I Det Faglige Hus bliver der handlet private boliger med ledelsen

"Hvis der dukker en god idé eller mulighed op, er der aldrig langt fra tanke til handling." 

Sådan beskriver formanden for Det Faglige Hus, Johnny Nim, sig selv på sin private hjemmeside. 

En af de muligheder, han har grebet gennem årene, har været at tjene penge på private bolighandler – blandt andet ved at bruge de fagforeninger, han selv er formand for, som mellemled. 

Flere ejendomme har været handlet frem og tilbage mellem fagforeningerne og henholdsvis Johnny Nim, hans ægtefælle Birret Nim og Claus Vang Madsen, der er jurist i Det Faglige Hus og siden 2017 medlem af hovedbestyrelsen for Fagforeningen Danmark.

Læs også:Det Faglige Hus fungerer som en koncern og er styret af en lille klike

Hvis en privatperson handler med den organisation, vedkommende selv sidder i ledelsen for, rejser det en lang række spørgsmål: Om habilitet, om bestyrelsens ansvar for at handlerne foregår på markedsmæssige vilkår, og om, hvorvidt organisationens interesser er tjent med overhovedet at indgå i de pågældende handler. 

Man skal udvise stor forsigtighed med den slags

Det forklarer juraprofessor Rasmus Feldthusen fra Københavns Universitet. Han understreger, at han ikke kan udtale sig om den konkrete sag, men om det principielle.

"Man skal udvise stor forsigtighed med den slags," siger Rasmus Feldthusen, og uddyber:

"For det første må det pågældende ledelsesmedlem anses for at være inhabilt i dette anliggende og derfor vil den pågældende person skulle gå uden for døren, når handlen behandles og eventuelt besluttes af bestyrelsen. Og den øvrige bestyrelse skal gøre et grundigt forarbejde. Den skal sikre sig, at den har et forsvarligt grundlag at træffe beslutning på, hvilket først og fremmest vedrører markedsprisen for det pågældende aktiv." 

Læs også:Hvad er det, Det Faglige Hus ikke vil have, at medlemmerne opdager?

Rasmus Feldthusen påpeger, at bestyrelsen har ansvar for, at en eventuel handel med et ledelsesmedlem foregår til markedspris og på øvrige markedsvilkår. 

Og det ser ikke ud til at have været tilfældet i en række af de handler, der er foregået mellem fagforeningerne på den ene side og topfolkene fra Det Faglige Hus på den anden.

Gode handler – for ledelsen

To interessante adresser i denne sammenhæng er Lærkevænget 4 og Frodesgade 141 i Esbjerg. Et parcelhus og et byhus, indrettet til privat beboelse, som har været handlet frem og tilbage mellem de ledende folk i Det Faglige Hus og fagforeningerne under Det Faglige Hus. 

Det er ikke ualmindeligt, at fagforeninger investerer i fast ejendom. Men det forekommer ikke indlysende, hvad en fagforening skal med ejendom, der er indrettet til privat beboelse. 

Rasmus Feldthusen påpeger, at en bestyrelse altid skal sikre sig, at det er i organisationens interesse at handle "de relevante aktiver". Bestyrelsen skal også have undersøgt markedet, f.eks. gennem at hyre professionel hjælp, for at sikre sig at pris og vilkår er på markedsniveau. 

Det bliver så meget desto vigtigere, hvis en handel foregår med et medlem af selvsamme organisations ledelse.

Både Lærkevænget 4 og Frodesgade 141 er blevet handlet flere gange langt over og langt under den offentlige vurdering – og mønstret er tydeligt: 

Prisen har ligget over, når ledelsesmedlemmerne har solgt, og under, når de har købt. Og sådan en afvigelse bør der ikke være.

Man kan da ikke handle med sig selv

Revisor og underviser i revisionsteori Lars Koch-Pedersen forklarer:

"I mangel af en markedspris skal man ved handler mellem selskaber og disses ejere, eller ledelse, gå efter den offentlige vurdering. Og man må i sådanne situationer, som udgangspunkt, ikke handle over eller under denne vurdering. Alternativt må overdragelsespriserne være underbygget af uafhængige valuarvurderinger. Afviger man fra det, kan det være noget, SKAT bør være interesseret i."

I en af handlerne står Johnny Nims underskrift under både sælger (på vegne af sig selv) og under køber (på vegne af fagforeningen). I en anden handel står hans underskrift under køber – på vegne af fagforeningen – mens sælger var hans egen ægtefælle Birret Nim.

Læs også:Forstå konstruktionen bag Det Faglige Hus

Lars Koch-Pedersen mener, at det peger på et muligt habilitetsproblem.

"Man kan da ikke handle med sig selv," siger Lars Koch-Pedersen og tilføjer: "Hvis det oplyste lægges til grund, så kan det være angribeligt – for at sige det pænt. Man udsætter i hvert fald sig selv for, at det set udefra kan virke sådan."

Præcis hvordan Lærkevænget 4 og Frodesgade 141 er blevet handlet mellem 1991-2014 bliver hurtigt lidt kompliceret – derfor har vi lavet to infografikker, der viser forløbet.

Læser du på på mobil? Hold mobilen vandret og zoom ind og ud.

Det Faglige Hus har ingen kommentarer

Vi ville gerne have haft en forklaring fra de involverede parter i Det Faglige Hus – dels Johnny Nim og Claus Vang Madsen, dels de bestyrelsesmedlemmer, der sad med beslutningsansvaret i den pågældende periode. 

Så vidt vi kan vurdere – med forbehold for mangelfulde oplysninger i cvr-registret og Det Faglige Hus’ lukkethed om ledelsens sammensætning – drejer det sig om Lillian Palisz Jaszczak, Poul Erik Jensen, Jens Ole Hansen, Erik Friis, Teddy Christensen og muligvis Lars Brobak. Jens Ole Hansen og Erik Friis sidder ikke længere i ledelsen af de pågældende fagforeninger, men det gør de øvrige personer. 

Kommunikationskonsulent Teddy Gehrke meddeler, at Det Faglige Hus ikke ønsker at besvare vores spørgsmål, der lød som følger: