Det seneste stykke tid har Enhedslisten haft vind i sejlene. ’Nødvendighedens politik’ har skabt vælgerflugt fra S og SF til fordel for Enhedslisten. Partiet anses af mange på venstrefløjen som værende det eneste venstreorienterede parti i Danmark for tiden. Man kan sige meget godt og skidt om deres politik, men deres popularitet kan der ikke stilles spørgsmålstegn ved. I den seneste meningsmåling står Enhedslisten til lidt over 11 pct. – en fremgang på 8 mandater siden folketingsvalget i 2011.

Enhedslisten er normalt et parti, der tager hånd om de svageste i samfundet, kæmper for en bedre beskyttelse af vores natur og som tror på, at samfundskagen bliver større, hvis vi står sammen i et fællesskab. Men alt dette glæder kun inden for de danske grænser og piben får en helt anden lyd, når det handler om EU. I Enhedslistens partiprogram står der:

”Enhedslistens modstand mod EU skal ses i forlængelse af vores modstand mod den kapitalistiske globalisering. Det er Enhedslistens mål at opnå en nedlæggelse af EU. Dette kan ske gennem en tilbage-rulning af Unionen, herunder at stoppe udvidelsen af EU's magtbeføjelser og fratage EU den kompetence, den allerede har.” 

Vi er mange, der gerne ser, at de venstreorienterede værdier får endnu mere indflydelse på den europæiske dagsorden og udvikling, men at nedlægge EU og stoppe globaliseringen er ren utopi.

Det europæiske fællesskab har kastet meget af sig, som vi, som lille land, aldrig have opnået alene.

I 2007 blev der lavet en europæisk kemikalielovgivning kaldet REACH, som forbød flere tusinde kemikalier i legetøj og hverdagsprodukter, og som sikrede gennemsigtighed for forbrugerne i forhold til, hvilke kemikalier produkterne i supermarkedet indeholder.

Enhedslistens politiske medvind i Danmark vil smitte af på valgresultatet på trods af, at den solidaritet, som giver Enhedslisten vind i sejlene herhjemme er reduceret til det rene ingenting, når det kommer til vores europæiske medborgere.

Men ikke kun i Europa har REACH sat sine spor. Under behandlingen af lovforslaget var adskillige amerikanske lobbyister i Bruxelles for at gøre deres til at forhindre restriktioner på det europæiske marked. Men da REACH blev en realitet og de måtte opgive kampen, tog de selv samme amerikanske lobbyister tilbage til USA og lobbyerede for en tilsvarende amerikansk lovgivning, så de undgik at producere differentierede produkter til det europæiske og amerikanske marked.

Også det indre marked er en europæisk succes, som sikrer fri bevægelighed for arbejdskraft. Reglerne betyder, at hvis man rejser til et andet land og arbejder, er man dækket af landets sociale sikringsordninger på lige fod med landets egne statsborgere. Eksemplerne er mange og fordelene er indlysende.

Men det europæiske fællesskab er langt fra perfekt. Der er store kulturelle og historiske forskelle mellem medlemslandene og meget bliver håndteret anderledes end vi som danskere foretrækker. Men det betyder ikke, at det europæiske projekt er en fiasko. Det er en styrkelse for samtlige medlemslande. Også for et lille land som Danmark, til trods for at vi i budgettet er nettobidragsyder. Men gevinsten ved fællesskabet kan langt fra gøres op i forskellen mellem indbetalinger til og udbetalinger fra det fælles budget.

Ved sidste EP-valg i 2009 fik Folkebevægelsen mod EU og Junibevægelsen tilsammen 9,6 pct. af stemmerne. Når Enhedslisten ved næste valg i 2014 tilslutter sig dette valgforbund, må det forventes, at deres politiske medvind i Danmark vil smitte af på valgresultatet på trods af, at den solidaritet, som giver Enhedslisten vind i sejlene herhjemme er reduceret til det rene ingenting, når det kommer til vores europæiske medborgere.

EU bliver ikke lukket – heller ikke selv om Enhedslisten skulle sætte sig på samtlige danske mandater i Europa-Parlamentet. Men det bidrager til en yderst ukonstruktiv debat og er hverken med til at skabe udvikling eller forbedringer i levevilkårene for de europæiske borgere. Derfor kunne det være rigtig nyttigt, hvis Enhedslisten i stedet ville bruge kræfterne på, at kæmpe for et mere solidarisk og socialistisk Europa sammen med os andre på venstrefløjen. Det er det vi har brug for!

Nogen mener, at Liberal Alliance er et farligt parti for Danmark. På samme måde kan man fristes til at sige, at Enhedslisten er et farligt parti for Europa.