Annonce

Ida Auken på valgnatten: ”Jeg har ikke givet op endnu”

Exit-poll ser dårlig ud for dem, der drømmer om et rødt flertal, men Ida Auken er en af dem, som stadig krydser fingre.
Foto: Netavisen Pio
Ida Auken på valgaftenen, 1. november, 2022
Da Megafons exit-poll for TV2 blev offentliggjort klokken 20.00 i dag, var det propfyldte Socialdemokratiske gruppeværelse mere stille end ellers.

Kun da Alternativets resultat blev vist på storskærmen i enden af lokalet, jublede Socialdemokraterne. Det lille grønne parti, som i løbet af valgkampen, har ligget og leget med spærregrænsen stod til at komme ind med 3,2 procent. Det betyder flere mandater til rød blok.

Men Alternativets resultater ændrer dog ikke på, at rød blok med sine 84 mandater mod blå bloks 76 ikke kan mønstre et rent rødt flertal. Moderaterne står til 15 mandater og ser dermed ud til at blive kongemager.

Vil holde øje med Moderaterne

Og det ærgrer Ida Auken, som Netavisen Pio fangede til Socialdemokratiet valgfest.  

”Jeg synes, det er meget spændende og endnu helt uklart, hvor det her ender. Jeg havde selvfølgelig håbet på et klart rødt flertal, der kunne sikre os, at klimaambitionerne holdt,” siger Auken til Netavisen Pio.

Jeg synes, det er meget spændende og endnu helt uklart, hvor det her ender

Særligt et parti vil Ida Auken holde skarpt øje med på det grønne område, hvis prognosen holder:

”Vi må se, hvad der sker, hvis Moderaterne ender i den meget afgørende rolle, hvor meget de så mener af det, de sagde i deres klimaudspil”

Som det ser ud lige nu ligner det, at der ikke bliver et klart rødt flertal. Hvad kunne man have gjort fra Socialdemokratiets side for at have opnået det røde flertal? 

”Nu skal vi se, hvordan det her ender. Jeg har ikke givet op endnu. Grunden til vi gerne vil have et rødt flertal er for at kunne holde fast på ambitionerne på klimaområdet og sikre vores velfærdssamfund,” siger Ida Auken.

Ida Auken understreger, at Socialdemokratiet gerne vil arbejde hen over midten, selvom det havde været bedst med et rødt flertal samtidig. Og alt endnu kan ske.

”Det her kan falde ud på rigtig mange måder og også til vores fordel. Jeg venter med at drikke gravøl eller at fejre noget.”   
 

Emma Inge Hansen er journalist på Netavisen Pio. 


Flere artikler om emnet

Kommentarer

Ida Auken har aldrig lært at respektere sin politiske leder!

Statsminister Mette Frederiksen gik til valg på en bred regering over midten i dansk politik!

Her taler den snart frafaldne socialdemokrat Ida Auken om grønne løsninger kun med de røde!

Samme desavouering af statsministerens udspil som udspillede sig da det “røde flertal” jublende var i hus fra flere af Mett3 Frederiksens ministre!

Betydningsløst og provokerende over for nye samarbejdspartnere på tværs af midten i dansk politik!

Upassende!

Og Pape og Jacob og Alex var alle negative og afvisende over for statsministerens gentagne tilbud om “ en bred regering hen over midten”!

Mette Frederiksen har åbenbart ikke styr på tropperne!

Og en splitning af Socialdemokratiet i to efter modellen et grønt socialdemokrati og et rødt socialdemokrati kan forudses inden næste valg a la Venstre splittet i tre da Lars Løkke ønskede Venstre med i en bred regering hen over midten!

Ida Auken er usolidarisk i sin adfærd over for statsministerens udspil til valgkamp!

Kulturministeren og sundhedsministeren udviste tilsvarende fysisk adfærd!

At juble når en kommende samarbejdspartner taber, viser hvorfor Ida Auken så ofte har skiftet parti!

Damen hører hjemme i Alternativet!

Hvor pengene skal komme fra har aldrig interesseret familien Auken!