Denne weekend kunne man endnu engang læse i diverse medier, at Enhedslisten truer med at vælte en kommende socialdemokratisk ledet regering. Hvis nogen i den forbindelse fik en følelse af deja vu og tænkte ’har jeg ikke hørt det før’, så er det ikke helt forkert.

For selvom der endnu er lang tid til valget, og det stadig er et åbent spørgsmål, hvem der skal danne regering efter næste valg, så har Enhedslisten allerede brugt godt to år på at diskutere flittigt, både med sig selv og i offentligheden, hvorvidt, hvornår og hvordan man kan trække støtten til en socialdemokratisk ledet regering. Og hver gang har partiet fået masser af taletid.

Netavisen Pio bringer her en kort oversigt over de gange, hvor Enhedslisten har talt om at vælte en socialdemokratisk regering:

September 2015: Skulle have stillet et mistillidsvotum
Allerede kort tid efter folketingsvalget i 2015 begyndte Enhedslisten at diskutere, om man burde have væltet den socialdemokratisk ledede regering. I forbindelse med partiets årsmøde i september 2015 udtalte hovedbestyrelsesmedlem Mikael Hertoft til Altinget.dk, at ”Vi skulle have stillet et mistillidsvotum til finansminister Bjarne Corydon” i forbindelse med Dong-sagen.

Partiets finansordfører Pelle Dragsted udtalte, at ”Jeg har ikke draget min konklusion. Der var et markant flertal i befolkningen, der ikke ønskede at sælge Dong. Det kunne tale for at sige, at vi ikke kunne være parlamentarisk grundlag for en regering, som tromler sådan noget hen over hovedet på danskerne”

I samme forbindelse udtalte partiets veteran, Frank Aaen, at Enhedslisten var tæt på at vælte regeringen i foråret 2013 på grund af dagpengesagen.

August 2016: Ikke sat i verden for at gøre Mette F til statsminister
I august 2016 begyndte Pernille Skipper at tale om ”røde linjer”. Enhedslisten var tydeligvis inspireret af Liberal Alliance, der på samme tidspunkt talte om røde linjer og truede med at vælte den daværende Venstreregering, hvis ikke topskatten blev sænket. Skipper gjorde det klart, at hun ikke var tilfreds med Socialdemokratiets kurs:

”Det er ikke en situation, vi kan leve med. Vi finder os ikke i revolverpolitik. Og fordi intet tyder på, at de lægger deres stil om, så bliver vi nødt til at genoverveje vores strategi”, lød det fra Skipper, som bebudede, at partiet ville stramme kursen over for Socialdemokratiet.

”Hvis man begynder at lege med røde linjer eller krav til regeringsgrundlaget, har det konsekvenser. Det er det, vi skal diskutere i vores parti nu”, lød det fra Skipper, som også slog fast, at Enhedslisten ikke ”er sat i verden for at gøre Mette Frederiksen til statsminister”.

Maj 2017: Tæppet ryger væk
I forbindelse med partiets årsmøde i foråret 2017 var spørgsmålet om at vælte en socialdemokratisk ledet regering igen højt på dagsordenen. Denne gang diskuterede partiet en ”ny parlamentarisk strategi” over for en socialdemokratisk ledet regering, som skulle munde ud i, at partiet gjorde det klart, hvornår man kunne vælte en socialdemokratisk ledet regering.

Pernille Skipper nævnte blandt andet skattereformen fra 2012 som et eksempel på en reform, der vil få Enhedslisten til at vælte regeringen: ”Skattereformen tog fra pensionister og arbejdsløse for at give topskatterabatter. Laver man sådan noget med højrefløjen, så vil det i praksis føre til, at tæppet ryger væk.”

Skipper gjorde det klart, at hun var parat til at ændre partiets kurs i forhold til at vælte regeringen: ”Det kunne man tillade sig, fordi der nok ikke var nogen, der turde at vælte regeringen. Og det er det, vi ikke vil finde os i mere. For at sige det direkte,” siger Pernille Skipper og understreger dog, at hun ikke håber, at det rent faktisk bliver nødvendigt at vælte en S-ledet regering.”

September 2017: S-regering må finde et andet parlamentarisk grundlag
Så sent som i sidste måned var det Enhedslistens finansordfører Pelle Dragsted, som i et større interview i Politiken, slog til lyd for, at Enhedslisten skal være klar til at vælte en S-regering.

”Foreslår Mette Frederiksen reformer med højrefløjen, som markant øger uligheden, så er vores konkrete overvejelse, at Enhedslisten i al stilfærdighed og i god tid meddeler, at regeringen må finde et andet parlamentarisk grundlag”.

Forelagt interviewerens skepsis om, hvorvidt partiet virkelig vil være parat til at føre den trussel ud i livet, svarer Dragsted: ”Det er den arrogance, som vi ikke længere vil leve med. Der skal etableres et mere respektfuldt og ligeværdigt forhold, hvor støttepartierne ikke tages for givet”.

Oktober 2017: Ø skal have mere indflydelse, ellers…
Så er vi fremme ved denne weekend, hvor Enhedslistens hovedbestyrelse så vedtog nye parlamentariske principper, og det gav partiet anledning til endnu engang at gentage, at man er parat til at vælte en kommende socialdemokratisk ledet regering:

”Enhedslisten skal have mere indflydelse, når vi bliver større. Det skal Mette Frederiksen vide, hvis hun vil sidde som statsminister på vores mandater (…) Derfor åbner vi nu for nye parlamentariske værktøjer, som blandt andet indebærer, at der er en grænse for, hvad hun vil kunne gøre med højrefløjen, hvis hun skal beholde taburetten på vores mandater”, udtaler Pernille Skipper i den forbindelse.

Skipper nævner blandt andet, at hun har ”meget svært ved at forestille mig, at Enhedslisten vil lade en Socialdemokratisk regering sidde”, hvis den laver økonomisk politik med blå blok, sådan som tilfældet var under den foregående regering.

Spørgsmålet er nu, hvor længe der går, før Enhedslisten næste gang truer med at vælte en socialdemokratisk ledet regering, der endnu ikke er dannet…