“I det øjeblik opdagede jeg 100 % sikkert, at Lars udelukkende tænkte på sig selv”
“I det øjeblik opdagede jeg 100 % sikkert, at Lars udelukkende tænkte på sig selv”
I bogen 'Jeppe på Borgen’ fortæller Jeppe Søe om det dramatiske øjeblik, hvor det gik op for ham, at hans fremtid i Moderaterne var mere end usikker: “Jeg vidste at jeg var fucked”

I bogen ‘Jeppe på Borgen’, som Netavisen Pio har haft adgang til og gennemlæst, fortæller løsgængeren Jeppe Søe på dramatisk vis om, hvordan det en sen fredag aften under en udvalgsrejse i Grønland med Folketinget for alvor går op for ham, at samarbejdet mellem stifter og formand for Moderaterne, Lars Løkke Rasmussen, og ham selv er en saga blot.
B.T. har kl. 21.13 fredag den 30. august sidste år offentliggjort historien om at en håndfuld nuværende og tidligere medarbejdere har klaget over et udtalt dårligt arbejdsmiljø hos Moderaterne til Arbejdstilsynet. Det sker under overskriften:
Klamme kommentarer, 'tyrannisk kultur’ og chikane af kvinder
“Klamme kommentarer, 'tyrannisk kultur’ og chikane af kvinder: Nu fortæller ansatte om forholdene internt i Moderaterne”.
Artiklen afføder omgående en heftig sms-korrespondance mellem Lars Løkke Rasmussen og Jeppe Søe, der er medstifter af Moderaterne og op til og efter partiets dannelse arbejdede tæt sammen med Lars Løkke om parti-projektet.
Læs også:Her er bogen Lars Løkke frygter: Jeppe Søe skåner ingen - heller ikke sig selv
Lars Løkke tror tydeligvis fuldt og fast på, at det er Jeppe Søe, der har lækket historien til B.T. Ikke mindst fordi Jeppe Søe har sendt en mail til udvalgte medlemmer af Moderaternes hovedbestyrelse, hvor han kræver en uvildig ekstern undersøgelse af, hvem der har ansvaret for det angiveligt tyranniske arbejdsmiljø i partiet.
Jeppe Søe forsøger dén aften at forklare sin partiformand, at den sag har været under opsejling i månedsvis. Og at B.T. derfor kan have en række andre kilder til historien.
Jeppe Søe forsøger også at forklare sin formand, at den daværende partisekretær, Kirsten Munch Andersen, gruppeformand Henrik Frandsen og andre i partitoppen har kendt problemet længe, men at de har lurepasset.
Den heftige sms-korrespondance mellem Løkke og Søe fremlægges i bogen.
“Jeg vidste, at jeg var fucked”
I bogen udtaler Jeppe Søe , at han godt er klar over, at han “er fucked”:
Klart og tydeligt, at Lars ikke gik op i fællesskabet. Eller sagen. Eller partiet
”Jeg vidste, at jeg var fucked, da B.T.’s artikel kom. Da den havde været ude i få minutter, skrev Lars jo omgående. Med andre ord, i det sekund opdagede jeg klart og tydeligt, at Lars ikke gik op i fællesskabet. Eller sagen. Eller partiet. Eller sekretariatet. Eller de medarbejdere, der går til psykolog.”
Jeppe Søe konkluderer:
“I det øjeblik opdagede jeg 100 % sikkert, at Lars udelukkende tænkte på sig selv.”
“Han (Lars Løkke, red.) skulle nu alene finde ud af, hvem der havde været ham utro. Det vil sige, der går Lars-Løkke-politisk-proces i tingene.”
Det undrede Jeppe Søe, at Lars Løkke ikke kunne lægge to og to sammen, og komme frem til den konklusion, at det ikke var ham, der var “Judas”:
“Og det undrede mig, at han ikke lagde to og to sammen, når Frandsen (Gruppeformand hos Moderaterne, Henrik Frandsen, red.) havde vidst det længe uden at handle, gruppen havde vidst det, og Arbejdstilsynet havde fået en fem sider lang klage, og B.T. havde haft kontakt i månedsvis. Han måtte da kunne gennemskue, at der var sandhed i det her? At det havde været på vej længe? Og at jeg i hvert fald ikke var Judas?”
Men bruddet var en realitet. Få dage senere melder Jeppe Søe sig ud af partiet, som han var med til at stifte.
Jeppe Søe bliver mere og mere forbitret
Det fremgår af bogen, at forholdet mellem Lars Løkke og Jeppe Søe hen ad vejen bliver mindre og mindre fortroligt. Bliver mere og mere sporadisk. Og mere og mere anstrengt.
Udmærket klar over, at Lars Løkke har fundet nye venner
Jeppe Søe er, fremgår det, udmærket klar over, at Lars Løkke har fundet nye venner.
Jeppe Søe mener, at Lars Løkke hen ad vejen svigter det oprindelige politiske projekt. Lars Løkke skifter, mener Jeppe Søe, idealerne ud med kold magt.
Situationen frustrerer Jeppe Søe, der bliver mere og mere forbitret. Jeppe Søe isolerer sig mere og mere i sin Christiansborg-lejlighed, som han har fået stillet til rådighed som medlem af Folketingets øverste politiske ledelse, Præsidiet.
Når han deltager i gruppemøder, skælder han ofte ud.
Læs også:På vej tilbage i Folketinget - nu som løsgænger: Jeg har ikke forbrudt mig mod loven
Det skete også i kølvandet på, at Mike Fonseca forlader Moderaternes folketingsgruppe i november 2023, som følge af, at Fonseca erkender at have et forhold til en kun 15-årig pige.
Søe og Engel-Schmidt ryger i totterne på hinanden
På et gruppemøde 23. november går det hele bananas.
Jeppe Søe understreger endnu engang, at det ikke er ham, der havde ansvaret for godkendelsen af tidligere teaterdirektør Jon Stephensen som folketingskandidat for Moderaterne. Det er, påpeger han, Jakob Engel-Schmidt, der har ansvaret for dén godkendelse.
Læs også:Genopfrisker Engel-Schmidts gamle narkosag i ny bog
Jeppe Søe beder derfor kulturminister Jakob Engel-Schmidt om, at han påtager sig dét ansvar. I offentligheden.
Han altså har gemt alle mails fra dengang, da Jeppe var på Bali og lå i solseng
Det får, ifølge bogen, Jakob Engel-Schmidt til - højtråbende - at forsvare sig med, at “han altså har gemt alle mails fra dengang, da Jeppe var på Bali og lå i solseng, mens resten knoklede med at finde kandidater og gøre klar til parti lanceringen."
Den svada gør Jeppe Søe rasende, “for han havde jo kortvarigt været sygemeldt, hvilket Jakob Engel-Schmidt vel har respekt for, da han jo flere gange selv har været det i sin tid i politik”.
Lars Løkke appellerer til Søe om ro på
Sammenstødet mellem de to får partiformand Lars Løkke Rasmussen, der ikke deltog i gruppemødet, til at kontakte Jeppe Søe pr. sms. Partiformanden maner til ro, fremgår det af bogen:
Mindre godt med stor ballade og stor ståhej på dagens gruppemøde
“Fint webinar i går. Mer af det. Mindre godt med stor ballade og stor ståhej på dagens gruppemøde…Vi har sat skel mellem Mike og Moderaterne, nu er der V-rokade og holder vi os selv i ro er alle kommet videre. Fortsætter vi med at rive os selv til blods, kommer vi til at bløde - og lige om lidt har Ulla Ø. m. fl. forladt os. Vi ses til julefrokosten i morgen.”
Også den daværende partisekretær Karin Munch Andersen, appellerer i en mail til Jeppe Søe om at deltage i arbejdet på en mere konstruktiv måde:
”Har lige brug for at sige, at din rolle i opstarten har været uvurderlig. At jeg synes, du gør det fantastisk som vært på DPM (Det Politiske Mødested, red.). At din nye podcast er super. At du har nogle rigtig vigtige og værdsatte perspektiver på dkpol, M og gruppen – og at jeg ville ønske at du hjalp lidt mere med at finde ud af, hvad vi skal gøre med det hele, og at du skældte os lidt mindre ud.”
Vi er alle presset – også personligt og menneskeligt
“Vi klør på det bedste vi har lært – alle sammen. Du. Jeg. Ulla. Lars. Og alle de andre. Lige nu hænger vi i med fingerspidserne. Vi er alle presset – også personligt og menneskeligt.”
Opdateret
‘Jeppe på Borgen, Fortællingen om et naivt politisk projekt’ skrevet af Jeppe Søe og Axel Bøie Boisen, udkommer 28. marts på Gads Forlag
Kommentarer
Det er kun en håndfuld…
Det er kun en håndfuld personer, som definere dansk politik og hvorhen vores land skal bevæge sig. Resten deltager slet ikke, men følger bare med strømmen og følger mere med i sport ind i politik - Sport, den perfekte afledning mod økonomisk ulighed og klimakatastrofen.
De velhavende og de rige jubler. Kan faktisk slet ikke få armene ned ved tanken om det tavse flertal, som bare lader stå til.
Dansk politik er i hvert…
Dansk politik er i hvert fald forandret, og trist; når politikere forlader deres politiske parti, fordi de ikke kan tåle duften i bagerier og, især fremkommer med politisk gylle for at stå pænt i et indrammet billede...
Personligt er jeg imod folkevalgte, som ikke forlader Christiansborg, når de ikke mere vil være med i det politiske parti- de er valgt ind til af vælgerne..
"Man" kunne som vælger forvente, at når man er træt af ens politiske parti, så overlader man sin plads på tinge til sin første suppleant...
Nu venter jeg så med interesse på, at høre Lars Løkke Rasmussens tale i dag...
God eekend !
At X udelukkende tænkte på…
At X udelukkende tænkte på sig selv…
I Holstebro skal en evighedsborgmester skiftes ud med en ny…
Fire socialdemokrater har i den anledning skiftet parti til henholdsvis de radikale og SF…
Et kommunalvalg skinner frem forude og hvem der har evnen til at overleve politisk som en anden Lars Løkke Rasmussen - evighedsblomsten i landspolitik - ja, det er kun op til vælgerne at afgøre…
Hvornår lokalpolitikere begynder at udgive bøger før næste valg oven på et partiskifte eller moderere det politiske verdensbillede med endnu et parti, ja, det giver blot endnu flere vælgere en mulighed for at finde netop deres politiske soulmate…
At Jeppe på bjerget ikke passede i baron Lars’ seng, ja, det er nu allerede gået over i verdenslitteraturen…
I Holstebro går virkeligheden videre i sin egen stille gang…
Og TV midtvest elsker det!
En langtidskontrakt har sikret en lokal journalist brød på bordet til at fremlægge en lokal “Jeppe på bjerget” i daglige små afsnit…
Ingen slettede sms’er, klovnebusserne kører i landsdækkende netværk …
Kun lærlinge og studerende mangler de regionale busruter, der for længst er nedlagt til fordel for lokale, regionale og landsdækkende spindoktorer…
Der er penge i skidtet, alt imens Udkantsdanmark mister sin lokaltrafik…
Men i Holstebro er bybusserne gratis…og den lokale politiske chefredaktør jubler.
“Jeppe i Bogen” er guf og lettjente penge…
Lokalpolitikerne følger trop…
“udelukkende tænkte på sig selv”…
Tilføj kommentar