I Danmark kom man i fængsel i kampen for fri abort

Kampen for kvinders ret til selv at bestemme over deres krop, blev i 30’ernes Danmark straffet med fængsel. Dr. Leunbach blev symbolet på kampen for fri abort.
Doktor Leunbach løslades fra fængsel, 1937
I Polen er det næsten umuligt for kvinder at få en lovlig abort.

Kun i tilfælde af voldtægt, incest og risiko for kvindens liv gives der mulighed for abort.

De Radikale og Enhedslisten har på den baggrund foreslået at give kvinder fra Polen mulighed for at få abort i Danmark.

Fik aborter i kommunistisk Polen

I 1968 var det omvendt: Dansk Kvindesamfunds Ungdomskreds med bl.a. Tine Bryld som aktivt medlem tilbød dengang danske kvinder hjælp til at få abort i det dengang kommunistiske Polen, hvor der var friere adgang til abort.

I 1969 gik både Socialdemokratiet og Dansk Kvindesamfund ind for fri abort. Og efter den sociale indikation kom til i 1970, var det efterhånden 96 % af de kvinder, der søgte abort gennem Mødrehjælpen, der fik den bevilget.

Så var vejen banet for, at loven om fri abort kunne vedtages i Folketinget i 1973. Siden da er antallet af provokerede aborter faldet væsentligt og ligger nu på ca. 15.000 om året.

Men retten til fri abort kom ikke af sig selv. Lægen J. H. Leunbach, der i sin samtid blev kaldt Doktor Leunbach, var en central person i kampen.

Mange kender nok Doktor Leunbachs navn fra tv-serien Matador, hvor Elisabeth Friis’ omfavnelse af hans tanker, skaber opstandelse i Korsbæks pæne borgerskab.

Ville hjælpe arbejderklassens kvinder

Doktor Leunbach, der var erklæret socialist, nedsatte sig i begyndelsen af 20’erne som praktiserende læge i København, og det var i mødet med den fattige, men meget fertile københavnske arbejderklasse, at hans arbejde for retten til abort udsprang.

Når jeg ser landets kvinder af uvidenhed mishandle deres egne legemer, så må jeg gøre mit til at afvende disse ulykker

Han samarbejdede med både den kommunistiske fagforeningskvinde Marie Nielsen og den borgerlige forfatter Thit Jensen om at få især arbejderkvinder til at bruge pessar.

”25 arbejderkvinder, der levede under de værst mulige boligforhold – f.eks. boede en familie på 13 personer i ét værelse – fik her vejledning i forebyggelse mod svangerskab”, fortalte Leunbach senere.

Med livet som indsats

I årtier havde det været sådan, at fortvivlede (såvel ugifte som gifte) kvinder, der ønskede at skaffe sig af med en uønsket graviditet, enten forsøgte selv med alle mulige mærkelige, ofte skadende husråd eller gik til en kvaksalver med en strikkepind som instrument. Indgreb der ikke var uden risiko for at koste livet.

”Når jeg ser landets kvinder af uvidenhed mishandle deres egne legemer, så må jeg gøre mit til at afvende disse ulykker”, skrev Leunbach på et tidspunkt, hvor han endnu ikke var begyndt at udføre ulovlige aborter, men prøvede på at hjælpe med oplysning og prævention.

Abort var ulovligt. Indtil 1930 kunne en kvinde eller hendes medhjælper komme i fængsel i op til otte år for udføre en ulovlig abort. Så blev straffen sat ned til to års fængsel.

Desperate kvinder stod i kø

I 1929 havde Marie Nielsen og Arbejderkvindernes Oplysningsforbund stået bag et forslag til folketinget om fri abort. Men forslaget blev ikke vedtaget.

Doktor Leunbach blev en kendt person, som fik rigtig mange henvendelser og breve fra kvinder, der var blevet uønsket gravide. Mange af disse breve citerede han i bogen ”Kvinder i nød” fra 1932.

Bogen er fyldt med desperate beretninger fra kvinder som ikke ønskede at føde flere børn.

Han havde det dårligt med ikke at kunne hjælpe de mange kvinder og håbede, at brevene kunne medvirke til at fjerne ”de urimelige straffebestemmelser”.

Men i længden kunne han åbenbart heller ikke holde til ikke at hjælpe nogle af dem med en abort.

Tiltalt for manddrab

Men Leunbachs åbenhed om hvad han foretog sig, betød at han to gange måtte for en domstol.

Under den første sag fortæller han, at han havde udført 320 aborter i perioden 1928-32, men at ikke mindre end 10.000 kvinder havde opsøgt ham, og at der ikke fandtes noget mere deprimerende end at stå over for al denne sociale nød og elendighed uden at kunne hjælpe.

Han blev tiltalt for tre tilfælde af uagtsomt manddrab, da tre af hans patienter var døde efter aborten.

Han mente, at han måske havde haft ”en uheldig hånd”, men dødeligheden svarede i øvrigt til Rigshospitalets egne tal for risikoen ved abortindgreb på det tidspunkt.

Leunbach blev frikendt i maj 1935

Utilfreds Steincke

Men den socialdemokratiske socialminister K. K. Steincke var meget utilfreds med nævningenes frifindelse.

Steincke, der har skrevet sig ind i historiebøgerne med sine socialreformer, udtalte til aviserne, at fordi han aldrig ville anerkende, at nævningene kan overtage en virksomhed, som tilkommer lovgivningsmagten ”må jeg ikke alene anse frifindelsen af Dr. Leunbach som værende i modstrid med den gældende straffelov, men jeg anser den tillige for såre uheldig, ikke mindst ud fra det synspunkt, at straffeloven på dette område bør reformeres”.

Under arbejdet med en reform af abortlovgivningen var Steincke imod, at der blev indført en social indikation. Det ville reelt betyde fri abort, mente han i 1935. Med reformen i 1937 blev det muligt at få en lovlig abort pga. sygdom, voldtægt eller en arvelig belastning.

Hvis en af overklassens kvinder ønskede et foster fjernet, var der altid hjælp for hende at finde

Leunbach mente, at abortlovgivningen ramte arbejderklassen hårdt. Borgerskabet kunne altid finde en privat løsning på problemet, mens nogle af arbejderklassens kvinder døde:

”Det har i mange år været almindelig kendt, at hvis en af overklassens kvinder ønskede et foster fjernet, var der altid hjælp for hende at finde, enten hos en af borgerskabets kvindelæger eller i udlandet,” skrev Leunbach i Arbejderbladet.

“Drejer det sig derimod om arbejderkvinder, som ikke har råd til at holde huslæge og søge dyre specialister, men er henvist til sygekasselægerne og de offentlige hospitaler, så vokser respekten for straffeloven til det næsten uovervindelige”.

Tre måneders fængsel

Leunbach måtte dog stå over for en dommer igen i 1936. Leunbach ville efter den første retssag ikke længere selv udføre aborter, men henviste kvinder til den tyske læge og flygtning Kate Reinhardt, der foretog aborterne i en lille lejlighed på Christianshavn.

De foregik som udskrabning uden bedøvelse hver dag i tidsrummet kl. 12-14, mens radioen spillede højt med middagskoncerter, så naboer hverken kunne høre instrumenter eller skrig.

Hun erkendte, at hun havde udført 650 aborter, og at ca. halvdelen var henvist fra Leunbachs klinik. Sagen endte med, at 5 personer blev kendt skyldige i fosterdrab.

Kate Reinhardt fik en dom på 8 måneders fængsel, mens Leunbach måtte 3 måneder i fængsel for medvirken. Udover fængselsdommen mistede han sine borgerlige rettigheder i 5 år, herunder som det væsentligste retten til at praktisere som læge.

Ret til at leve et frit og lykkeligt kærlighedsliv

Dommen fik dog ikke Leunbach til at stoppe kampen for den fri abort.

Jeg står på livets side i kampen mod dumhed og hykleri.

”I første række er det slet ikke aborterne, der interesserer mig. Hvad jeg vil, er at bringe oplysning, bekæmpe uvidenheden og fortælle de store folkemasser, at det er muligt og rigtigt at leve et frit og lykkeligt kærlighedsliv uden angst for svangerskab og blodige operationer eller nød og elendighed,” sagde han efter dommen, og fortsatte:

“Jeg står på livets side i kampen mod dumhed og hykleri. Jeg vil lære befolkningen at bekæmpe aborterne ved at benytte de rette forebyggelsesmidler, og jeg er sikker på, at jeg til sidst får, ikke blot arbejderkvinderne, der hidtil mest trofast har fulgt mig, men alt, hvad der er sundt og stærkt af ungdom i landet, med mig”.

Fængselsdommen fik dog ikke støtterne til at vende Leuncach ryggen. Tværtimod. Da Leunbach blev løsladt fra Vestre Fængsel 11. april 1937, blev han mødt af
en velkomst-demonstration af kvinder med barnevogne, hvor der på skilte stod ”Jeg er etønskebarn”, ”Jeg er ikke et uheld” og ”Leunbach eller kaos”.

Fremtiden for abort i Danmark

Dr. Leunbachs indsats i abort-spørgsmålet skal ikke underkendes. Og det som dengang var kontroversielt, er i dag blevet en norm.

Men udviklingen i Polen viser, at den slags kan ændres. Kan vi fortsat regne med fri abort som en selvfølge i Danmark? Der er ikke stærke kræfter imod, men Kristendemokraterne har som mål, at ”så få kvinder som muligt bliver uønsket gravide, og at så få graviditeter som muligt ender i en abort”.

De vil have obligatorisk rådgivning til kvinder, der overvejer abort. Og hjemmesiden abortlinien.dk drives af foreningen ”Retten til liv”, der arbejder ud fra den grundholdning, ”at et menneske er et menneske helt fra undfangelsen og har værdi ved alene at være til”.  

Jens-Emil Nielsen er journalist og forfatter. Han har bl.a. skrevet bogen ”Doktor Leunbach. Abortlæge, idealist og seksualoplyser”.


placeholder

Annonce