Intelligente energiafgifter kan øge konkurrenceevnen

Ikke alle afgifter er onde. Intelligente energiafgifter kan give virksomheder et incitament til grøn omstilling og på lidt længere sigt, spare penge på energiregningen.
I regeringens netop fremlagte vækstplan skal lavere energiafgifter være med til at styrke det danske erhvervsliv og redde den danske konkurrencevne fra den sikre død.

Her er det vigtigt at slå fast at den danske konkurrenceevne slet ikke er så ringe endda. Det understreges af danske topplaceringer i adskillige anerkendte internationale ratings, eksempelvis World Economic Forum, Forbes eller Verdensbanken. Overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen slog samme budskab fast i Dagbladet Børsen i torsdags, og pointerede at problemet derimod er den lave private efterspørgsel i ind- og udland.

Når det er sagt er det selvfølgelig altid fornuftig at søge at øge danske virksomheders konkurrenceevne. Men før man tror at dette kan opnås ved blot at sænke energiafgifterne, bør man undersøge sagen til bunds. Det er nemlig kun en meget lille del af det danske erhvervsliv, som har et højt energiforbrug, og dermed påvirkes markant af energiafgifterne.

Det påpeger vicedirektøren i Dansk Energi, Anders Stouge.
- Danske virksomheders konkurrenceevne er generelt set ikke tynget af energiafgifter, da energitunge virksomheder udgør en lille del af dansk erhvervsliv,

Ifølge Dansk Energis tal skabes 90 procent af værditilvæksten i Danmark nemlig af virksomheder, som kun bruger omtrent 20 procent af det samlede energiforbrug fra danske virksomheder. En lempelse af energiafgifterne vil derfor på ingen måde garantere en generel forbedring af danske virksomheders konkurrenceevne.

Hvis man vil opnå en reel effekt uden at slå et kæmpe hul i statskassen, skal afgiftslettelserne derfor udelukkende gives til meget energitunge virksomheder, som er udsat for hård international konkurrence.

Men sådanne afgiftslettelser skal ikke gives i blinde. For de selv samme afgifter har medført at Danmark har en af verdens mest energieffektive erhvervsliv – en klokkeklar konkurrencefordel, da prisen på en tønde olie er mere end seksdoblet siden 1990.

LÆS MERE: Grønne afgifter dræbte ikke Dalum Papir

Vi bør også huske at Det Internationale Energi Agentur har bevist at man sparer tre kroner i brændselsforbrug for hver krone, der investeres i energieffektivitet og grøn teknologi.

Dette bakkes op af en omfattende analyse fra Harvard og London Business School, som viser at virksomheder med en omfattende miljø- og socialpolitik klarer sig bedst. Sat på spidsen: En dollar investeret i egenkapitalen i 1993 ville i de bæredygtige virksomheder have øget værdien til 31 dollar i 2010, mod 25 dollar i gruppen af ikke-bæredygtige virksomheder.

Derfor kunne der være god ræson i at følge Dansk Energis forslag om at efterligne svenskerne, hvor en del af de indkrævede afgifter tilbageføres til de virksomheder, som er bedst til at spare energi og reducere forurening.

Provenuet kunne også finansiere forslaget fra Ingeniørernes fagforening IDA, om at oprette en Industri-Energisparefond med det formål at fremme og yde tilskud til energibesparende foranstaltninger i fremstillingsvirksomheder. Dette kan være med til at forkorte de energibesparende investeringers tilbagebetalingstid og dermed at reducere danske virksomheders energiforbrug med over 20 %. En anden simpel model kunne være at lade Vækstfonden uddele energieffektiviseringlån, en praksis som eksempelvis den tyske statslige investeringsbank KwF benytter med succes.

I stedet for at skrue helt ned for energiafgifterne, bør Regeringen derfor overveje at lade nogle af afgifterne finansiere en omstilling til verdens suverænt mest energieffektive industri – og på den måde lade miljøhensyn og konkurrenceevne gå hånd i hånd.


Kommentarer fra Facebook