Annonce

I det Danmark du kender skal vi bekæmpe uligheden

Danmark er et af verdens mest lige lande, hvis vi ser på indkomstfordelingen. Men sandheden er, at fordelingen af befolkningens formuer er næsten lige så skæv som i USA. Det kalder på politiske løsninger, hvis vi skal vende udviklingen.
Indlæg af Agnete Vienberg Hansen, Cecilie Westergaard Christensen og Jacob Ruben Hansen, alle fra DSU

Det Danmark vi kender er et lige Danmark. Et Danmark, hvor velstanden ligger hos befolkningen og ikke kun hos nogle få pengegriske storkapitalister.

De rigeste danskeres millionbeløb går i arv til deres efterkommere, hvilket skaber en lille lukket kreds af velhavende mennesker, hvis opsparing kun stiger. Den er faktisk steget så meget nu, at den rigeste 1% i Danmark ejer 32 gange så meget som gennemsnitsdanskeren.

Lige nu kører Socialdemokratiet den største kampagne siden folketingsvalget 2011 om det Danmark du kender. Det er en kampagne, hvor vi – til vores store skuffelse – kan konstatere, at ulighed ikke er nævnt med et eneste ord.

Ulige lande har tendens til kortere levetid i befolkningen, lav tillid til hinanden, flere sociale og sundhedsmæssige problemer og en mindre lykkelig befolkning. Det lyder ikke som det Danmark, vi unge socialdemokrater kender.

Danmark er et af verdens mest lige lande, hvis vi ser på indkomstfordelingen. Men sandheden er, at fordelingen af befolkningens formuer er næsten lige så skæv som i USA.

Ifølge Danny Dorling, forfatteren til "Inequality and the 1%", er Danmarks kapital fordelt stort set så ulige som den amerikanske.

Vi har en meget lille gruppe af mennesker i Danmark, der ejer kæmpe summer penge, medens de færreste andre danskere har store formuer i banken, i bolig eller i værdipapirer. De rigeste danskeres millionbeløb går i arv til deres efterkommere, hvilket skaber en lille lukket kreds af velhavende mennesker, hvis opsparing kun stiger. Den er faktisk steget så meget nu, at den rigeste 1% i Danmark ejer 32 gange så meget som gennemsnitsdanskeren.

Værdien i samfundet ender altså på meget få hænder, mens resten må tage sig til takke med en lønudvikling, som reelt betyder lønnedgang. Denne tendens kan kun vendes, hvis vi fra politisk hånd vælger at stoppe den skræmmende udvikling.

Økonomen Thomas Piketty har bevist, at dette ikke er en tendens under afvikling. Tværtimod kommer udviklingen på sigt til at betyde, at den samlede kapital kommer til at vokse mere end den generelle vækst i samfundet. Værdien i samfundet ender altså på meget få hænder, mens resten må tage sig til takke med en lønudvikling, som reelt betyder lønnedgang. Denne tendens kan kun vendes, hvis vi fra politisk hånd vælger at stoppe den skræmmende udvikling.

"Inequality and the 1%" viser tydeligt, at samfund med stor ulighed generelt efterlades med stor utryghed, store sociale problemer og lav grad af social mobilitet. Derfor bør det være en politisk prioritet at sikre et lige samfund.

Det Danmark vi kender er et Danmark med velfærd og velstand til alle. Et Danmark, der ikke kommer til at eksistere, hvis uligheden får lov til at vokse. Som arbejderparti har Socialdemokraterne et kæmpe ansvar for at gå forrest i kampen for at vende udviklingen, for uden en løsning er vi på vej mod et kummerligt Danmark.

Der er flere værktøjer, man kan bruge for at bremse den stigende ulighed. Det kunne eksempelvis være:

- En progressiv stigning i arveafgiften
- En afskaffelse af skattestoppet
- En indsats for en europæisk formuebeskatning

Vi står ved en skillevej. Vi er nødt til at handle nu. Et folketingsvalg er snart forestående, og Socialdemokraterne er nødt til at vise befolkningen, at uligheden vil stige, hvis man vælger en borgerlig regering, der mener, at ulighed skaber dynamik i samfundet.

Vi er nødt til at vise, at det er os, som vil bekæmpe uligheden og skabe en mere retfærdig fordeling af goderne. Vi ønsker et frit og lige socialdemokratisk Danmark. Vi ønsker ikke et ulige, liberalistisk Danmark, hvor du er stavnsbundet af din families formue, og vi håber, at Socialdemokraterne vil kæmpe for at bevare det Danmark vi kender.

 

Indlægget er skrevet som led i undervisningen på DSU’s økonomi- og skattepolitiske hold på DSU’s påskekursus 2015.


Flere artikler om emnet

Annonce