Sommerens store slagnummer fra regeringen har været indførelsen af en ny integrationsydelse. Har man ikke opholdt sig i Danmark i mindst syv ud af de sidste otte år, skal man fremover ikke være berettiget til kontanthjælp, men kun til en ny integrationsydelse, der er på niveau med SU’en.

Venstres argument for at indføre integrationsydelsen har været dobbelt: Dels at gøre det mindre attraktivt for udlændinge, særligt asylansøgere, at komme til Danmark. Og dels at give et øget økonomisk incitament til, at de udlændinge, der får ophold i Danmark, hurtigere kommer i arbejde.

I bemærkningerne til lovforslaget hedder det, at regeringen vil ”give nytilkomne flygtninge og udlændinge et større incitament til at arbejde og blive integreret i det danske samfund”. Altså helt i tråd med Venstres parole om, at ”det skal kunne betale sig at arbejde”.

Mens der indtil nu har været meget fokus på, hvorvidt den nye integrationsydelse vil have nogen nævneværdig effekt i forhold til flygtningestrømmene, så har det været småt med debatten om, hvor stor betydning integrationsydelsen vil have på beskæftigelsen.

Venstre har dog ved flere lejligheder slået fast, at økonomiske incitamenter virker når det kommer til at få flygtninge og indvandrere i arbejde. Venstre har også gentagne gange henvist til starthjælpen, en ydelse meget lig den nye integrationsydelse, der var i kraft under VK-regeringen fra 2002 til 2011. Starthjælpens beskæftigelseseffekt er imidlertid omstridt.

Med lovforslaget og de ledsagende bemærkninger løfter regeringen nu for første gang sløret for, hvor mange flygtninge og indvandrere den forventer, der kommer i arbejde til næste år som konsekvens af integrationsydelsen:  Nemlig et stort rundt nul.

Det fremgår af ’Tabel 4. Adfærdsmæssige økonomiske konsekvenser i alt’ på side 18 i bemærkningerne til lovforslaget. Regeringen forventer nul kroner i sparede udgifter til integrationsydelse og nul kroner i øgede skatteindtægter som følge af, at folk overgår fra passiv forsørgelse til beskæftigelse. Altså forventer regeringen ikke, at så meget som én eneste flygtning eller indvandrer kommer i arbejde i 2016, som følge af økonomiske incitamenter.

På længere sigt forventer regeringen, at introduktionsydelsen vil ”indebære en strukturel styrkelse af beskæftigelsen på i alt 400 fuldtidspersoner”. Det vil gavne de offentlige finanser med cirka 96 millioner kroner om året i form af sparede udgifter og øgede skatteindtægter. Der fremlægges dog ingen forklaring på, hvad skønnet bygger på.

Forslaget blev kort før sommerferien førstebehandlet i Folketinget, og forventes endeligt vedtaget i slutningen af august. Regerings plan er, at ordningen skal træde i kraft pr. 1. september. De nye regler vil herefter gælde for alle, der tager ophold i Danmark.