Ingen nemme løsninger: Store sten på vej mod fælles europæisk forsvar

Efter hvert møde i Det Europæiske Råd eller efter diverse uofficielle forhandlinger mellem EU’s stats- og regeringschefer eller enkelte af dem lyder den samme forundring og samtidig begejstring over, hvor hurtigt europæerne er om at finde sammen om et tema, der for mange har været et tabu, nemlig en fælles forsvars- og sikkerhedspolitik.

EU-kommissionen og regeringerne i EU opererer med gigantiske beløb i planer, som er blevet vedtaget de seneste uger, og det har ikke skortet på skulderklap og flotte erklæringer tilsat en god dosis krigsretorik. 

For situationen er alvorlig, og den russiske trussel er reel. Vi skal bruge mere på forsvaret. 

Men det bliver ikke nemt. Sandhedens time kommer, når pengene reelt skal findes. 

Næsten overalt skal parlamenterne godkende hvert nyt initiativ, og droner, jagerfly og missiler betalt med nedskæringer i velfærd vil blive mødt med meget kontante reaktioner. 

Dertil kommer det nok så vigtige forhold, at nye avancerede våbentyper først vil være klar om 10 til 12 år

Og flere steder dæmrer erkendelsen af, at det ikke er nok at sige ”køb, køb, køb”. 

Der forestår komplicerede forhandlinger om typen af våben, strukturen i en ny europæisk våbenindustri og forholdet til USA. 

Læs også:Analyse: Hvor langt er et dybt splittet Europa klar til at gå for at opruste?

Dertil kommer det nok så vigtige forhold, at nye avancerede våbentyper først vil være klar om 10 til 12 år – på betingelse af, at produktionen går i gang i år, hvilket ikke bliver tilfældet. 

Militær og klima?

Og så er der det med pengene. 

Det kan for eksempel bliver svært i Frankrig, hvor præsident Emmanuel Macrons koalition er i mindretal i Nationalforsamlingen. 

Læs også:Macron har atomvåben og visioner – men han er svag hjemme

Med en gæld på 113 procent af bruttonationalproduktet og et solidt underskud på statsbudgettet er fransk økonomi presset til det yderste.

Situationen er usikker i Portugal, der går til valg i næste måned

I Holland har regeringen allerede gjort det klart, at den hverken vil eller kan låne penge til de investeringer, EU-kommissionen med planen Rearm Europa til 800 milliarder euro lægger op til.

Læs også:Fagbevægelse og erhvervsliv uenige: Hvem skal betale for oprustning?

Samme besked er kommet fra Spaniens socialdemokratiske regeringschef, Pedro Sánchez, der ikke vil ofre investeringer i klimapolitik til fordel for militær, og situationen er usikker i Portugal, der går til valg i næste måned.

EU’s storstilede plan

Disse lande har ikke stemt imod EU-kommissionens plan med navnet Rearm Europe, som går ud på at optage lån for 150 milliarder euro, som medlemslandene kan byde ind på. 

Men de forbeholder sig retten til at udmønte den i praksis i deres respektive lande.

Læs også:Danmark er ikke neutralt - vi holder med Ukraine

Den samme skepsis risikerer at gøre sig gældende andre steder, selvom EU-kommissionens oplæg netop kan hjælpe økonomisk trængte lande til at investere i forsvar.

Men der er ikke tale om åben bar

Ifølge planen skal suspension af EU’s budgetregler, når det gælder investeringer i forsvar efter meget bestemte kriterier, gøre det muligt for selv stærkt forgældede lande med store budgetunderskud som for eksempel Frankrig at øge investeringerne i forsvaret. 

EU-kommissionen forudser, at dette nye instrument vil gøre det muligt for de 27 medlemslande at investere op til 650 milliarder euro.

Ingen fri bar

Men der er ikke tale om åben bar. De 150 milliarder euro stilles til rådighed som lån, hvilket vil presse flere lande. 

Det franske eksempel illustrerer problemet. 

Inden for ganske få år vil Frankrigs tilbagebetaling af eksisterende lån, udgøre den største post på statsbudgettet. 

Læs også:Kaos truer Europa efter ydmygelse af Macron og Scholz

I dag koster gælden årligt mere end undervisningsministeriets budget, og underskuddet i den særlige kasse, der finansierer sundhedsvæsenet, vokser med ildevarslende hast.

Som flere europæiske økonomer fremhæver, har EU-kommissionen ikke en ubegrænset lånekapacitet

Situationen er endnu alvorligere i Italien – og her taler vi allerede om to store EU-lande, som vejer tungt også i militær henseende. 

Læs også:3-0 til Danmark efter første halvleg: EU skal ikke blande sig i danskernes løn

Spanien er i samme kategori, og disse lande er derfor fortalere for et storstilet, samlet EU-lån som under coronaepidemien, som på kort sigt ikke kommer til at belaste de enkelte lande.

Stort fælles EU-lån?

Danmark, der hidtil har modsat sig den type fælles lån, indtager nu en anden holdning, og måske vil Tyskland gøre det samme.

Men pas på: som flere europæiske økonomer fremhæver, har EU-kommissionen ikke en ubegrænset lånekapacitet, hvilket en fremtrædende EU-funktionær bekræfter overfor avisen Le Monde. 

I Frankrig får præsident Macron problemer

Lempelsen af budgetreglerne for budgetunderskud lyder også forjættende for lande med ondt i økonomien. 

Men igen: pas på. For også her skal der på et tidspunkt være orden i regnskaberne, og det hedder offentlige besparelser eller højere skatter – sandsynligvis begge.

Læs også:"Whatever it takes”: Tysklands kommende "jernkansler" gør klar til oprustning

Og en stribe medlemslande vil klart sige nej, hvis EU-kommissionen overvejer at skære i de gigantiske budgetter til den fælles landbrugspolitik og regionale fonde til fordel for militære investeringer. 

Indenrigspolitiske udfordringer

Endelig er det værd at huske på, at beslutninger om øgede forsvarsbevillinger skal gennem de nationale parlamenter, og det kan blive svært flere steder.

I Spanien er venstrefløjspartiet Sumar en del af regeringen, og de vil kun acceptere øgede forsvarsbevillinger i meget begrænset omfang.

Læs også:Dagen før valget tager regeringsformand bladet fra munden: Kalder Trump “meget utilregnelig”

I Frankrig får præsident Macron problemer, og i Italien siger lederen af det socialdemokratiske oppositionsparti Partito Democratico, Elly Schlein, nej til en markant stigning af forsvarsudgifterne, der som i Spanien kun udgør to procent af bruttonationalproduktet. 

Det andet store oppositionsparti, Femstjernepartiet, er klart imod, og det samme er det højreradikale Lega, der udgør en del af koalitionen med regeringschef Giorgia Meloni. 

Alene det forhold, at den for første gang for alvor er på bordet, er et gigantisk fremskridt

Med andre ord er regeringschefen bundet på hænder og fødder, og dertil kommer, at hun under ingen omstændigheder ønsker et brud med sit politiske forbillede, USA’s præsident Donald Trump.

Læs også:Analyse: Hvad oldgrækerne kan lære os om NATO’s undergang

Vil alt det så sige, at ideen om en stærk europæisk forsvarsindustri og forsvarsdimension indenfor Nato – hvis amerikanerne kan acceptere den model – er urealistisk?

Nej. Alene det forhold, at den for første gang for alvor er på bordet, er et gigantisk fremskridt. 

Men der er ingen nemme løsninger.