Inger Støjberg flytter ind hos Thulesen Dahl

”For mig er det afgørende, at Inger kan fortsætte sit vigtige arbejde,” lyder det fra Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl
Foto: Wikimedia Commons: Arno Mikkor – Aron Urb
Inger Støjberg (V).
Venstres tidligere næstformand, Inger Støjberg, tager nu - bogstaveligt talt – et stort skridt tættere på at melde sig ind i Dansk Folkeparti.

Løsgængeren flytter nemlig ind på Dansk Folkepartis gang i Provianthuset, ligesom hun skal dele sekretærhjælp med pianisterne.

Provianthuset, som ligger mellem Christiansborg Slot og Det Kongelige Bibliotek, er hjemsted for Folketingets Administration, Rigsarkivets læsesal, avisredaktioner og en del folketingsmedlemmers kontorer (Inger Støjberg kommer også til at dele gang med en anden løsgænger, Simon Emil Ammitzbøll-Bille).

”For mig er det afgørende, at Inger kan fortsætte sit vigtige arbejde,” skriver Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, på Twitter.

Altid været glade for samarbejdet med Inger

”Vi i DF hjælper, hvor vi kan, til at sikre dette. Vi har altid været glade for samarbejdet med Inger - og ser frem til at forstærke det i fremtiden.”

placeholder

Bofællesskab med Ellemann

Venstre forsøgte ellers sidste efterår at styrke samarbejdet mellem Inger Støjberg og partiets formand, Jakob Ellemann-Jensen, ved fysisk at flytte hende ned ved partiets ledelsessekretariat på 2. sal på Christiansborg, hvor de to fik kontor ved siden at hinanden (hvilket selvfølgelig også gjorde det lettere for formanden at holde øje med den daværende næstformand).

Men som bekendt viste dette sig ikke at være noget succesfuldt bofællesskab.

I hvert fald gik Inger Støjberg tidligere på måneden og smækkede med døren ved at erklære, at hun ikke tror, at Jakob Ellemann-Jensen nogensinde bliver statsminister.

Afslutningen på begyndelsen

Inger Støjberg havde dog dårligt nok opsagt lejemålet hos Venstre, før Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige tilbød at lægge hus til.

"Hun (Inger Støjberg, red.) er velkommen i DF," skrev Kristian Thulesen Dahl på Facebook, mens Nye Borgerliges formand, Pernille Vermund,  sammenlignede situationen med slaget ved El Alamein under Anden Verdenskrig, hvor de allieredes krigslykke vendte.

”Dette er ikke afslutningen,” skrev Pernille Vermund på Facebook.

Sådan sagde Winston Churchill

”Det er ikke engang begyndelsen på afslutningen. Men måske er det afslutningen på begyndelsen. Sådan sagde Winston Churchill i 1942 efter slaget ved El Alamein.

”I dag har Inger Støjberg meldt sig ud af Venstre. Hun vil fortsætte sit politiske arbejde som værdikriger uden filter. Det - tror jeg - bliver godt for Danmark.”

placeholder

Efterspurgt lejer

Når Inger Støjberg er eftertragtet på trods af den kommende rigsretssag mod hende, skyldes det selvfølgelig, at Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige er enige i hendes kurs i udlændingepolitikken. Ved Folketingets afstemning om at stille den tidligere udlændinge- og integrationsminister for Rigsretten stemte begge partier imod (foruden Inger Støjberg selv stemte også otte medlemmer af Venstre imod rigsretssagen, ligesom partiets forhenværende formand, løsgængeren Lars Løkke Rasmussen).

Men den tidligere næstformand for Venstre er også en stemmesluger, der ved det seneste folketingsvalg, i 2019, med 28.420 personlige stemmer blev den fjerde mest populære politiker (kun Mette Frederiksen, Lars Løkke Rasmussen og Pernille Skipper fik flere personlige stemmer).

Hvilket er en politisk bagage som ikke mindst Dansk Folkeparti, og partiets pressede formand, nok kan finde plads til.

Inger Støjberg har sagt, at hun stadig overvejer sin politiske fremtid.

Kim Kristensen er redaktør på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Det bliver spændende at følge!
Nu får Messerschmidt kam til sit hår, for hun vil da selvfølgelig ikke nøjes med at sidde bagerst. ;-)

Mange gisninger svirer i luften, man/jeg må håbe på at hun/Støjberg ikke lægger bilet ind hos Socialdemokratiet !

De fleste socialdemokrater ser fortsat sig selv som Poul Nyryp støtter. Manden der vendte økonomien og arbejdsløsheden til det bedre såvel for det private som det offentlige Danmark. “Men stuerene det bliver I aldrig”.
Mette Frederiksen socialdemokrater lever fortsat i fortiden. Eliten der styrer Socialdemokratiet er på et helt andet sted. Klogt, strategisk, fremadrettet. Som ægte politiske ledere.

De almindelige socialdemokrater ser sig selv som røde Rosa Lund supportere når de taler offentligt. Når de står i stemmeboksen ser de sig selv som røde Inger Støjberg.

De lader sandheden blive i stemmeboksen. Udenfor smiler de til Rosa Lund. Men hjertet er hos Inger Støjberg.

Det er svært for gamle socialdemokrater, der hører en indre stemme der siger “ Men stuerene det bliver I aldrig”.

Socialdemokraternes nye supportere er så heldige at NBs retorik tager ansvaret af deres skuldre. Godt vi ikke er som Nye Borgerlige. Godt vi kun er Socialdemokrater!

Og i lille Danmark er det socialdemokratiske parti vejviser for alle europæiske socialdemokratier. Sådan!

Og snart skal det danske socialdemokrati redde det gode gamle danske landbrug og beskæftigelsen i landbrugsindustrierhvervene, som bliver afgørende i post-corona-samfundet, som får brug for et årti for at få service- og turismeerhverv, events- og sportserhverv op i gear igen.

Rosa Lund og Inger Støjberg bliver pejlemærkerne for de næste ti år i dansk politik.

Hjertet og Nyrup hos Rosa Lund.
Fornuften og realitetssansen og Frederiksen hos Inger Støjberg.

Får nogle socialdemokrater brug for at vaske hænder, kan man altid henvise til Nye Borgerlige. Godt vi ikke er som dem! Frem med håndvasken, spritten og afstanden!

Nye Borgerlige reddede de danske socialdemokrater. Sverige og Norge og Europa bløder. Socialdemokratiet er et dansk fænomen!

Selv USA, Frankrig og Israel har taget det til sig. Med håndvask, sprit og afstand kommer man langt! I værdipolitik som mod corona.

Inger Støjberg har fået midlertidig asyl hos Dansk Folkeparti. Partiet der altid er parat med en hjælpende hånd til folk i nød, men som afviser permanent ophold og skal hjemsendes, når tilstandene i hjemlandene er normaliseret og de lange knives nat afløses af fordragelighed og samarbejdsvilje til konstruktivt opbygning af en fælles fremtid for alle parter.

Inger Støjberg kommer af forenings- og andelsdanmark langt ude på landet i Vestjylland.
Rosa Lund er opvokset på Nørrebro og været politisk aktiv siden folkeskolen. På grund af egne erfaringer udtaler hun: Vi bliver nødt til at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt, så der også er plads til dem, der gerne vil bidrage, men som på grund af sygdom eller af andre årsager ikke kan følge med i det opskruede arbejdstempo, vi har i dag,« siger hun.

To fantastiske pejlemærker, der skal give levevilkår i hele det lille Danmark for 5.800.000 danskere i 2020 og 6.300.000 i 2050. Antallet betyder noget for rigtig mange parametre. CO2 reduktioner får en kæmpe betydning.

Tænk hvis kineserne ikke havde indført et-barnspolitiken? Og ikke havde ladet den køre i 35 år?
Om Kinas befolkningssituation hedder det p.t. :

Det er helt modsat, hvad myndighederne havde regnet med for blot fem år siden. Da troede man, at den netop indførte to-barns-politik skulle blive vendepunktet i befolkningsudviklingen. Årtiers markante tilbagegang under 1-barns-politikken skulle afløses af vækst i fødsler, så man kunne gå videre med at tillade en planlagt tre-barns-politik fra i år – og få udlignet det katastrofale gab, der betyder, at Kina er blevet for gammel, med for mange mænd og alt for få i den arbejdsduelige alder.

Tulle og Inger kan tale fornuftigt om Danmarks fremtid. Blandt andet fordi vi lever i et demokrati, hvor nogen turde kalde en spade for en spade og en skovl for en skovl.
“Men stuerene det bliver I aldrig”. Udtrykket bruges af hele venstrefløjen og langt ind i de borgerlige partier om Sverigesdemokraterne. Sverige er i dag ved at bukke under under coronaen, fordi ingen tør fortælle sandheden til hinanden om coronaens iboende natur og karakter.

Indvandringen og flygtninge har også en iboende natur og karakter. Den skal man turde tale om. Også selv om Nyrup som svenskerne siger “Men stuerene det bliver I aldrig!”

Men Nyrup glemte antallet af syge og handicappede i Danmark. Det fik Lars Løkke styr på. Nu går det så den anden vej igen!

Pengene er brugt! Godt at Tulle og Inger er flyttet sammen. Der tales Danmarks fremtid og kurs!

Og Rosa Lund holder vinden i sejlet!

NB er bøjerne man for Guds skyld skal udenom.

Og Socialdemokratiet rider på vandet som aldrig før. Vikinger når de er bedst! Erobrer verden.

Indvandring, forskning, klima og landbrug.

Der er nok at tale om! Samtalekøkkener var engang tidens trend!

“Stuerene det bliver i aldrig,” Politik klares også bedst i køkkenet. Giv børnene en tro på fremtiden!

Annonce