Det kræver mod at indrømme egne fejl, det kræver mod at reflektere over en politiske linje som man selv har været en del af og det kræver (desværre) at tale om danskhed, når man tilhører det kulturradikale segment og færdes blandt storbyens veluddannede elite.

Alt for mange politikere dumper øvelsen udi selvkritik og netop derfor fortjener Ida Auken et seriøst løft på hatten. Hendes nye debatbog ”DANSK” og den medfølgende debat – tør hvor store dele af centrum-venstre og især Radikale Venstre har tiet i årevis.

Ida Auken sparker muligvis en åben dør ind i forhold til den øvrige offentlige debat, men jeg tror ikke, at man skal undervurdere hvor bindende den slags døre kan være hos de radikale, som i årevis stædigt holdt faste i, at Danmark ikke havde ’rigtige integrationsproblemer’ i Danmark, men at det største problem er den måde, som vi taler om udlændinge på.

Det er den bedrevidende moralismes akademiker-boble, som Ida Auken forsøger at prikke hul på.

Opgør med den hadske DF-forargelse
Erkendelserne nærmest falder over hinanden, når Ida Auken folder sig ud. Det handler om følgende: 1) Svigtet af diskussionen om danske værdier, som venstrefløjen har overladt til DF, 2) Den storby inspirerede centraliseringsforherligelse og 3) behovet for stram flygtninge udlændingepolitik.

Særligt stærkt står hendes erkendelse, når det kommer til synet på Danske Folkeparti, hvor hun i et interview med Kristeligt Dagblad siger: ”Jeg ser helt klart en ny bevægelse, som samlet set handler om at se problemerne i øjnene og give nogle svar, der rent faktisk kan løse problemerne, og som ikke nøjes med at lukrere på, at de er der. Der er mange, der har været forargede over Dansk Folkeparti, og det har bidraget lige så meget til konflikt og polarisering”

Ida Auken er langt fra den første politiker på centrum-venstre til at indse at det ikke nytter noget at agere nedladende over DF’erne og føle sig moralsk hævet dem.

Men det er sigende, at det komme fra netop den globaliserede storbyelites fortrukne parti og de kulturradikale stærkeste politiske bastion, ligesom det kan blive afgørende, at forargelsens tomme kalorier droppes til fordel for en politisk diskussion, som har bedre muligheder for at gøre indtryk på DF-vælgerne.

Det handler om at se udover egen elitære næsetip
Ida Auken står heldigvis ikke alene med hendes erkendelser. Har man fulgt De Radikale over de seneste måneder, så har der været store bevægelser i gang i partiet.

Den radikale partiformand Morten Østergaard har i forbindelse med sine overnatninger i landets ghetto-områder sendt lignende signaler som Ida Auken. Efter sine ture til blandt andet Vollsmose og Gellerupparken har den radikale partiformand efterfølgende ikke lagt skjul på hvad mødet med virkeligheden har gjort ved ham. Morten Østergaard er også i bevægelse. Og det kommer konkret til udtryk i ønsket om at stille større krav til udlændinge og slå hårdere ned på kriminelle elementer.

Det svarer nok til det som de mest glødende og indspiste moralister normalt vil betegne højredrejning, men som nærmere handler om at åbne øjnene.

Det er nemlig intet højreorienteret i at mene, at vi har en historie man kan være stolt af, at der grænser for mange udlændinge vi kan tage imod, at det er menneskelig anerkendelse at stille krav til hinanden og at  indrømme at skrivebordscentraliseringen fra Slotsholmen har været katastrofal.

Morten @oestergaard: Jeg har tilbragt dage og nætter i Vollsmose i Odense, i Gellerup Parken i Aarhus, i Mjølnerparken. Alle steder har beboerne vist og fortalt mig ting og nuancer, som har påvirket mit syn på centrale elementer i vores integrationspolitik https://t.co/faUvXtpHxL pic.twitter.com/qAKo1ISwY2
— Avisen Danmark (@AvisenDanmark) 22. marts 2018

Alt for længe har vi diskuteret og været enige med dem, der ligner os selv. Alt for længe har dem – som jeg givetvis også selv tilhører – med de lange uddannelser, fine postnumre i hovedstaden og alle de rigtige holdninger haft så uendeligt svært ved at se udover egen elitære næsetip.

Når jeg på de sociale medier ser Zeb, Stine, Karsten, Paula, Özlem og andre tordner løs mod Ida Auken og hendes selvkritiske refleksioner, så kan jeg kun opfordre hende til at klø på. ”Keep on going, Ida,” vi har brug for at se virkeligheden i øjnene – også selvom den nogle gange kan gøre ondt.

Radikale gør sig igen attraktive
Selvom kampen langt fra er vundet, så har den radikale bevægelse afgørende betydning for hvem de radikale kan samarbejde seriøst med og hvem der kan indgå i nye regeringskonstellationer.

Ida Auken har med sin trojansk hest sluppet tidligere tiders forhadte og forbudte tanker løs. Kætteriet er sluppet fri og døren ud af det bedrevidende pseudoakademiske mørke er åbnet på klem. Det kan næppe være tvivl om, at hvis Ida Auken linje blev fulgt op af handling, så ville det gøre et stort indtryk på især Socialdemokratiet.

Det har altid været radikale hjerteblod, at man kunne gå til både højre og venstre i dansk politik. Regeringssamarbejde med både Socialdemokratiet og med Venstre / Konservative har altid skulle være en overhængende trussel og samtidig en realistisk mulighed.

Men i de seneste år har de radikale været et parti, der hverken kunne gå til venstre og højre. De nye toner vil næppe skade partiets muligheder for at indgå i en eventuel centrum-venstre regering og ville styrke muligheder for tættere dialog med både SF og Socialdemokratiet i den kommende tid.

Det styrker både de radikale og resten af centrum-venstre-alternativet til den nuværende regering.

 

Jens Jonatan Steen er chefredaktør på Netavisen Pio.