Indvandrere er overrepræsenterede blandt corona-smittede, arbejdsløsheden vokser for første gang i flere måneder, og flere københavnske boliger er nu uden bopælspligt.

Velkommen til dagens Aktuelt.

 

Indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er overrepræsenterede blandt corona-smittede

Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande udgør 8,9 procent af befolkningen, men 23 procent af de corona-smittede. Det samme billede tegner sig i vores nabolande.

Sådan skriver Jyllands-Posten.

Nye tal fra Statens Serum Institut (SSI) viser, at personer med ikke-vestlig baggrund på landsplan er overrepræsenterede blandt corona-smittede.

Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 8,9 procent af befolkningen, men 23 procent af de smittede indtil videre i år. Til sammenligning udgør personer med dansk herkomst 70 procent af de smittede i år, men 86,2 procent af befolkningen.

Eksperter peger på sprogbarrierer og bolig- og arbejdsforhold som centrale faktorer.

Sundhedsminister Magnus Heunicke understreger i et skriftligt svar til Jyllands-Posten, at “der arbejdes intensivt med en lang række lokale og nationale tiltag, der skal dæmme op for problemet”.

Læs mere her.

 

Arbejdsløsheden vokser for første gang i 8 måneder 

For første gang i otte måneder steg ledigheden i januar. Køen af ledige voksede med 1300 til 126.700.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Sådan skriver Ritzau ifølge A4 Arbejdsliv.

Tallet dækker over ledige på dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse, som er klar til at tage et job. Det gælder også folk, der er i aktivering.

Årsagen til flere ledige skyldes primært, at der er færre i aktivering, hvilket skal ses i lyset af, at landets jobcentre har været delvist nedlukkede.

Ledigheden er på 4,4 procent, hvilket er uændret fra december.

Det dækker over, hvor stor en andel af de personer, der er aktive på arbejdsmarkedet, men ikke er i job. Tallet toppede i maj på 5,5 procent og var inden coronakrisen på 3,6 procent.

Hos Danske Bank vurderer cheføkonom Las Olsen, at stigningen i ledigheden er billigt sluppet for det danske arbejdsmarked.

Samme vurdering kommer fra Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Læs mere her.

 

Flere og flere københavnske boliger er uden bopælspligt

Antallet af boliger i Københavns Kommune uden bopælspligt er steget.

Teknik- og miljøforvaltningen anslår, at der lige nu er omkring 3.100 boliger i København, hvor der ikke er krav om adresse og helårsbeboelse. I 2017 var tallet 2.700.

Det fremgår af et svar fra forvaltningen på et politikerspørgsmål ifølge TV 2 Lorry.

Samtidig skyder tusindvis af boliger op i nybyggerier i kommunen i områder, hvor krav om, at alle boligerne skal være med bopælspligt, ikke kan håndhæves.

Derfor kan tallet risikere stige yderligere i takt med, at flere boligområder færdigbygges og nye boliger ryger på markedet.

Udsigten til potentielt endnu flere københavnske lejligheder, der ender som velhavende udlandsdanskeres ferieboliger eller opkøbes af spekulanter, der lader boligerne stå tomme årevis med håb om et profitabelt salg i fremtiden, er faldet socialdemokraten og medlem af Københavns Borgerrepræsentation Niels E. Bjerrum for brystet.

Det er ham, der har bedt forvaltningen om at undersøge antallet af boliger uden bopælspligt. Han kalder omfanget for ”dybt provokerende”.

Læs mere her.

 

Studerende får corona-hjælp: 100 millioner kroner til videregående uddannelser

Ny politisk aftale betyder, at der er 100 millioner kroner på vej til videregående uddannelser med mange praksisrettede elementer. Pengene skal hjælpe de studerende, der afslutter deres uddannelse i år og skabe ro i forhold til eventuelle forsinkelser i studietiden.

Det skriver Uddannelses- og Forskningsministeriet i en pressemeddelelse.

Bag aftalen står regeringen og alle Folketingets partier.

 

For at give de studerende ro i maven er det desuden besluttet at forlænge suspenderingen af det såkaldte færdiggørelsestilskud. Det vil understøtte, at institutionerne kan udvise en høj grad af fleksibilitet i forhold til eventuelle studietidsforlængelser.

Det er omkring 41.000 studerende, der er i gang med sidste del af deres uddannelse, der kommer til at få gavn af den politiske aftale på 100 millioner kroner. Pengene skal gå til ekstra aktiviteter, som de videregående uddannelsesinstitutioner skal udvikle og afholde såsom ekstra undervisning og vejledning samt sommerskoler, forskudte eksaminer eller weekendundervisning.

De 100 millioner kroner bliver fordelt til professionshøjskolerne, erhvervsakademierne, de maritime og kunstneriske uddannelsesinstitutioner samt udvalgte universitetsuddannelser med mange praksisrettede elementer på baggrund af antal studenterårsværk (STÅ), der forventes at dimittere i 2021. Her bliver pengene øremærket lokale initiativer, der efter den enkelte institutions vurdering vil imødekomme behovet for kompenserende tiltag.

Læs mere her.

 

HK: Bedre chancer for ligeløn med nyt EU-udspil

Et nyt EU-direktiv om ligeløn kan styrke åbenheden om løn på danske arbejdspladser. Det er godt for ligestillingen, mener HK’s næstformand Martin Rasmussen.

Det skriver HK Danmark i en pressemeddelelse.

Fagforbundet HK tager positivt imod et nyt udspil, som EU-Kommissionen har offentliggjort torsdag eftermiddag.

Forslaget fra kommissionen lægger op til, at der på arbejdspladser over hele Europa skal være en højere grad af åbenhed om lønninger. Det er positivt, fordi det kan bidrage til at sikre ligeløn mellem kønnene, lyder det fra næstformand i HK Danmark, Martin Rasmussen.

I Danmark er der en ligelønsforskel på 7 procent, som hverken kan forklares af uddannelse, arbejdserfaring, eller at mænd og kvinder arbejder i forskellige job.

Det er på trods af, at den danske ligelønslov sikrer mænd og kvinder ret til lige løn for ”samme arbejde eller arbejde af samme værdi”, som det er formuleret i loven.

HK vil have gjort op med de ubegrundede lønforskelle mellem kønnene. Derfor er udspillet fra EU-Kommissionen et skridt i den rigtige retning, mener næstformand Martin Rasmussen.

Læs mere her.