I sidste uge besøgte jeg et plejecenter i Sanderum for at tale med Dorthe, der er lokal tillidsrepræsentant og har arbejdet som SOSU-hjælper i 30 år. Hun har om nogen oplevet den udvikling velfærdssamfundet og særligt ældreplejen har været igennem, og hvordan arbejdspresset er blevet større.

Effektiviseringerne har set godt ud i politikernes regneark, men ude i virkeligheden har det været katastrofalt.

Midlerne er ikke fulgt med, når antallet af ældre på plejecentrene er steget eller behovet i hjemmeplejen er vokset. Effektiviseringerne har set godt ud i politikernes regneark, men ude i virkeligheden har det været katastrofalt.

Det betyder, at medarbejderne skal løbe urimeligt stærkt. At borgerne ikke får den pleje de burde. At tiden til at tale med de ældre og lytte til dem forsvinder. Når effektiviseringerne rammer og medarbejderressourcerne er for få, så bliver det den absolutte nødvendighed og ikke værdigheden, der dikterer standarden. Det kan ikke være rimeligt, slet ikke i så rigt et samfund som vores.

Ingen løft af velfærden på finansloven

Derfor er det dybt bekymrende, at regeringen heller ikke i denne finanslov har været villige til at løfte vores velfærdsniveau, så det i det mindste svarer til de udgifter, der alt andet lige vil komme af flere børn i daginstitutioner og skoler og flere ældre, der har brug for pleje og omsorg. 1,5 milliarder kroner er velfærden underfinansieret med og hvis man ikke allerede nu kan mærke presset ude på de offentlige institutioner, så kommer man til det.

Skal vi løfte velfærden, så kræver det flere hænder. Det er en bunden opgave for enhver regering, der vil forbedre omsorgen for vores ældre, behandlingen af vores syge og sikre vores børn en god udvikling. Nye tal viser, at de sidste mange års nedskæringer betyder, at antallet af offentligt ansatte er styrtdykket og nu på 1986-niveau.

Det kræver mennesker – ikke maskiner – at lave et tiltrængt løft af velfærden

Den udvikling kan ikke fortsætte, særligt ikke i en situation hvor antallet af børn og ældre der vokser. Det kræver mennesker – ikke maskiner – at lave et tiltrængt løft af velfærden. Den demente ældre, barnet med indlæringsvanskeligheder, vores udsatte eller det familiemedlem der er ramt af sygdom fortjener at blive mødt af et velfærdssamfund, der tager sig tiden til at hjælpe. Det kan ikke effektiviseres i et regneark i finansministeriet.

DF svigter igen

Det kommer efterhånden ikke som nogen overraskelse, at Dansk Folkeparti er parat til at sælge ud af velfærden og svigte det velfærdsløft, som de ellers normalt taler så varmt for. Så længe Dansk Folkeparti lægger stemmer til en borgerlig økonomisk politik, så vil vi opleve, at velfærdssamfundet bliver stadig mere udmagret. Så kan Dorthe og hendes kollegaer se langt efter den værdige ældrepleje.

Dorthe og hendes kollegaer se langt efter den værdige ældrepleje.

Det går overraskende godt for dansk økonomi, hvilket betyder at der er råd til at prioritere vores velfærdssamfund. Skal vi det, så kræver det et nyt flertal på Christiansborg, hvor velfærden ikke er afhængig af Dansk Folkepartis mandater.