbefalet dig. Og du svigter Brøndby IF. Det skal du bare lige vide.”

Ifølge Gert Raasdal kan det give en motivation til at gøre en ekstra indsats, at de arbejdssøgende ved, at de står til ansvar for et fællesskab som en fodboldklub.

”Det er nok nemmere at forstå, at hvis man svigter derude – ikke gør sit bedste, ikke gør sig umage, ikke står op, så svigter du noget, der er tæt på. I stedet for at du svigter Brøndby Kommune eller din sagsbehandler. Det har man ikke den samme følelse og fornemmelse for.”

En af Kim Vilforts drenge
Ifølge Gert Raasdal kunne fodboldklubben også hjælpe med at nedbryde barrierer mellem arbejdsløse og virksomheder. For eksempel hvis en virksomhed ikke havde haft en indvandrer ansat før, eller nogle af medarbejderne var fjendtligt stemt over for ”de fremmede”.

”Så ringede jeg til Kim Vilfort og sagde ”kan du ikke lige tage ud med ham”. Og så gik det jo op i hat og briller og autografer. Og tog han den nu med hånden dengang (inden sin scoring til 2-0 mod Tyskland i EM-finalen i 1992, hvad han selvfølgelig ikke gjorde, red.) og alt det der. Men så var de også indstillede på, at så skulle de passe på ham, for han var altså en af Kim Vilforts drenge.”

”Alle de her små ting, som en kommune ikke kan gøre, og som et jobcenter ikke kan gøre, det kan vi gøre. Hvorfor skulle vi ikke bruge Kim Vilfort, når han gerne ville? Eller Mogens Krog (tidl. førstemålmand for Brøndby IF, red.) når han gerne ville være med? Hvorfor skulle vi ikke komme med alt, vi havde? Hvorfor skulle vi ikke spille på hele klaveret?”

Foreningslivet kan være springbrættet
Trods den store succes med at bruge fodboldklubben til at få folk i arbejde vil Gert Raasdal dog ikke kritisere jobcentre og a-kasser for, at de ikke altid er lykkedes lige så godt med at få skabt kontakt mellem arbejdsløse og virksomheder.

”De knokler måske langt mere, end vi måtte knokle for det. Vi har det jo nemt på en masse parametre. Og vi havde jo heller ikke de tungeste. Dem sidder man jo på Jobcenteret med. Der var ikke nogen, vi var tvunget til at tage. Dem, der er virkelig svære at komme ind på arbejdsmarkedet, dem skal de jo tage i det kommunale system. Vi havde cremen af de motiverede.”

Selvom foreningerne altså ikke er et alternativ til den kommunale indsats, så er Gert Raasdal helt sikker på, at foreningslivet kan være et springbræt for integrationen. Hvis politikerne altså er klar med ressourcer til at hjælpe foreninger med at løfte sociale opgaver – for eksempel med ressourcepersoner fra kommunen med relevant uddannelse.

”Jeg er slet ikke i tvivl”, siger Gert Raasdal, da han bliver spurgt, om foreningslivet kan være et springbræt til god integration. ”Man skal bare vide, at man ikke kan proppe alting ind i en forening, og så skal de løse det. Så må man tilføre foreningen nogle ressourcer."