Indvandring: Danmark står ikke længere alene
Indvandring: Danmark står ikke længere alene
Stadig flere EU-lande strammer udlændingepolitikken, og tidligere kritikere af Danmark følger nu den danske regerings kurs

Danmark står ikke længere isoleret i Europa med sin politik over for migranter
Kan I huske, da politiske ledere fra både centrum-venstre og centrum-højre – forbundskansler Olaf Scholz i Tyskland meget højrøstet og præsident Emmanuel Macron i Frankrig mere diskret– stod i kø for at advare mod den danske regerings udlændingepolitik?
Det er faktisk kun et par år siden, og Danmark stod temmelig alene. Det var ikke pænt at tale om stramninger, selvom mange stats- og regeringschefer faktisk delte statsminister Mette Frederiksens holdninger.
Men det var lettere at tie og i stedet henvise til, at asyl- og flygtningepolitik lå bedst i Bruxelles.
Men som alle ved, er to år meget kort tid i politik. Nu er stemningen vendt, og lad os se på et par helt aktuelle eksempler.
Tidligere på ugen fik Belgien efter otte måneders forhandlinger endelig en koalitionsregering ledet af den flamske nationalist Bart de Wever, som indtil for få år siden gik ind for en deling af Belgien i to selvstændige nationer.
De flamske socialdemokrater deltager i modsætning til deres partifæller i det fransktalende Wallonien i regeringen sammen med et liberalt parti.
Sociale ydelser
Denne brogede flok meldte hurtigt ud på udlændingepolitikken: Familiesammenføring bliver begrænset til de nærmeste slægtninge og kan først finde sted efter to år.
Sociale ydelser tildeles først efter fem år i landet, ansøgere om statsborgerskab skal bestå en eksamen i et af de tre nationale sprog (nederlandsk, fransk eller tysk), og de skal respektere lighed mellem mænd og kvinder og anerkende princippet om religiøs neutralitet i det offentlige rum.
Regeringen støtter ideen om behandling af asylansøgninger udenfor Europas grænser som nu også Italien.
Samtidig vil regeringen med kampagner på sociale medier fraråde migranter i for eksempel afrikanske og nordafrikanske lande at forsøge at nå Belgien enten som legale eller irregulære migranter.
Og regeringen støtter ideen om behandling af asylansøgninger udenfor Europas grænser som nu også Italien.
Samtidig vil indsatsen mod irregulære indvandrere blive skærpet.
Narkokriminalitet
Antallet af asylansøgere til Belgien steg med 12 procent i 2024 i forhold til året før.
Men en af årsagerne til stramningerne er den bølge af stadig mere voldelige narkokriminalitet, som velorganiserede bander af især marokkanere står bag.
De fylder meget i det belgiske mediebillede med beretninger om åben krig mellem indvandrerbander, dødstrusler mod ministre og journalister, der arbejder med disse problemer.
Det samme billede tegner sig i nabolandet Holland
Indtrykket er, at situationen er ude af kontrol, og det højreekstreme og indvandrerfjendtlige parti Vlaams Belang har stærk fremgang.
Det samme billede tegner sig i nabolandet Holland, hvor den indvandrerkritiske politiker Geert Wilders’ Frihedsparti med 23,5 procent af stemmerne blev landets største ved valget i november 2023, og som nu deltager i en bred koalitionsregering.
Denne regerings udlændingepolitiske program ligner det, der nu er på dagsordenen i Belgien, og Østrig kommer snart til at følge trop.
Østrig og Tyskland er på vej
I september sidste år fik det indvandrerfjendtlige parti FPÖ, det østrigske Frihedsparti, næsten 29 procent af stemmerne ved parlamentsvalget med krav om voldsomme stramninger af udlændingepolitikken.
Senest har FPÖ og det konservative folkeparti, ÖVP, forhandlet om dannelsen af en koalitionsregering.
Det samme kommer til at ske i Tyskland efter valget til Forbundsdagen 23. februar.
Ifølge flere østrigske medier torsdag er de to partier ved at gå fra hinanden, men uanset udfaldet står én ting klar:
Den kommende østrigske regering vil følge mønstret fra Belgien og Holland.
Det samme kommer til at ske i Tyskland efter valget til Forbundsdagen 23. februar.
Det, der så ud som et forbundsdagsvalg med økonomien som hovedtema, er nu på vej til at blive et udlændingevalg.
”Wir schaffen das nicht”
Flere terrorhandlinger har fået den tyske konservative leder Friedrich Merz fra CDU, den kristelig-demokratiske union, til at skærpe tonen og ikke mindst bebude en hård kurs overfor irregulære indvandrere.
Han foreslår også strammere betingelser for at opnå asyl og ophold i landet, som er den foretrukne destination for migranter fra Afrika, Asien, Georgien og Albanien.
Samtidig har Friedrich Merz brudt et tabu i tysk politik ved at acceptere stemmer fra det højreradikale parti AfD
Han var meget klar på et valgmøde i Flensborg sidste uge:
”Nej, vi klarer det ikke”, lød det fra ham som et svar på tidligere forbundskansler Angela Merkels berømte replik fra august 2015: ”Wir schaffen das”, ”vi klarer det”, da bølger af migranter strømmede over de tyske grænser.
Samtidig har Friedrich Merz brudt et tabu i tysk politik ved at acceptere stemmer fra det højreradikale parti AfD, Alternative für Deutschland, da han i sidste uge fremsatte et ikke bindende lovforslag om muligheden af at afvise asylansøgere ved Tysklands grænser.
’Brandmuren’ er brudt
Ikke alene brød Friedrich Merz med princippet om en ’brandmur’ mellem AfD og de øvrige partier.
Han gjorde sig også fortaler for en politik, som Danmark har forfægtet i flere år, og som tyske ledere hidtil har afvist med dyb foragt.
Merz vil ganske vist ikke samarbejde med AfD, lyder det fra ham. Men partiet ligger i en måling fra instituttet YouGov fra denne uge til at blive Forbundsdagens næststørste parti med 22 procent af stemmerne mod 29 til CDU og 18 til socialdemokraterne.
Venstrefløjen og det franske socialistparti protesterede højlydt
Det er klar tale, og i Frankrig lød det sidste uge fra den nye premierminister, François Bayrou, at den illegale indvandring er ved at komme ud af kontrol.
Der er i Frankrig ”en følelse af oversvømmelse” af migration, udtalte han sidste uge på tv-stationen LCI.
Venstrefløjen og det franske socialistparti protesterede højlydt, men han fulgte op dagen efter.
”Bidrag af udlænding er positive for et folk på den betingelse, at de ikke overskrider en vis proportion… Men i det øjeblik, man har følelsen af en bølge, en oversvømmelse, af ikke længere at genkende sit eget land, dets livsstil eller kultur, fra det øjeblik bliver der tale om en afvisning.”
Eksemplet Danmark
Foreløbig vil de eksisterende love blive skærpet, og indenrigsministeren lægger op til en offensiv mod den illegale indvandring med længere tidsfrister for internering af irregulære migranter i de eksisterende centre, mens myndighederne undersøger mulighederne for udvisning.
Et andet gennemgående træk er, at det yderste højre er i stærk fremgang
Centrum-venstre og venstrefløjen protesterer, men målingerne viser, at op til 70 procent af vælgerne – heraf stadig flere venstrefløjsvælgere – bakker op bag denne kurs.
Tallene er de samme i de øvrige nævnte lande.
Et andet gennemgående træk er, at det yderste højre er i stærk fremgang.
Undtagen i Danmark.
Kommentarer
"Sociale ydelser tildeles
Peter Jensen, det næste
Michael Seidelin begår den
Interessant indlæg. Danskere
Godt spørgsmål, Anders Hansen
Islam er venstreorienteret.
Islam er en dybt reaktionær
Jens Bruun, din bredside
Danmark har haft en enorm
Nej, Børge, det er ikke
MENAPT-indvandring koster
Skulle have været svar til
Pia Merete Kjærsgaard (født
Tilføj kommentar