Ida Auken: En overborgmester skal have mandsmod

Debat

Ida Auken: En overborgmester skal have mandsmod

Som overborgmester sidder man tit alene med den endelige og til tider upopulære beslutning. Derfor håber jeg, at mange stemmer på det parti, der i over 100 år har turde tage ansvaret for hovedstaden og har gjort København til en af verdens bedste byer

Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Line Barfod (EL) og Sisse Marie Welling (SF)
Billedtekst
Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Line Barfod (EL) og Sisse Marie Welling (SF)
Foto: Socialdemokratiet og 2 X Kbh. Kommune - Fotografik: Lea Damsgaard Lyng
Dette er et debatindlæg og udtrykker skribentens holdning. Bland dig i debatten nedenfor - eller send dit indlæg til os her.

Valgkampen i København er ikke gået stille af. Der er blevet skudt godt og grundigt fra alle sider, og særligt har tre kvinder været i skudlinjen: Pernille Rosenkrantz-Theil (S), Line Barfod (EL) og Sisse Marie Welling (SF). 

Det er ikke så mærkeligt, eftersom overborgmesterposten med stor sandsynlighed tilfalder en af de tre. 

Pernille Rosenkrantz-Theil er særligt blevet kritiseret for at være socialdemokrat, da nogle mener, at det er på tide at skifte magten i København efter 120 års socialdemokratisk styre. 

Line Barfod for sin fortid som kommunist og for sit ønske om at nedlægge 20.000 parkeringspladser. Og Sisse Marie Welling for at mangle politiske visioner samt for plejehjemsskandalen i hendes forvaltning.

Man skal ikke have glaskæbe, hvis man stiller op i kommunalpolitik. Der er mange slag i en valgkamp, og de forsætter efter et valg. Det kræver mandsmod at være borgmester. 

Det var ikke til at vide, at metroen ville blive så stor en succes

Vi har set, hvordan en række borgmestre har sagt stop ved dette valg, netop fordi det er blevet for hårdt. De oplever utilfredse borgere, der møder op ved deres bopæl eller råber ad dem på gaden. 

En del har modtaget alvorlige trusler. For slet ikke at nævne tilsviningen på nettet. Som den tidligere socialdemokratiske borgmester Birgit S. Hansen siger i bogen 'Virkelighedsnært': 

”Jeg har selv oplevet at blive spyttet efter og blive mødt af en mur af borgere med korslagte arme og skilte og bannere imod møller i deres område efter en udmelding om, at vi så positivt på muligheden for opstilling af vindmøller eller solceller […] ”

Afgørende beslutninger er ikke altid populære

Som borgmester sidder man tit alene som den sidste med den endelige beslutning. Man har fået råd fra embedsværket og kollegaer, men til sidst skal man træffe afgørelsen. 

Mange af de afgørende beslutninger, en overborgmester som Jens Kramer Mikkelsen (S) tog for København, var bestemt ikke populære. 

Det var ikke til at vide, at metroen ville blive så stor en succes. Og Amager Strandpark ville aldrig være blevet til noget, hvis man havde bøjet sig for de stemmer, der råbte højst. 

Læs også:“Det er en supergod dag i dag for København og Aarhus”

Der var mange, der ikke ønskede strandparken blandt andet fordi det tog udsigten fra en række af beboere i området. 

Det er aldrig de nemme og populære beslutninger, når der skal bygges i en by. 

Og i disse Facebook-tider kan man let komme til at tro, at dem, der råber højst, repræsenterer befolkningen. 

Når modet svigter

Enhedslisten har hængt valgplakater op, der lover flere billige boliger i København. Men sandheden er, at partiet nærmest altid stemmer imod på Københavns Rådhus, når der skal bygges nyt. 

Selv når det gælder almene boliger, som almindelige lønmodtagere har råd til at bo i, så har Enhedslisten stemt nej til hver fjerde almene bolig de sidste 10 år.

Læs også:København: Enhedslisten stemmer oftest mod alment byggeri

Partiet mangler ganske enkelt det nødvendige mod, når der skal tages konkrete beslutninger. 

Sidst men ikke mindst, så må man som leder af landets største by kunne stå på mål for sit ansvarsområde. 

Her skulle der være blevet ryddet op med en sikker hånd

Det er ikke altid, at man som leder er skyld i, at noget er gået galt, men derfor kan man godt alligevel tage sin del af ansvaret. 

Også selvom man ikke direkte har truffet beslutningerne og nogle gange måske slet ikke har vidst, hvad der er foregået. 

Læs også:Rosenkrantz-Theil går ind i plejehjemsskandale: Hvornår blev borgmesteren orienteret?

Derfor var det skuffende, at SF’s overborgmesterkandidat dukkede sig, da den store plejehjemsskandale rullede i København. 

Det havde klædt hende at vise netop mandsmod i den situation. Her skulle der være blevet ryddet op med en sikker hånd.

Kandidaten med flest konkrete bud

Vælgerne i København må afgøre, hvem der skal sidde med ansvaret efter næste valg. 

Jeg håber, at mange stemmer på det parti, der i over 100 år har haft ansvaret for hovedstaden og gjort København til en af verdens bedste byer. 

Og på den kandidat, der har fremlagt langt de fleste konkrete bud på, hvordan man løser byens problemer med mangel på betalelige boliger og parkeringspladser samtidig med, at man bevarer et spændende og rigt byliv med høj livskvalitet. 

Læs også:En stemme på S er eneste garanti mod rødt kaos på Københavns Rådhus

En kandidat, der ved, at børnefamilierne er helt centrale for at skabe en god by, og derfor har lovet at arbejde for gratis daginstitutioner. 

En kandidat, som man kan beskylde for meget, men bestemt ikke for at mangle mandsmod.

Ida Auken

Medlem af Folketinget for Socialdemokratiet. Derudover grøn trepartsordfører, hovedstadsordfører og landbrugsordfører. Tidligere miljøminister.

Kommentarer

Indsendt af Niels i Sæby (ikke efterprøvet) den Fredag den 07.11.2025 - 19:34

Den mig kære (tidligere et par partier) socialdemokratiske folketingspolitiker Ida ved godt, at vi i Frederikshavn kommune mindes en mig kær socialdemokratisk tidligere borgmester, ikke en tidligere socialdemokratisk Birgit S. Hansen.

Indsendt af Hanne Martha C… (ikke efterprøvet) den Fredag den 07.11.2025 - 20:26

Det kræver mandsmod og lederevne.
S nye kandidat har tit holdt på øretævernes holdeplads, og været i ilden mange gange. Men Teil får tingene gjort. Giv S en chance

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Fredag den 07.11.2025 - 22:09

"En overborgmester skal have mandsmod", skriver Ida Auken.
Men er det at vise mandsmod, når Pernille RT ikke turde møde op til et debatmøde på Nørrebro i aftes men i stedet at ønske at blive repræsenteret af en afløser!
Som jeg ser det det mangler Pernille RT alle de grundlæggende forudsætninger for at kunne bestride et job som overborgmester i Københavns Kommune, herunder mandsmod. Den eneste af de tre røde kandidater til denne post, der både har pæren i orden, mandsmodet på plads, samt ikke lader sig hyle ud af sin naturlige balance er Lene Barfoed. Det eneste problem med hende er bare, at hun er for rød, men med den rette konstellation vil hun kunne blive en formidabel overborgmester.

Indsendt af Nielsen (ikke efterprøvet) den Lørdag den 08.11.2025 - 13:26

Jeg har svært ved at se for mig Line Barfod som en samlende figur , når der bådes skal “hugges en hæl og klippes en tå “ for at kunne opnå en bred politisk konstitueringsaftale for det kommunale styre i København.

I givet fald skal Barfod tilsidesætte sit partis principprogram for at kunne nå dertil . Og samtidig give politiske indrømmelser der kan forekommer patetiske , når partiet selv i årevis har beskyldt Socialdemokratiet for klasseforræderi , når S har søgt den mere pragmatiske kurs , for at kunne opnå så meget socialdemokratisk indflydelse som politisk muligt.

Indsendt af Ole Høj (ikke efterprøvet) den Lørdag den 08.11.2025 - 13:50

Hvis EL's vej til overborgmesterposten koster dem politiske indrømmelser, der giver dem flere fordele ved at være på end ulemper ved i tilfælde af en stejl kompromisløshed at være af, og de samtidig ikke derved føler at miste sig selv, så må de logisk set være intr i at erobre overborgmesterstolen

Indsendt af Helle B. (ikke efterprøvet) den Lørdag den 08.11.2025 - 21:20

Med EL ved roret vil det blive destruktivt en visionært for hovedstaden. De er mere konservative end De Konservative, men drukner sig selv i woke, som har spillet sig selv ud i hampen. Det kan ikke bruges til noget. Tilbage står stilstand og mudderkastning, manglende ansvar for egne områder, samt frygten for de ekstreme elementer.
Må guderne stå København bi!

Tilføj kommentar

Ren tekst

  • Ingen HTML-tags tilladt.
  • Linjer og afsnit ombrydes automatisk.

Evaluering af S-valgresultat i København

Manden, der har lagt navn til tidlig pension