Ida Auken: Idealisme står ofte i vejen for de store resultater

Ida Auken er tilbage i politik. Selvom magentaen er ændret til rosenrøde faner, så er de politiske mærkesager de samme: Grøn omstilling og erhvervspolitik.
Foto: Niels Jespersen
Ida Auken foran Obama og Kennedy i dansk designede møbler.
Ida Auken er kun lige flyttet ind på sit nye kontor på Christiansborg. Bag hendes skrivebord hænger to plakater af de to amerikanske præsidenter John F. Kennedy og Barack Obama, men de hænger der ikke, fordi de er hendes politiske idoler, men fordi de sidder i danske møbler, forklarer den nyslåede socialdemokrat.

På kontoret er der også flere danske møbler, Piet Heins superellipsebord, Arne Jacobsen stole og en Wegner-gyngestol. Sidstnævnte er et arvestykke fra hendes onkel, Svend Auken. Og i modsætning til de amerikanske præsidenter, så er han et stort politisk forbillede.

“Svend og min mor er store grønne forbilleder for mig, fordi de viste, at man kunne gøre noget så sindssygt som at bygge vindmøller i troen på, at de en dag ville kunne lave energi til millioner af mennesker og blive billigere end kul, olie og gas. Og hvem vidste det for 40 år siden,” fortæller hun.

Vil ikke dyrke modsætninger

Blandt andre forbilleder nævner Ida Auken Marianne Jelved for hendes snusfornuft og pragmatisme samt SF’eren Lilli Gyldenkilde, der ifølge Auken nok kom fra små kår og en baggrund i fagbevægelsen, men aldrig dyrkede arbejderismen (forherligelse af arbejderklassen, gerne at hævde dem som mere ‘ægte’ end fx akademikere, red.) som en måde at tale ned til folk – tværtimod talte hun altid folk op. Det er også en dyd for Ida Auken selv.

“Jeg vil nødigt dyrke modsætningen. Jeg tror simpelthen ikke på, at det gavner erhvervsuddannelserne at tale de boglige uddannelser ned. Og det gavner ikke provinsen at tale vores storbyer ned, for de leverer også ting, som man har brug for i provinsen.”

Jeg tror simpelthen ikke på, at det gavner erhvervsuddannelserne at tale de boglige uddannelser ned

Ida Auken oplever heller ikke, at hverken statsminister Mette Frederiksen eller indenrigsminister Kaare Dybvad Bek dyrker den modsætning.

Tværtimod kalder hun det et trick, som Venstre og særligt Lars Løkke brugte for at give nogle andre ansvaret for kommunalreformen, lukning af skoler, politistationer, etc.

“Når folk så sad i provinsen og spurgte, hvor det hele er blevet af, så kunne man give venstrefløjen og dem i byerne skylden, og det er jo den vildeste ansvarsforflygtigelse,” forklarer Ida Auken.

“Vi er afhængige af hinanden. Der er faktisk rigtig mange nye arbejdspladser og investeringer, der går gennem vores storbyer for at komme ud i landet. Jeg synes, det er lidt et billigt kneb at sætte det op mod hinanden”, siger hun.

Havde fordomme om S

Nu er Ida Auken på jagt efter socialdemokratiske forbilleder.

“Jeg har jo tænkt på om jeg skal have Nina Bang op at hænge, nu hvor jeg kan se, at alle andre har Stauning og Krag,” siger hun.

Ida Auken indrømmer, at hun også selv tidligere har haft fordomme om Socialdemokratiet, men da hun begyndte at undersøge partiet historie, dets værdier og dets medlemmer opdagede hun, at det netop var fordomme.

“Jeg fandt hurtigt ud af, at der er mange mennesker i Socialdemokratiet, der ligner mig og har mange af de samme holdninger. Moderne mennesker, der lever i det 21. århundrede og som ikke har en eller anden ide om, at vi skal tilbage til Morten Korch,” forklarer hun og siger, at de fleste partier i Danmark jo er en udgave af Socialdemokratiet.

Stadig "Klima-Ida"

Det valgte en del furore, da Ida Auken i slutningen af januar i år meddelte, at hun havde meldt sig ud af De Radikale og ind i Socialdemokratiet.

Det er hendes andet partihop, og det må selvfølgelig afføde en del spørgsmål, om hun blot flytter derhen, hvor magten og sandsynligheden for ministerbil er størst.

Men Ida Auken selv mener faktisk ikke, at hun har flyttet sig særligt meget. Hun har altid været pragmatiker og søgt de brede forlig, ikke mindst på klimaområdet, der stadig er hendes politiske hjertesag.

“De seneste 20 år har den helt store politiske opgave været at skabe klangbund i befolkningen for den grønne omstilling. Nu er den her, og så handler det om at skabe konkrete politiske løsninger. Derfor har jeg lagt megafonen og i stedet sat mig til forhandlingsbordet,” siger hun.

Mangler reelle bud

Ida Aukens pragmatiske indstilling til den grønne omstilling skyldes også, at hun ser, at der de seneste år er kommet er gået inflation i at kræve høje mål for CO2-reduktion, mens de færreste kan komme med reelle initiativer til at nedbringe udledningen. Det vil hun Ida Auken ikke selv være med til.

“Det gode ved at sidde med magten er, at man hele tiden skal kunne svare på, hvordan man vil løse udfordringerne. Jeg læste lidt om tidligere statsminister H.C. Hansen for nylig. Han sagde ”hellere resultater end resolutioner”, og det giver mening for mig: for mig handler politik om at få ting til at blive til virkelighed”, siger hun.

Han sagde ”hellere resultater end resolutioner”, og det giver mening for mig.

Ida Auken har været vant til at finde løsninger, siden hun blev miljøminister i S-R-SF-regeringen i 2011. Nu håber hun, at hun skal finde de løsninger i samspillet med det socialdemokratiske værdigods.

“Som socialdemokrat tager jeg arbejdspladsperspektivet med som noget af det første, og jeg har blik for både den sociale ansvarlighed og ansvaret hos den enkelte borger. Det er stadig klimaet, der er mit fokus, men i endnu højere grad koblet til erhvervspolitik, inddragelse og demokratisering.”

“Jeg er helt overbevist om, at det er det, der skal til, hvis vi skal lykkes med den grønne omstilling. Folk er nødt til at være en del af det, kunne se deres rolle i det og forstå, hvorfor det er afgørende med deres indsats,” forklarer hun.

Men pragmatikken betyder ikke, at hun ikke tror på de høje målsætninger. Tværtimod. Hun er faktisk blevet rigtigt glad for den 70 procentsmålsætning, hun ellers tidligere var kritisk over for.

“Jeg kan se, at de høje mål er med til at flytte en masse sektorer, selvom de rækker ret langt for at nå dem,” siger hun og fortsætter:

“I går var jeg til møde med til finanssektoren, og der er man også begyndt at se på, hvad man kan gøre for at understøtte den grønne omstilling, skal man f.eks. give billigere lån til dem, der har styr på deres Co2-udledning”, forklarer hun.

Bukserne skal holde

På venstrefløjen siges det, at Socialdemokratiet er der, hvor idealisme går hen for at dø, men den kritik giver Ida Auken ikke meget for.

“Idealisme bringer sjældent de bedste resultater. Ofte kan den stå i vejen for de store resultater, for hvis man vil have det på præcis sin måde, så er det kun ganske få menneskers verdenssyn, der er med til at forme en beslutning. Så der er en form for idealisme, der har meget godt af at dø.”

“Jeg tror på de brede kompromiser og på at ting bliver bedre, hvis vi får flere vinkler med. Det er noget af det, jeg godt kan lide ved at være i et stort bredt parti, at man får hele tiden forskellige indtryk fra forskellige steder i landet,” forklarer hun.

Et rummeligt parti

Ida Auken oplever, at Socialdemokratiet er et meget rummeligt parti, og at der er blevet taget godt imod hende og de dagsordner, hun har fokus på: byerne, erhvervspolitikken og klimaet.

Idealisme bringer sjældent de bedste resultater.

“Socialdemokratiet er et meget bredt parti. Og det var en af de ting jeg undersøgte, før jeg meldte mig under fanerne: Hvad er der plads til? Det er min opfattelse, at Mette Frederiksen blev meget glad for, at jeg kom, og for de ting, jeg bringer med,” siger hun.

Hun er heller ikke bekymret for, at hendes profil med fokus på storby og klima, vil være uvelkommen i Socialdemokratiet, der endelig har fået fat i provinsvælgerne igen.

Vil bygge bro mellem viden og produktion

Ida Auken mener, at det er vigtigt at et stort parti kan bygge bro mellem land og by og mellem vidensarbejdspladser og produktionsarbejdspladser.

“Det fornyede fokus på landdistrikterne modsiger jo ikke, at vi skal have en stærk hovedstad. Jeg har været meget bekymret for, at vore land gik over på midten, og det kan jo både ske hvis man glemmer landdistrikterne, og hvis det bliver udskammet at være fra en by, at man ikke tør sige det.”

“Der er jo immervæk rigtigt mange danskere, der bor i en by og lever i en international verden. Det er helt afgørende, at nogen kan sørge for, at bukserne ikke revner. At vi kan holde sammen i en tid, hvor så mange kræfter gerne vil splitte et land ad.”

“Det burde være en adelsopgave for socialdemokraterne også fremad at holde de modsætninger sammen,” siger hun.

Derfor meldte hun sig også ind i Socialdemokratiet i stedet for at blive løsgænger eller starte sit eget parti. For hun mener, at de store samlende partier er mere vigtige end nogensinde.

“Jeg er også rigtigt bekymret over, at der ikke er et stort, samlende parti til højre for midten. Vi mangler et blik, der kan bygge broen og en partner, der er klar til at tage prygl, når der skal indgås langsigtede, brede aftaler,” siger hun.

Politik er også kommunikation

Ida Auken er uddannet i teologi og hendes efternavn er kendt i dansk politik.

Men hun er også vokset op i Valby, dengang bydelen var mere blandet og hendes bedste venindes forældre, havde altid tre eller fire job samtidig.

Jeg kan tale med alle mennesker og har respekt for dem.

Den opvækst har formet hende meget, og netop det at have nabo af forskellige etnisk herkomst og socialklasse, betragter hun som ekstremt vigtigt for hendes opfattelse af verden.

“Jeg har altid oplevet, at jeg klarer mig lige så godt på et brunt værtshus som på en universitetsfredagsbar, fordi jeg kan tale med alle mennesker og har respekt for dem.”

“Min bog, som Netavisen Pios redaktør ellers var ret hård ved, havde også til formål at forklare mine politiske dagsordner og gøre dem relevant for almindelige mennesker. Jeg prøvede at binde nogle af de ting sammen, som andre gerne vil splitte ad: By og land, ung og gammel, højtuddannet og faglært,” siger hun.

Bliver puttet i elitær kasse

Men selvom Ida Auken opfatter sig selv som brobygger, der er formet af højskoler, Grundtvig og folkeoplysning, har hun oplevet, at hun indimellem bliver puttet i en særlig kasse, der bærer mærkater som elite, hellig og andre skældsord.

”Det er også sjovt, hvor meget den kontekst man taler i, betyder for, hvad folk hører. Hvis jeg siger det samme nu, som jeg sagde dengang jeg var radikal – f.eks. om danskhed og integration - så vil folk høre det meget mere hårdt,” siger hun.

Jeg er optaget af danskhed defineret positivt, for der er rigtigt meget, der binder os samme: kultur, humor, uddannelsessyn, frisind.

Udlændinge- og integrationspolitik har aldrig været de vigtigste politiske spørgsmål for Ida Auken. Det var ikke for det, at hun i sin tid valgte De Radikale, og hendes holdninger til området passer nok også bedre i Socialdemokratiet, vurderer hun selv.

“Jeg er optaget af danskhed defineret positivt, for der er rigtigt meget, der binder os samme: kultur, humor, uddannelsessyn, frisind. Det er også det, der gør, at det er svært at blive en del af det danske samfund”, siger hun.

Som eksempel på noget virkeligt dansk nævner hun DR’s børneprogram John Dillermand, der skabte forargelse i både i Mellemøsten og i USA. “Det, at vi lærer børn at tænke selv og sige deres mening, er ikke noget, man ser i mange andre lande”, siger hun.

Christiansborg er ikke hårdere end fødegangen

Mens Ida Auken har været sygemeldt med stress, har hun fundet tid til at læse, og det har ført hende tilbage til teologien og troen.

Noget hun ellers nærmest havde glemt, fordi hun var blevet så optaget af politik. Og for hende er netop troen det, der kan være en modpol til det stressende liv – både på Christiansborg og andre steder.

Du kan sikkert finde sygeplejersker og jordemødre der er mindst lige så pressede som politikere

For hun tror ikke på, at politik er et særligt hårdt fag med større risiko for stress end andre.

“Politik er travlt og hårdt, og man kan køre sig selv over. Men det er der mange job der er, og jeg tror ikke, at vi skulle være hårdere ramt end mange andre. Du kan sikkert finde sygeplejersker og jordemødre der er mindst lige så pressede som politikere, hvis ikke mere,” siger hun.

Intet ekko i evigheden

Hun mener derimod, at der er noget i tiden, der gør, at vi hele tiden forlanger mere af os selv og hinanden og glemmer at skære ting fra og at sige nej. Derfor har hun heller ikke for alvor overvejet at forlade politik.

“Jeg tror også at jeg ville risikere at få stress, hvis jeg gik et andet sted hen, fordi jeg kaster mig meget ind i tingene. Det er noget helt andet, mere grundlæggende, jeg skal have fat i.”

“Det har jeg brugt den her tid på, hvordan jeg kan få bugt med den her følelse af hele tiden at skylde noget og skulle gøre mere og i stedet sige, at det jeg gør, det er godt nok, for det er det bedste,” forklarer hun.

Og de svar har hun fundet i troen og teologien – blandt andet hos Søren Kierkegaard.

“Kierkegaard skriver et sted, at noget ”larmer meget lige nu, men det giver ikke det mindste lille ekko i evigheden”. Det gælder også i politik. Man kan blive så optaget af noget og tro at det er liv og død, men tager man et længere perspektiv på, så betyder det ingenting,” siger hun.

Karen Dich er journalist, forfatter, radiovært, moderator og dramatiker.

Niels Jespersen er chefredaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Ida Auken og 'Svend og min mor': levebrødspolitikere.

Hej Kurt, du har vist forvildet dig ind på den forkerte side. ;-)

Arvid Nielsen, hvorfor synes du det? Må man ikke kritisere socialdemokrater her? Er sandheden ilde hørt?

Ida Auken har Svend Auken som sit store forbillede - han "viste, at man kunne gøre noget så sindssygt som at bygge vindmøller i troen på, at de en dag ville kunne lave energi til millioner af mennesker og blive billigere end kul, olie og gas. Og hvem vidste det for 40 år siden."
Det gjorde jeg i hvert fald. Som energiminister 1979-82 stod jeg for en satsning på udviklingen af vindmøller - både for at fremme vedvarende energi i Danmark og som en strategisk industripolitisk satsning. Statslig forskning, tilskud og ikke mindst et vellykket pres på elsektoren om at aftage møllernes el banede vejen. Som ansat i Lønmodtagernes Dyrtidsfond var jeg involveret i en væsentlig investering i Vestas, hvor jeg for LD sad i bestyrelsen indtil 1994. Som energiordfører helt op til det år havde jeg en solid indflydelse på, hvad der skete, f.eks. samarbejdet med Svend Erik Hovmand (V), der som energiminister havde glæden ved at være med i beslutningen om Danmarks første havvindmøllepark. Ida Auken - og også Dan Jørgensen har åbenbart begge et behov for denne lettere mytologiske form for historieskrivning.

Rigtig godt indlæg fra Poul Nielson som sætter nogle politiske fakta på plads..
Har aldrig kunne forstå at nogle politikere har behov for at sole sig i andres gerninger.🌹

Kære Poul
Kan godt husker din kamp, men det vigtigste er vel at vedvarende energi er kommet øverst på dagsordenen, det må du og jeg glæde os over. At de yngre generationer en gang imellem glemmer historien må vi,tagenmed. ✊

Du har ret Poul. Du tog nogle helt afgørende vigtige valg i de nye elproducerende vindmøllers første år. Som Svend Auken senere. I har begge været centrale for Folketingets interesse for vindkraftudviklingen.

Du har ret Poul. Du tog nogle helt afgørende vigtige valg i de nye elproducerende vindmøllers første år. Som Svend Auken senere. I har begge været centrale for Folketingets interesse for vindkraftudviklingen.

Du har ret Poul. Du tog nogle helt afgørende vigtige valg i de nye elproducerende vindmøllers første år. Som Svend Auken senere. I har begge været centrale for Folketingets interesse for vindkraftudviklingen.

Du har ret Poul. Du tog nogle helt afgørende vigtige valg i de nye elproducerende vindmøllers første år. Som Svend Auken senere. I har begge været centrale for Folketingets interesse for vindkraftudviklingen.

Glæder mig over at Storkøbenhavn igen bliver forsvaret i SD. Velkomme Ida. Lidt synd det er forsent. Øresundsregionen bliver ikke en metropol hvor den 4 industriel revolution vil udfolde sig. Det blev Stockholms regionen vores børnebørn vil bo i.

Glæder mig over at Storkøbenhavn igen bliver forsvaret i SD. Velkomme Ida. Lidt synd det er forsent. Øresundsregionen bliver ikke en metropol hvor den 4 industriel revolution vil udfolde sig. Det blev Stockholms regionen vores børnebørn vil bo i.

Hvor er det ærgerligt at interviewet ikke kommer ind på Idas holdning til ikke-medicinsk omskæring af drengebørn

Nu har Svend Auken aldrig lige været min "kop te" og heller ikke Ritt Bjerregaard, deres egoer var lidt for stort efter min mening. Svend Auken blev ikke statsminister i 1990, efter et godt valg, fordi han ikke var til at stole på. Iflg. Marianne Jelved forhandlede Svend Auken og Niels Helveg Petersen på valgnatten under "4 øjne" med en aftale om at deres aftale ikke skulle ud i pressen. Næste dag kunne referat fra deres samtale læses i Berlinske Tidende fordi Auken ikke kunne holde aftalen. At Ida Auken er blevet optaget som folketingsmedlem af socialdemokraterne i folketinget forstår jeg ikke, hendes politik afviger en hel del fra hvad socialdemokratiet står for, bl.a. når det gælder flygtninge/indvandring og klima/miljø. Hun er teolog og jeg har lidt svært ved at forstå hvordan man både kan være meget religiøs og socialist samtidig det stritter for mig i hver sin retning. Håber hendes tid i socialdemokratiet bliver kort.

Annonce