Inger Støjberg ny næstformand for Venstre

Den tidligere udlændinge- og integrationsminister kan fejre sig selv med et stykke kage. Lørdag vandt hun overbevisende valget som næstformand.
Inger Støjberg er efter kampvalg mod Ellen Trane Nørby på Venstres ekstraordinære landsmøde i Herning valgt som næstformand.

Inger Støjberg fik 577 stemmer men modkandidaten Ellen Trane Nørby fik 206.

Dermed får Inger Støjberg pladsen i det nu lukkede formandskab, sammen med Jakob Ellemann-Jensen, der tidligere på dagen blev valgt som formand uden modkandidater.

placeholder

Den nye næstformand sagde tak for valget og proklamerede, at nu var det tid til at se fremad:

”Mange tak for det. Og mange for den tillid, som I har vist. Jeg er rigtig glad for det, men jeg ved også, at det forpligter. Og så har vi i dag endegyldigt fået sat punktum for den svære tid, som vi har været igennem,” siger den nye næstformand, med henvisning til de fløjkampe, som angiveligt har præget partiet igennem et halvt årti.

”Nu skal Venstre stå sammen, og det har det her landsmøde givet et rigtigt godt afsæt for.”

Ung, men erfaren

Inger Støjberg er mest kendt for hendes skarpe holdninger på udlændingeområdet og for at kunne skabe virkelig meget engagement på sociale medier.

Inger Støjberg er 46 år gammel og har siddet i folketinget siden 2001. Hun har blandt andet været politisk ordfører, og har desuden haft flere ministerposter. Hendes politiske karriere begyndte tidligt, da hun allerede som 21-årig blev valgt ind i Viborg Amtsråd helt tilbage i 1994.

I det civile har hun en kommunikationsuddannelse, har været redaktør på en lokalavis og i 2004 udgav hun en biografi om musikgruppen/fænomenet Sussi og Leo.

Og en hurtig fun fact:

placeholder

 

David Troels Garby-Holm er redaktør og souschef på Netavisen Pio.


Flere artikler om emnet

Annonce