Simon Simonsen er socialdemokratisk politiker på Købehavns Rådhus og folketingskandidat. Han har skrevet en politisk debatbog, der er anmeldt her på Netavisen Pio, hvor Bjarne Corydon, konkurrencestaten og ikke mindst feminister med grovfilen.

Simon Simonsen bebrejder SRSF-regeringen, at den ikke prioriterede lighed højere, men det var de radikales krav for at støtte en socialdemokratisk regering. Med de radikale var der et flertal for at man bevarede dagpengeforringelserne og fortsatte den borgelige økonomiske politik.

De radikales kærnevælgere er jo den kreative klasse med høj løn og lav solidaritet

De radikales kærnevælgere er jo den kreative klasse med høj løn og lav solidaritet. Desuden overtog Helle Thorning et underskud på de offentlige finanser på 100 milliarder kroner; landet var kørt i sænk af Løkke og co, så det var nødvendigt at føre en stram finanspolitik.

Globaliseringen gør det svært

Simon Simonsen bebrejder Bjarne Corydon, at han støttede konkurrencestaten, men den er jo et grundvilkår. Den statsform var og er svaret, da en række instrumenter til regulering af løn, priser og skat blev fjernet med EU og globaliseringen. Problemet her - for Simonsen og andre ligesindede – er at alternativet til konkurrencestaten er at melde sig ud af verden.

De ser ikke i tilstrækkelig grad, at konkurrencestaten betyder, at staten via forskning og uddannelse ruster sine borgere til konkurrencen mod borgere fra andre lande, og dermed gør det muligt at bevare velfærdstaten.

Globaliseringen gør kagen større, men skaber ulighed, som der skal arbejdes politisk for at rette op

Globaliseringen gør kagen større, men skaber ulighed, som der skal arbejdes politisk for at rette op. Det er sværere end før globaliseringen, men ikke umuligt, og især kræver det internationalt samarbejde.

Simon har analyseret Socialdemokratiets partiprogrammer fra 1800-tallet og frem til i dag og påviser, at kampen for øget lighed altid har været en del af partiets DNA. I de gyldne 50 år efter 1945 til steg ligheden, og der kunne lægges vægt på andre faktorer som frihed og solidaritet.

Lighed på en mere fremtrædende plads i Socialdemokratiet

Men siden er ginikoefficienten for indkomst steget fra cirka 22 procent til i dag 30 procent, og uligheden er steget endnu mere for formuefordelingen. Derfor vil Simon Simonsen som flere andre politikere på venstrefløjen igen lægge hovedvægten på lighed. OECD, IMF og andre har nemlig bevist, at lighed fremmer væksten. Lighed har da også fået en fremtrædende plads i Socialdemokratiets seneste partiprogram.

Simonsen har mange gode forslag til fremme af lighed, men de kræver internationalt samarbejde. Forslagene er blandt andet: 

- at pengeskabelse kun skal kunne ske via Nationalbanken, kræver et EU system
- stop for hvidvask, skattely, udbyttesvindel og en minimumsats for selskabsskat samt en international skat på finansielle transaktioner kan kun gennemføres via EU
- reguleret indvandring og asylpolitik, herunder rettigheder for vandrende arbejdstagere er EU kompetance
- bæredygtighed, miljø, global opvarmning er grænseoverskridende problemer, som skal løses ved internationalt samarbejde

Skattepolitik i centrum

Forøgelsen af den globaliseringsskabte ulighed må især ske via skattepolitik: for eksempel progressiv skat, øget skat på gevinster ved salg af bolig og af virksomhed, samt progressiv og miljøvenlig skat på biler.

Forøgelsen af den globaliseringsskabte ulighed må især ske via skattepolitik

Selv om det lyder som en venstredrejning er der ikke tale om en samfundsomvæltning, men klassisk socialdemokratisk reformpolitik for eksempel; en pensionsreform for de nedslidte, en sundhedsreform, en kontanthjælpsreform, øget beskæftigelsesfradrag for de laveste indkomster.

I oppositionen er det en daglig kamp at forhindre den borgelige regering i topskattelettelser, fjernelse af arveafgiften, afgiftslettelser for de mest forurenende store biler, både og privatfly, anlæggelse af 500 km nye veje, samt udhuling af uddannelsessektoren, sundhedssektoren og skattesystemet.