Velkommen til vores nyhedsoverblik, hvor vi hver dag samler en lille håndfuld af døgnets vigtigste nyheder.

Denne dag kan byde på nyheden om, at ledigheden under coronakrisen har ramt indvandrere fra ikkevestlige lande og efterkommere fra ikkevestlige lande langt hårdest, at det seneste rentefald kan give comeback til husejernes 0,5 pct-lånet og at antallet af nye smittede er det laveste i en måned. Og så er der godt nyt fra jobmarkedet. Seniorkorrespondenten Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm vender tilbage.

Tak fordi du læser med.

 

Bedre integration skal redde tidligere pension til Arne. Nu viser nye tal farlig udvikling

Regeringen trak stikket hjem i weekenden, og snart kan ”Arne” komme på tidligere pension. Dette vil trække flere tusinde danskere ud af arbejdsmarkedet før tid, og derfor skal vi nu have flere flygtninge og indvandrere i arbejde, idet bedre integration skal være med til at erstatte det dyk i beskæftigelsen, som tidligere pension til ”Arne” vil udløse.

En helt ny analyse viser nu en skræmmende udvikling på dette punkt under coronakrisen, skriver Berlingske.

Det er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, der har udarbejdet analysen. I analysen kan man se, at langtidsledigheden under coronakrisen allerede er steget med 8000 personer. Det er samlet set ikke mange personer, men der er tale om en stor stigning, der kommet på meget kort tid og på et meget tidligt tidspunkt i krisen.

Langtidsledigheden er i denne analyse defineret som personer, der har været ledige mere end 80 procent af året, og stigningen i ledigheden har ramt indvandrere fra ikkevestlige lande og efterkommere fra ikkevestlige lande langt hårdest.

Dermed risikerer coronakrisen at slå en ellers god udvikling med en stadig bedre integration i stykker. En stigning i langtidsledigheden er en af de virkninger af coronakrisen, som helst ikke må bide sig fast.

Forskningsdirektør og professor ved Vive Torben Tranæs har forsket i integrationen på arbejdsmarkedet. Han understreger, at det ikke er underligt, at det i høj grad er ikkevestlige indvandrere og deres efterkommere, der for alvor har mærket krisen.

”Bekymringen er, at nu gik det lige så godt, efter at det har taget ti år at indhente det, vi tabte under finanskrisen. Målt på ledighedsprocenten er det indvandrere fra ikkevestlige lande og deres efterkommere, der er hårdest ramt. Det er desværre forventeligt, når vi ser på, hvilke brancher som er ramt af coronakrisen. Og det er blandt andet brancher med mange indvandrere med lav uddannelse,” siger Torben Tranæs, som fremhæver, at coronakrisen på den korte bane bestemt ikke har gjort udfordringen med integrationen nemmere.

Læs hele historien her.

 

23 gange "usikkerhed" sender 1 pct.-lånet i drømmekurs

Det populære 1 pct-lån er tæt på at lukke. Det betyder comeback til 0,5 pct-lånet, der allerede ligger i en flot kurs.

Det skriver Jyllands-Posten.

I de seneste uger er kurserne på de 30-årige obligationer langsomt, men sikkert steget, og renterne dermed faldet. Når kursen på obligationerne bag et lån runder 100, er der lukket for udstedelse.

Ifølge Nordea Kredit er der primært én forklaring på kursfesten. Den skyldes, at formanden for den europæiske centralbank, ECB, Christine Lagarde, brugte ordet »usikkerhed« 23 gange på et pressemøde i september.

”Set i det lys forventer både vi i Nordea og andre investorer, at ECB på mødet i december vil lempe pengepolitikken yderligere,” konstaterer Nordea kredits boligøkonom Lise Nytoft Bergmann.

I Totalkredit er gennemsnitskursen på 1 pct.-lånet med afdrag tirsdag 99,9. Kursen på 1 pct.-lånet uden afdrag har rundet 99.

Lukker lånene, er der rigtigt gode alternativer, understreger privatøkonom i Arbejdernes Landsbank Brian Friis Helmer.

”Boligejerne har et yderst fornuftigt alternativ i baghånden. 0,5 pct.-lånet står nemlig allerede klar i kulissen med en kurs omkring 96,5. Rentefaldet er godt nyt for konverteringsovervejende boligejere og for de mange, der køber bolig i øjeblikket,” konstaterer Brian Friis Helmer.

Har man i dag et 2 pct.-lån med afdrag og en restgæld på 1 mio. kr. og omlægger det til et nyt 0,5 pct.-lån, sparer man ca. 200 kr. om måneden efter skat. Omkostningen i form af gebyr og kurstab er ”tjent hjem igen” på ca. 2,5 år.

Læs hele historien her.

 

Antallet af nye smittetilfælde er det laveste i en måned

Siden mandag er der registreret 290 nye tilfælde af coronasmitte i Danmark.

Det oplyser Statens Serum Institut tirsdag i sin daglige opdatering, skriver Ritzau ifølge Jyllands-Posten.

De 290 nye tilfælde er det laveste antal i over en måned. Man skal tilbage til 9. september for at finde et lavere antal.

Med til historien hører, at der lige nu bliver foretaget færre test for corona, end det var tilfældet i dele af september.

Ifølge Allan Randrup Thomsen, der er professor i virologi ved Københavns Universitet, er tallene tilbage på sporet.

Han forsker og underviser i virologi, der blandt andet handler om spredning af virus.

”Kigger man på kurven, kan man se, at den langsomt er ved at falde. Stille og roligt - ikke markant - men den er på vej nedad,” siger han.

Siden mandag er der kommet svar på lidt under 30.000 prøver.

Det er markant færre end eksempelvis i slutningen af september, hvor der dagligt kom svar på mere end 50.000 prøver.

I alt har de danske myndigheder foretaget lidt over 4,4 millioner podninger for coronasmitte, siden de første smittetilfælde blev opdaget i slutningen af februar.

Mere end 2,6 millioner borgere har fået taget en coronatest. Nogle er altså blevet testet flere gange.

Blandt dem er der i alt blevet bekræftet mere end 33.000 smittetilfælde. Langt de fleste har dog overstået den infektion, som er koblet til virusset.

Tirsdag var 103 patienter indlagt på de danske sygehuse med coronavirus. Det er fire færre end mandag. Af de 103 indlagte var de 21 nyindlagt det seneste døgn.

Læs hele historien her.

 

Efter russisk satire-angreb: Formand skærper sikkerheden

Folketingets Udenrigspolitiske Nævn skærper nu sikkerheden.

Det sker efter, at russiske satirikere i 25 minutter udsatte medlemmerne af Udenrigspolitisk Nævn for en spøg, da de udgav sig for at være den hviderussiske oppositionspolitiker Svetlana Tikhanovskaja og blev inviteret med på et videomøde med nævnet.

”Indrømmet, har set klogere ud, men helt ærligt, hvad ville I have svaret på det spørgsmål,” skriver formanden for Udenrigspolitisk Nævn, Martin Lidegaard (R), på Facebook.

”Sjovt at kigge på, men også skræmmende og klart ikke acceptabelt, at det så let kan lade sig gøre at snyde sig til møde med Udenrigspolitisk Nævn.  Vi har derfor med øjeblikkelig virkning indført skærpet sikkerhed, mens vi undersøger den pågældende sag. Heldigvis var det et møde uden hemmelige eller klassificerede informationer.”

Mødet fandt sted i forrige uge.

Kort efter meddelte Folketinget i en pressemeddelelse, at Det Udenrigspolitiske Nævn havde været udsat for ”en falsk person” under et videomøde.

Samme uge kom det frem, at komikerparret Vovan og Lexus stod bag. De har blandt andet lavet pranks med den britiske prins Harry, den amerikanske senator Bernie Sanders og Tyrkiets præsident Recep Tayyip Erdogan.

Komikerne har en Youtube-kanal med 111.000 abonnenter og er populære i hjemlandet Rusland.

Den godt 25 minutter lange video begynder med en velkomst og en samtale om Nord Stream 2-gasledningen, der løber fra Rusland til Tyskland.

Samtalen tager en brat drejning, da den falske Svetlana Tikhanovskaja spørger nævnsmedlemmerne, om det er korrekt, at danske politikere har sex med skildpadder på dyrebordeller.

”Vi talte om det med Fru Merkel (Tysklands kansler, red.) i dag, og hun sagde, at Tyskland er parat til at sørge for hjælp til skildpadderne,” siger den falske Svetlana, der også får nævnt, at der skulle eksistere en særligt populær skildpadde på dyrebordellet.

”En yndlings-skildpadde ved navn ‘Tortilla’. Det er afskyeligt, synes jeg. Det er frygteligt. Undskyld.”

Herefter glemmer Martin Lidegaard at tænde for sin mikrofon. Da lyden kommer tilbage, protesterer formanden for Udenrigspolitisk Nævn og kalder rygterne for ”russisk misinformation”.

”Vi ville aldrig tillade noget sådant i Danmark og hvis det fandt sted, så ville det koste vedkommendes karriere på stedet,” forsikrer Martin Lidegaard.

 

Eksperter: Regeringen kører efterretningstilsyn ud på sidespor

Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) har afsløret mulige ulovligheder i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE).

Men tilsynet får med regeringens lovforslag om at nedsætte en undersøgelseskommission ingen garanti for at se resultatet af kommissions arbejde.

Det skriver Jyllands-Posten.

Lovforslaget skal give justitsminister Nick Hækkerup (S) og fem medlemmer af Folketingets kontroludvalg med efterretningstjenesterne lov til at se kommissionens klassificerede beretning om sagen, når beretningen foreligger.

Flere eksperter kritiserer derfor, at regeringen stækker tilsynet og forsøger at mørklægge kritikken af efterretningstjenesten.

"Der er ikke med lovforslaget taget stilling til, om TET skal have adgang til beretningen. Hvis TET, når kommissionsundersøgelsen er afsluttet, ønsker at få adgang til beretningen, vil der som udgangspunkt blive set positivt på det," skriver Justitsministeriet i et skriftligt svar til avisen.

Læs hele historien her. 

 

Kirsten Birgit overrasker med nyt job

Hvis nogen gik og håbede, at seniorkorrespondenten Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm var forsvundet, så kan de godt tro om igen.

Da Radio24Syv blev nedlagt, betød det også et farvel til satireshowet ”Den Korte Radioavis”. Mediefænomenent Kirsten Birgit, alias komikeren Frederik Cilius Jørgensen har siden ført en omflakkende tilværelse. Senest har hun under coronakrisen berettet fra fronten i podcasten »Den korte CoronAvis«, hvorefter der blev stille.

Men nu har hun tilsyneladende fundet et nyt hjem.

Det skriver Berlingske.

Den bramfri og frygtløse samfundsrevser dukker nemlig op senere på måneden på streamingtjenesten TV 2 Play, hvor hun får sit helt eget program, ”Fuld af Danmark”.

Sammen med sin trofaste producer, Rasmus Bruun, skal Kirsten Birgit rejse ud i Danmark som kulturanmelder og ”berige danskerne med sit syn på landets tilstand”.

Det billede, der ledsager TV 2s pressemeddelelse, viser Kirsten Birgit foran det historiske Kronborg, som også Berlingskes kulturredaktør, Anne Sophia Hermansen, for nylig har haft under sin kritiske lup.

”Med Kirsten Birgit ombord får vi en kompetent og erfaren kvinde med på holdet, der har smag for, hvad danskerne bør vide og kan formidle det i fuld skala,” siger livsstilsredaktør Jes Schrøder, TV 2 i den pressemeddelelse, der – som altid, når det handler om mediefænomenet – fører fiktionen helt til dørs.

”Jeg kunne ikke drømme om et bedre sted at fortsætte min karriere end på TV 2 Play, hvor de gerne deler, har højt til loftet og mod til en profil som mig, der er tørstig efter kvalitet,” citeres Kirsten Birgit for at sige.

”Nu har der været rigeligt Kardashians og Nicki Bille på TV 2 Play, og jeg påtager mig med glæde at introducere ægte kvalitet, så dansk streaming ikke i al evighed skal bestå af ligegyldigheder,” påstås det, at hun udtaler.

Første program kan ses den 24. oktober.

Læs hele historien her.