Ingen dom over Uber-chauffører i dag
Ingen dom over Uber-chauffører i dag
Fordi forsvarerne for de tiltalte Uber-chauffører ville have afklaret en række principielle spørgsmål, blev der ikke afsagt dom over Uber-chaufførerne i dag. Der forventes i stedet en dom den 17. juni.
Der var skuffelse at spore blandt de mange fremmødte journalister og taxachauffører i Københavns Byret i dag. Det lykkedes nemlig ikke retten at nå til en afgørelse i de seks prøvesager mod Uber-chauffører, der er tiltalt for brud på den danske taxalovgivning.
Sagen startede med en lille sejr til forsvaret, der fik medhold i, at der burde medvirke domsmænd ved retssagen på grund af den store offentlige interesse og de mange folketingsspørgsmål om sagen.
Derefter forsøgte forsvaret ihærdigt at få udsat sagen med henvisning til, at der foreligger en sag mod selve selskabet Uber ved EU-domstolen. Det handlede altså om, hvorvidt sagen skulle bedømmes efter EU-retten eller efter den danske taxalov. Sidstnævnte ville give de tiltalte Uber-chauffører en meget svag sag.
Det besluttede domstolen dog ikke at følge, og det gjorde således sagen væsentligt svagere for de tiltalte chauffører, der nu skal bevise, at der er tale om samkørsel.
På det tidspunkt stod det dog klart, at der var gået så lang tid, at det ikke kunne lade sig gøre at gennemgå alle sagerne, og derfor begyndte domstolene at få afklaret de faktiske forhold i de af de 6 sager, de kunne nå.
Derefter gik sagen med at afhøre en række af de tiltalte, lave vidneafhøringer, så sagerne var tilstrækkeligt belyst.
Der ventes dom i sagen 17. juni.
Tilføj kommentar