Mens valgkampen går ind i sin absolutte slutspurt, strømmer internationale ungdomspolitikere til København. De skal give deres venner i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom en hånd i de sidste dage af valgkampen, og samtidig få nye idéer til deres egne, kommende valgkampe.

Netavisen Pio har mødt en normand, en svensker og en italiener, som sammen med en række andre aktiviteter netop er kommet til Danmark. Netavisen Pio er særligt interesseret i at høre, hvordan den danske valgkamp ses fra udlandet, og hvad de unge aktivister kan lære af de danske socialdemokraters valgkamp.

Tradition at støtte søsterorganisationer
På Hotel Mercur ved Vesterport Station i København møder Netavisen Pio lederne af DSU’s norske og svenske søsterorganisationer, Mani Hussaini fra Arbeidernes Ungdomsfylking (AUF) og Ellinor Eriksson fra Socialdemokratiska Arbetarpartiets Ungdomsförbund (SSU). De er begge netop ankommet til Danmark, og de sidste dage op til valget tager endnu flere turen til Danmark for at give en hånd med.

De mange år hvor Dansk Folkeparti har havde indflydelse på regeringen, har påvirket de andre partier

De har lige været på kampagne for den socialdemokratiske folketingskandidat Peter Hummelgaard, og skal senere se partilederrunde på det socialdemokratiske partikontor. Ellinor Eriksson fortæller, at det er en fast tradition, at ungdomsorganisationerne giver en hånd med, når der er valgkampe i nabolandene.

”Det er helt normalt, at vi hjælper hinanden i valgkampene. Vi havde besøg af en masse DSU’ere, da vi havde valgkamp i Sverige sidste efterår. Derfor kommer vi selvfølgelig også til Danmark og hjælper denne gang”, forklarer Ellinor Eriksson. ”Og så er det sjovt at komme til et andet land og føre valgkamp for én vi kender”, fortæller hun. Både hun og Mani Hussain kender Peter Hummelgaard fra dengang, Hummelgaard var formand for Danmarks Socialdemokratiske Ungdom.

Mens både SSU og AUF umiddelbart føler sig hjemme i den danske valgkamp, som ligner den norske og den svenske, så ser italienske Alessio Alberti nogle klare forskelle i forhold til sit hjemland: ”I har mange flere ressourcer i partierne og en meget mere velorganiserede, end vi er vandt til hjemmefra. I har også et meget tættere forhold til fagforeningerne. I Italien vil det være helt utænkeligt, at en kandidat har sit valgkampskontor hos fagbevægelsen”, fortæller han.

Han er koordinator i Lombardiet for Giovani Democratici, DSU’s italienske søsterorganisation, og har i tre dage været på kampagne i Københavns Omegn for blandt andre justitsminister Mette Frederiksen.

Debat om asylstramninger har vakt opmærksomhed
Da jeg spørger ind til, hvordan den danske debat fremstilles i de norske og svenske medier, er der især ét emne, som har fyldt meget: ”Den danske retorik om udlændinge har fyldt meget. Især Socialdemokraternes kampagne med ’Kommer du til Danmark, skal du arbejde’. Den vakte stor opsigt i Sverige. Dansk kontekst er anderledes, og det er tydeligt at se, at de mange år hvor Dansk Folkeparti har havde indflydelse på regeringen, har påvirket de andre partier – også Socialdemokraterne”, fortæller Ellinor Eriksson.

Vores regering arbejder derfor hårdt på at finde en fælles EU-løsning

Også for Alessio Alberti er det specielt at følge den danske asyldebat. For mens debatten i Danmark nok er intens, så drejer den sig trods alt kun om nogle tusinder ekstra asylansøgere. Det er helt andre størrelser, det handler om i Italien, som er det land, mange af bådflygtningene fra Nordafrika rammer.

”Det er en enorm stor udfordring for os, og vi kan ikke klare opgaven alene. Vores regering arbejder derfor hårdt på at finde en fælles EU-løsning, så vi kan håndtere situationen. Men vi har også højrepopulistiske partier som Lega Nord, der taler om at sende dem alle sammen tilbage hvor de kommer fra”.

Han fortæller også, at selvom den danske valgkamp ikke har fyldt meget i Italien, så er Danmark blevet flittigt citeret i italiensk indenrigspolitik. Ministerpræsident Matteo Renzi fra Partido Democrático, som er moderparti for Giovani Democratici, har netop gennemført en stor arbejdsmarkedsreform, som skal gøre det stive italienske arbejdsmarked mere fleksibelt. Her har Renzi gentagne gange henvist til den danske flexicurity-model som sit forbillede. Dele af fagbevægelsen er dog kritiks, fordi den mener, at reformen svækker lønmodtagernes stilling.

Er forskellen virkelig kun på 0,6 procent?
”Jeg har hørt, at I faktisk kun diskuterer hvordan I skal bruge 0,6 procent af de offentlige udgifter. Det virker lidt skørt”, fortæller Alessio Alberti. Når man kommer fra et land, der over de seneste år har været igennem en række enorme spareplaner for at undgå bankerot, så virker den danske diskussion om vækst i den offentlige sektor som noget fra en helt anden planet. Han beundrer det danske velfærdssamfund, som han meget gerne så indført i Italien. Men der er meget lang vej igen: ”Vi har et godt sundhedsvæsen, men ellers er den offentlige sektor noget rod”, fortæller han.

Mani Hussaini genkender til gengæld meget af den danske debat om nulvækst og en mere effektiv offentlig sektor fra debatten op til valget i Norge i 2013: ”I Norge kom Højre og Fremskridtspartiet til magten på at ville gøre den offentlige sektor mindre og rydde op i bureaukratiet. Men faktisk har de ansat flere bureaukrater i den offentlige sektor, mens der er blevet færre skolelærere og sygeplejersker. Det skyldes at man har villet privatisere mere velfærd, og det kræver enormt meget bureaukrati”, fortæller han.

Han hæfter sig samtidig ved, at den danske regering er lykkedes med at knække arbejdsløshedskurven og få gang i beskæftigelsen: ”For os socialdemokrater er det allervigtigste, at alle har et arbejde. Det er forudsætningen for alle de andre ting, hvis også gerne vil gøre.  I Norge skabte Arbejderpartiet 200.000 nye private arbejdspladser i de otte år, vi sad i regering [2005-2013, red.] og det er rigtig godt, at Socialdemokraterne også i Danmark har fået flere i arbejde”.

Jeg har hørt, at I faktisk kun diskuterer hvordan I skal bruge 0,6 procent

Ellinor Eriksson ser også paralleller til den svenske valgkamp. ”Jeg hører lidt de samme argumenter fra den danske regering, som Alliansen [de fire borgerlige svenske partier i regering 2006-12, red.] gjorde i Sverige. At krisen har været hård, men at regeringen har ført en ansvarlig økonomisk politik og gennemført reformer, så vi er kommet sikkert ud af krisen. Politiken er selvfølgelig forskellig, men selve argumenterne, den måde man fremstiller sin politik på, er de samme”.

Alessio Alberti undrer sig over, at EU er helt fraværende: ”I Italien hænger det italienske flag altid side om side med et EU-flag. Det er man ingen steder i Danmark”, forklarer han. I det hele taget fylder EU meget mere i Italien, og hvor især centrumvenstre hylder EU-projektet.

Danskerne er gode til sociale medier
Ungdomspolitikerne er ikke kun kommet til Danmark for at hjælpe deres danske venner. De er også kommet for at lære af de danske erfaringer og finde inspiration til kommende valgkampe derhjemme.

Både AUF og SSU er imponerede over den måde, som DSU og Socialdemokraterne bruger de sociale medier på i valgkampen. De har særligt bidt mærke i den meget aktive brug af Facebook og Twitter under tv-debatterne:

”I er utrolig gode til at koordinere de sociale medier med tv-debatterne. Der er ikke ret meget tid i debatterne til at fortælle om sin politik, så ved at linke til politiske oplæg på de sociale medier under debatterne får man mulighed for at underbygge sine argumenter”, fortæller Mani Hussaini.

Alessio Alberti er især imponeret over organiseringen af den danske kampagne: ”Kampagnerne er meget velorganiseret. Opgaverne er klart fordelt, og man kan virkelig se, at det er en holdindsats. I er også utrolig gode til at skabe et godt sammenhold mellem de folk som er aktive i kampagnen. Folk bliver venner på en måde, vi ikke kender i Italien, og det giver en meget bedre kampagne. Det skal vi også arbejde med i Italien”.

De har også alle bidt mærke i DSU’s filmplakat, der placerer Lars Løkke i underbukser på omgivet af øl- og vinflasker på plakaten til filmen ’Game of Thrones’. Både Ellinor Eriksson og Mani Hussaini mener, at de andre ungdomsorganisationer kan lære af DSU’s frække, skarpe og humoristiske kampagner, mens Alessio Alberti er mere forbeholden overfor, hvorvidt den slags vil have gang på jorden i Italien. Ved det seneste valg i 2013 lavede LO Ungdom i Norge en norsk variant af den Titanic-plakat, som DSU lavede til valget i 2001.

Mens både Ellinor Eriksson og Mani Hussaini har stor erfaring med uddeling af roser, så er Alessio Alberti ikke så familiær med netop den type af aktioner: ”I Italien har vi ikke en rose som symbol, men en oliven. Og vi deler altså ikke oliven ud på gaden”, fortæller han.