Ind til kernen af halvtredsernes litteratur og storhedstid
Ind til kernen af halvtredsernes litteratur og storhedstid
I fjerde bind af sin serie tegner Arne Herløv Petersen et levende portræt af dansk litteratur fra besættelsen til halvtredsernes slutning – med Frank Jæger som omdrejningspunkt
Arne Herløv Petersen skriver, så det gungrer i hele det gamle kongerige. Fortegnelsen af hans værker rummer 72 titler, og han bliver ved og ved.
Det seneste værk er fjerde bind i en herlig lystrejse gennem den danske litteratur. Første bind hed ‘Hvede’.
Det udkom for seks år siden, og det fortalte om den unge litteratur i tyvernes Danmark. Andet bind hed ‘Klinte’ og handlede om trediverne. Det tredje hed 'Vild' med Gustaf Munch-Petersen i fokus og udkom sidste år.
Nu foreligger det fjerde, der fortæller om besættelsestiden til slutningen af halvtredserne.
En løbende tråd gennem bogen er Frank Jægers liv og forfatterskab, men undervejs får vi følgeskab af forfattere som:
Paul la Cour, Thorkild Bjørnvig, Ole Wivel, Grethe Risbjerg Thomsen, Halfdan Rasmussen, Ester Nagel, Tove Ditlevsen, Otto Gelsted, Hans Kirk og en del flere.
Datidens underholdning og storhedstid
Miljøet er præget af tidsskrifter som ‘Heretica’, ‘Dialog’, ‘Perspektiv’ og ‘Vindrosen’. Arne Herløv Petersen har læst dem og citerer med fryd fra deres digte, så glæden over det gode sprog overdøver digternes interne slagsmål om at blive regnet for at være de største.
Læs også:Skønlitteratur kan ikke undgå at trække på virkeligheden. Nogle gange må det bare gøre ondt
Vi følger dem år for år. Det var, før fjernsynet og massunderholdningen kom til. Bøger havde betydning, og litteratur havde en langt større status, end den har i dag.
Forlaget Fremad udgav billigbøger af H.C. Branner, Knud Sønderby, Eva Hemmer Hansen og andre.
Arne Herløv Petersen er vidende og kommenterer frit og fornøjeligt
Bøgerne kostede 2,85 kroner stykket, og de blev solgt ikke blot fra boghandlere, men også fra omrejsende sælgere der fik adgang til landets arbejdspladser.
Det gav et stort salg. ‘Løgneren’ af Martin A. Hansen blev således solgt i et oplag på 70.000. Arne Herløv Petersen er vidende og kommenterer frit og fornøjeligt.
Den store verden i den litterære verden
I bogen er der sekvenser om noget af det, der skete i den store verden. Hans Hedtoft døde. Sovjetunionen sendte sputnik op i himmelrummet.
Romtraktaten blev underskrevet. Knud W. Jensen køber Gyldendal. Der var optøjer i Little Rock i Alabama, og Stalin afgik ved døden.
Dansk litteratur fyldte hele verden, i det mindste for aktørerne i miljøet
Hans Kirk skrev i Land og Folk: ”Ufattelig var Stalins storhed, ufattelig stort er hans værk og hans betydning i vor tid og for fremtiden.”
Således spillede den store verden ind i den lille litterære verden. Sommetider virker det, som om aktørerne byttede om på faktorerne, så dansk litteratur fyldte hele verden, i det mindste for aktørerne i miljøet.
En kendsgerning var det, at de centrale aktører udgjorde en meget lille, eksklusiv kreds af forfattere, forlæggere og anmeldere, der roste eller rakkede hinanden ned.
Storhed og fald
Det var en mekanisme, der sorterede og ekskluderede forfattere og deres værker efter uskrevne regler, og en del af de forfattere, der var førende i perioden, blev skubbet af tronen, da halvtredserne sluttede.
Læs også:En sanselig spadseretur gennem sproget
Det antydes i bogens sidste afsnit, hvor Frank Jæger og Thorkild Bjørnvig sidder sammen og drikker øl. Frank sagde:
“Vi er dog de største. Er vi ikke?” Da Thorkild Bjørnvig ikke svarede, gentog Frank: “Er vi ikke?” Det viste sig, at det var de ikke.
En ny generation stod parat ved faldøksen, og halvtredsernes forfattere blev sat fra tronen med et hug.
Dens sider er næsten selvlysende af fortælleglæde
Den fortælling hører tresserne til, og måske skriver Arne Herløv Petersen et fjerde bind om den periode?
Om ‘Korn’ er der at sige, at den er let at læse, men den er ikke en roman, den er heller ikke faglitteratur.
Kortprosa er den heller ikke. Den består af små korte forløb af samme slags, som dem man skriver til internettet, så måske kan dens genre kaldes skærmprosa.
Dens sider er næsten selvlysende af fortælleglæde, men dens største styrke er dog den umiddelbare glæde ved poesi.
Arne Herløv Petersen: ‘Korn’. 250 sider. Det Poetiske Bureaus Forlag, 2025
Kommentarer
50' ernes forfattere havde…
50' ernes forfattere havde betydelig større chance for at blive læst, fordi der ikke var mange andre muligheder for udefrakommende underholdning i datidens private hjem. Det var jo i fjernsynets barndom, hvor de største begivenheder var Otto Leisners Pladeparade, hvor han sad og røg pibe til de grammaforplader, han spillede for seerne, og andre højdepunkter var Birthe Wilkes "skibet skal sejle i nat" og Rachel Rastenis " For her kommer mutter med kost og spand". Det er især hvad jeg husker som 5 årig fra fjernsynets barndom. Ellers husker jeg mest, at der var sne, sne og atter sne på tv-skærmen, og at tv-reperatøren ofte kommer og fjernede tv-møblets indhold til reparation for at vende tilbage og sætte det på plads et par dage senere til stor fortrydelse for mig, fordi det så var slut med selv at optræde i fjernsynet. Der var også meget mere leben i aviserne dengang. Jeg husker således, at Åse Sieler dengang havde et fast program, der hed "vers og viser fra aviser". Her satte hun melodi og sang til mange avisartikler, nogle af dem var i forvejen skrevet som vers, eksempelvis "Jens Hansen havde en bondegård, lirum, lirum, lej.." og mange, mange flere som jeg i dag ikke husker.
Hver tidsepoke har sit særpræg, men 1960' erne var nok det årti, hvor der først rigtigt begyndte at komme skred i tingene, og i dag kan alle kalde sig forfatter, blot ved at skrive sine erindringer, og tilmed kan man selv betale for at få det udgivet. Så forfatter begrebet er med tiden blevet grundig udvandet. Dog er der af og til, og også i vores tid, nogle seriøse forfattere, der virkelig brænder igennem. Og det er jo bare skønt!
Tilføj kommentar