I én branche er andelen af udenlandsk arbejdskraft nu historisk høj

Antallet af udenlandske lønmodtagere i dansk landbrug har nået et historisk højt niveau.

Det viser en ny analyse fra 3F baseret på tal fra Danmarks Statistik.

Siden 2010 er antallet af udenlandske lønmodtagere omtrent fordoblet fra cirka 8.000 til godt 16.000 personer.

Det betyder, at andelen af udenlandske medarbejdere er steget fra 23 til 37 procent.

Dermed er landbruget den branche i Danmark, hvor udenlandsk arbejdskraft fylder mest.

På andenpladsen kommer branchen for rejsebureau, rengøring og operationel service, mens hotel- og restaurationsbranchen indtager tredjepladsen.

Svinene topper listen

Udviklingen går igen i stort set alle dele af landbruget.

I gartnerierne er andelen af udenlandske medarbejdere steget fra 20 til 46 procent siden 2010.

I kvægbruget er den gået fra 21 til 42 procent, mens andelen inden for landbrugsafgrøder er fordoblet fra 13 til 26 procent.

Læs også:Hønge kræver samråd om ugandiske landbrugspraktikanter: “Hovsa-løsning” løser ingenting

Mest markant er udviklingen dog i svineproduktionen.

Her er andelen af udenlandske medarbejdere steget fra 30 procent i 2010 til 54 procent i dag.

Det svarer til, at godt 4.600 personer i branchen nu kommer fra udlandet og betyder, at der nu er flere udenlandske medarbejdere end danske i svinestaldene.

Flere kommer fra lande uden for Europa

Ifølge analysen kommer den største gruppe af udenlandske ansatte i landbruget ligesom i 2010 fra Ukraine – dog med en markant udvikling fra 2.706 til 4.850 lønmodtagere i perioden.

Det er mere end dobbelt så mange som den næststørste gruppe fra Rumænien.

Men samtidig har sammensætningen af den udenlandske arbejdskraft ændret sig.

Hvor ukrainere og østeuropæere fra blandt andet Rumænien, Polen og Litauen tidligere dominerede, kommer medarbejderne i dag fra en langt bredere kreds af lande.

Blandt de største grupper findes nu også ansatte fra Uganda, Indien, Filippinerne, Tanzania, Usbekistan og Nepal.

Flere kommer på erhvervsophold

Ifølge analysen er væksten især drevet af personer med opholdstilladelse til erhverv.

Siden 2010 er antallet af ansatte med erhvervsophold fra lande uden for EU steget med knap 2.800 personer.

I samme periode er antallet af EU-borgere med erhvervsophold steget med godt 1.900.

Læs også:SF-kandidat: Støjberg og Venstre åbnede ladeporten for migranter

Samtidig er nye grupper kommet til.

I april 2026 arbejdede knap 1.700 personer under Ukraine-særloven i landbruget.

Derudover er antallet af ansatte med permanent opholdstilladelse vokset fra omkring 200 i 2010 til cirka 1.800 i 2026.

Væksten kan derfor ikke forklares med én bestemt gruppe.

Både EU-borgere, ansatte fra tredjelande, ukrainere og personer med permanent ophold fylder i dag væsentligt mere i landbruget end tidligere.

Flere landbrugspraktikanter

Også landbrugspraktikantordningen spiller en voksende rolle.

Ordningen har gennem en årrække været en vej ind på det danske arbejdsmarked for unge fra lande uden for EU, men er samtidig blevet kritiseret for at fungere som en kilde til billig arbejdskraft.

Antallet af landbrugspraktikanter faldt ellers fra omkring 2.200 i 2010 til godt 700 i 2016.

Læs også:3F om midlertidigt stop for landbrugspraktikanter: “Det er på tide, at der bliver ryddet op i denne suppedas”

Siden er udviklingen vendt.

I 2026 var der omkring 2.500 landbrugspraktikanter beskæftiget i landbruget – altså flere end i 2010.

Højere løn med 3F-overenskomst

Analysen viser samtidig en tydelig forskel på lønniveauet på arbejdspladser med og uden 3F-overenskomst.

Blandt udenlandske medarbejdere er medianlønnen 208 kroner i timen på arbejdspladser med 3F-overenskomst mod 192 kroner på arbejdspladser uden.

Forskellen er også tydelig blandt de lavest lønnede – her ligger timelønnen på 131 kroner på arbejdspladser med 3F-overenskomst mod 115 kroner på arbejdspladser uden.