Ingen dæmonisering, men dialog

Georg Brandes Selskabet dæmoniserer ikke indvandringskritiske danskere, men forsøger at rejse en debat om hvordan vi får en mere fællesskabsorienteret politik, skriver bestyrelsesmedlem i selskabet.
Georg Brandes Selskabet afholdte 13. april et debatarrangement: ”Ud af DF´s skygge - Grundlag for en anden politik.” Vi havde inviteret folketingsmedlemmerne Rasmus Prehn (S) og Pelle Dragsted (EL), Bornholms borgmester Winni Grosbøll (S) samt forfatteren og venligboen Anne Lise Marstrand Jørgensen for at komme med indlæg i debatten.

Det fik Frederik Vad Nielsen til i et indlæg på Netavisen Pio at spørge: ”Har I andet på programmet end fordømmelse og dæmonisering af alle de danskere, som er bekymrede over konsekvenserne af globaliseringen.”

Georg Brandes Selskabet er ikke et politisk parti med et politisk program, men en kulturoplysende og kulturpolitisk forening, som søger at styrke den frisindede, åbne og kritiske tænkning, som Brandes har lagt grunden til i Danmark - gennem foredrag og diskussioner fra vores egen tid.

Ingen fordømmelse af danskerne
Jeg var selv ordstyrer ved debatarrangementet. Jeg kan ikke genkende, at der var ”fordømmelse og dæmonisering af alle de danskere, som er bekymrede over konsekvenserne af globaliseringen.” Tværtimod.

Som ordstyrer ved debatmødet sagde jeg indledningsvis om rammen for debatten: ”Ved folketingsvalget 15. juni gik Dansk Folkeparti frem i områder med nedlæggelse af lokale arbejdspladser, stor arbejdsløshed, lukning af skoler, daginstitutioner, mindre sygehuse og butiksdød.

Debatten i dag vil forsøge at belyse de mulige årsager – og om der er grundlag for en anden politik. Danmark og Europa befinder sig i omfattende kriser: Arbejdsløshed,klimakrise, økonomisk krise, flygtningekrise. Mange føler velfærdssamfundet er truet. Det er nødvendigt med en åben debat, som fokuserer på problemer og løsninger. At der overfor befolkningen kommer politiske svar og løsninger på kriserne og de omfattende problemer.”

Pelle Dragsted, Rasmus Prehn, Winni Grosbøll svarede alle på Frederik Vad Nielsens spørgsmål. At der skulle sættes ind med mere hjælp i nærområderne og at der skulle anvendes flere økonomiske midler til opgaven.”

Behov for internationale løsninger
I et længere perspektiv kan flygtningekrisen ikke løses uden et dybt og omfattende internationalt samarbejde, som vil indbefatte FN, EU, USA, Rusland m.m. og som bør indeholde:

- Freds- og konfliktforebyggende arbejde i Mellemøsten
- Øget hjælp til lande med konflikt - en slags Marshalshjælp
- EU bliver enige om en omfattende god flygtninge-politik dvs. EU når frem til et svar på den største krise i EU.

Alt dette for at løse problemet på længere sigt.

Men så længe det internationale samfund, FN, EU, igennem politisk internationalt samarbejde ikke har løst deres opgave, er vi i Danmark forpligtiget til at hjælpe flygtninge.

Vi er et rigt et samfund. Vi bør have råd til både at tage imod 20.000 flygtninge og sikre job til alle. Forudsætningen er, at der bliver ført en anden politik incl. et konsekvent opgør med, at de rige unddrager sig skat, som senest Panamapapirerne har vist. Nationalbanken skønner, at intet mindre end 130 milliarder kroner kunne beskattes i Danmark, men på forskellig vis forsvinder ud af myndighedernes søgelys.

Som Mogens Lykketoft forleden udtrykte det i et interview i Information: ”Der er en vrede over, at politikerne svigter overfor den stigende ulighed. Der ønskes økonomisk retfærdighed."

Det er nødvendigt med en åben og konstruktiv dialog - hvis vi skal undgå, at den demokratiske debat visner.

Lars Hutters er medlem af bestyrelsen for Georg Brandes Selskabet.

Klummen er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Et uddrag af mødet kan ses her:

 


Kommentarer fra Facebook