Imamlov har ført til én dom på fire år

”Vi skal sætte ind over for folk, som forsøger at undergrave vores demokrati og vores samfund,” lyder det fra justitsministeren om rapport om religiøse ytringer
Han lagde ikke fingrene imellem, daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i sin grundlovstale i 2016. Der var personer i Danmark, som ”propaganderer og som forsøger at rive samfundets fundament væk under os”. Og derfor afviste Lars Løkke Rasmussen i talen en opfordring samme dag fra 63 debattører til at droppe den netop foreslåede kriminalisering af visse ytringer fra religiøse forkyndere.

Det er en trussel, vi er nødt til at tage alvorligt

 

”Rundt omkring i verden er der folk, som ikke bekender sig til demokratiet,“ forklarede statsministeren. ”Som har en formuleret ambition om at rive vores samfund fra hinanden. Det er en trussel, vi er nødt til at tage alvorligt”.

Men fire år senere viser en rapport fra Justitsministeriet nu, at kriminaliseringen af ytringerne – eller udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring, som det formelt hedder – kun har ført til få anmeldelser og domme. Eller helt præcist to anmeldelser og én dom. Nemlig over imam Monzer Abdullah, som i januar, i Østre Landsret, fik stadfæstet dommen på seks måneders betinget fængsel for at have bifaldet jødedrab under en prædiken i marts 2017.

Loven skal revideres

Rapporten kommer, inden justitsminister Nick Hækkerup (S) senest i folketingsåret 2021-22 skal fremsætte et lovforslag om revision af loven og altså om det fortsat skal være strafbart som led i religiøs oplæring at billige terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri. Bag loven står Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti samt Socialistisk Folkeparti.

Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia, mener, at tallene – eller tallet! – bekræfter hans skepsis over for loven. Der er tale om en unødvendig lov – også fordi, at den pågældende imam, som blev dømt efter den nye paragraf i straffeloven, samtidig blev dømt efter den gamle såkaldte racismeparagraf. Monzer Abdullah var med andre ord ikke gået fri, hvis paragraffen ikke var blevet vedtaget i sin tid.

Det lykkedes for eksempel at marginalisere danske kommunister – og nazister for den sags skyld – uden at ty til censur eller et forbud mod DKP

”Men i og med at paragraffen blev indført har man åbnet døren for at nye emner kan blive omfattet af forbud og kriminalisering, når der opstår en moralsk panik eller folkestemning,” siger Jacob Mchangama til Netavisen Pio.

”Dermed har vi i Danmark bevæget os væk fra den dominerende tilgang til ekstreme ytringer i tiden under den kolde krig og frem til omkring 11. september, hvor der herskede politisk konsensus om at sådanne ytringer som den klare hovedregel bedst bekæmpedes i den frie og åbne debat, og ikke via love. Det lykkedes for eksempel at marginalisere danske kommunister – og nazister for den sags skyld – uden at ty til censur eller et forbud mod DKP, som sad i Folketinget og havde sin egen avis (Land og Folk, red.)."

"Efterretningstjenesten holdt selvfølgelig øje med kommunisterne, men de havde den samme ytringsfrihed som andre, selv om deres ytringer jo klart var fjendtlige over for den danske stat og demokratiet og deres loyalitet i nogle tilfælde lå på den anden side af jerntæppet. Det er jo en kæmpe forskel til slutningen og starten af det 19. århundrede, hvor man lukkede arbejderbevægelsens aviser og i nogle tilfælde fængslede bevægelsens ledere for at have holdninger, som magthaverne udlagde som ekstreme."

Paludan og afbrænding af grundloven

Direktøren advarer af samme årsag mod at gå på kompromis med ytringsfriheden. Kompromisset bestemmes nemlig ofte af de til enhver tid siddende magthavere.

”Hvis vi forestiller os, at der var en imam som havde rejst rundt på samme måde, som Rasmus Paludan har gjort, med Dannebrog og grundloven og afbrændt begge dele, så tror jeg ikke, at politikerne havde været lige så tilbageholdende,” siger Jacob Mchangama.

”Hvilket peger på et andet problem. Nemlig at når man begynder at lovgive om ytringsfrihedens grænser, så vil de grænser altid være nogle, som afspejler flertallets grænser for tolerance. Og dermed risikerer man også, at det bliver brugt mere eller mindre vilkårligt. Så dem, som har magten den ene dag, kan indføre nogle ting, som kan ramme dem selv, når de har mistet denne. Hver især har vi jo nogle værdier, som er særlig vigtige – eller hellige – og derfor har vi en tendens til at gå på kompromis med ytringsfriheden, når det handler om lige præcis de ting, som vi selv synes er allervigtigst”.

”Moskeerne bag sløret”

Kriminaliseringen af ytringerne var i 2016 et af punkterne i den såkaldte forkynder- eller imamlov. En lov som blev vedtaget, efter at TV 2 i samme år i dokumentarprogrammet ”Moskeerne bag sløret” havde afdækket, hvordan flere imamer opfordrede til ulovligheder og undergravede danske værdier - herunder udtrykte forståelse for stening af utro kvinder.

Andre af lovens i alt syv punkter var, at religiøse forkyndere uden for folkekirken skal på kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre, hvis de ellers vil beholde deres vielsesmyndighed, ligesom såkaldte hadprædikanter har fået indrejseforbud.

I dag afviser såvel De Konservative som SF, at de manglende sager stiller spørgsmålstegn ved lovens eksistensberettigelse og at der er grund til at revidere den. Ifølge Justitsministeriet rapport har der, udover anmeldelsen af Monzer Abdullah, været indgivet en anmeldelse til Nordsjællands Politi i 2019.

Anmeldelsen vedrørte ytringer på sociale medier, hvori der blev udtrykt støtte til eller billigelser af terrorhandlinger i udlandet. Ytringerne var fremsat på arabisk uden nogen afsender, og det var derfor tvivlsomt, om det var en dansker, og Nordsjællands Politi besluttede ikke at indlede en efterforskning i sagen.

Man har et ansvar, hvis man for eksempel er en imam

»Vi har jo heldigvis masser af lovparagraffer, som bliver brugt meget sjældent – og godt for det – men det udgør et strafferetligt værn ved at være der,” siger SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt til Netavisen Pio. ”Derfor synes jeg, at det er fint, at vi har den paragraf i straffeloven. Man har et ansvar, hvis man for eksempel er en imam, der præger unge mennesker, eller andre, som risikerer at blive radikaliseret med den slags billigelser«.

De Konservatives retsordfører, Naser Khader, mener, at de manglende sager tværtimod understreger, at loven virker efter hensigten. Ifølge Naser Khader har loven en præventiv effekt, fordi alle imamer nu ved, at deres ytringer kan få konsekvenser.

Der kan være en kvinde som kommer i morgen og siger: ”Prøv lige at høre, hvad imamen fortalte mig”

»Jeg tror, at der er mange sager, men det er svært at dokumentere dem - og de færreste anmelder dem,” siger retsordføreren til Netavisen Pio.

”Det foregår hver eneste dag, men dengang var vi heldige, at der var skjult kamera (i TV 2’s udsendelse, red.). At der ikke har været sager hos anklagemyndigheden, er ikke det samme som, at problemet ikke eksisterer. Men jeg synes, at det er fint, at man har det som bagkant, at hvis der er nogle... Der kan være en kvinde som kommer i morgen og siger: ”Prøv lige at høre, hvad imamen fortalte mig”. Og så skal lovgivningen være på plads«.

Nick Hækkerup skriver i en mail til Netavisen Pio, at han ”ser frem til” til debatten om en revision af loven:

”Vi skal sætte ind over for folk, som forsøger at undergrave vores demokrati og vores samfund - også hvis de bruger religionen til at gøre det med. Derfor var Socialdemokratiet med, da et bredt flertal i Folketinget strammede kravene for religiøse forkyndere i Danmark. Nu har vi fået kendskab til, hvordan reglerne er blevet brugt, og jeg ser frem til, at vi til næste år skal debattere i Folketinget, om vi har den rette lovgivning”.


Fakta: Ny straffelovsparagraf

I 2016 blev der i straffelovens § 136, stk. 3 indsat en bestemmelse om kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring.

Loven udmøntede en politisk delaftale mellem den daværende regering (Venstre), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti samt Socialistisk Folkeparti om kriminalisering af udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring.

Aftalen indebar, at det fremover skulle være strafbart som led i religiøs oplæring udtrykkeligt at billige terror, drab, voldtægt, voldshandlinger, incest, pædofili, frihedsberøvelse, tvang og flerkoneri. Endvidere indebar den, at både religiøse forkynderes virksomhed og aktiviteter udøvet af andre, der i situationen ytrer sig som led i religiøs oplæring, skulle være omfattet af kriminaliseringen.

Kilde: Justitsministeriet, ”Rapport om erfaringerne med straffelovens § 136, stk. 3

 

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


Kommentarer fra Facebook

Kommentarer

Jeg forstår ikke.Jeg trode at man lavet lovgivning fordi man ønsker at personer ikke skal overtræde loven,og hvis man gør skal man straffes efter gældene lov.Og hvis der ikke er nogle der overtæder en lov så har man vel opnoget
det man vil med loven.men man skal vel ikke droppe den lov bare fordi der ingen der overtræder den.
Og afbrænding af biblen eller koranen ved jeg ikke rigtigt om det lovligt måske ( blasfemilovgivning )
Men at brande det danske flag er ulovligt at brande af
Håber på at det kan give en debat