Internettet koger: “Hvorfor tør Ekstra Bladet ikke gå foran?”

Frokost-avis skoses på sociale medier for lukkethed om chefløn
“Hvorfor tør Ekstra Bladet ikke gå foran,” spørger formanden for Transparency International, Jesper Olsen.

Sådan skriver Jesper Olsen i en kommentar på det sociale medie Twitter, i en debat om, at formanden for De Konservative, Søren Pape Poulsen, sådan set godt vil svare på, hvad han får af sit parti i honorar for at være formand.

Men Pape stiller som betingelse, at Ekstra Bladets nytiltrådte ansvarshavende chefredaktør, Knud Brix, lægger for og oplyser, hvad han får i løn.

Men da Knud Brix fastholder - senest over for Netavisen Pio mandag - at han ikke vil oplyse sin løn over for offentligheden, så er der fortsat lukkethed på begge sider af hegnet.

Hverken K-formand eller Ekstra Bladet imponerer

Formanden for Transparency International er ikke imponeret over Søren Pape Poulsen, som han mener tager “en gratis omgang”, men han er slet ikke imponeret over Ekstra Bladet:

Gratis omgang

“Jeg køber ikke politikernes skolegårdslogik. ‘Når I ikke vil, vil vi heller ikke.’ Gratis omgang. Stråmænd. Det sagt, helt ærlig Brian - hvorfor er danske medier bange for åbenhed om egne forhold? Hvorfor tør Ekstra Bladet ikke gå foran,” spørger Jesper Olesen - henvendt til avisens politiske reporter og lederskribent, Brian Weichardt.

placeholder

 

Jesper Olsen er ikke den eneste der blander sig i debatten om Ekstra Bladet-chefens manglende åbenhed om egen løn.

SF’s finans- og erhvervsordfører, Lisbeth Bech-Nielsen, som også deltager i den ophedede Twitter-debat, er helt på linje med Jesper Olsen:

“Det er altså ikke særlig klædeligt af jer… glashus og alt det der.”

“Mama mia, I kan slet ikke selv se det”

En opfattelse, som ikke falder i god jord hos Ekstra Bladets Brian Weichardt, der dog samtidig retter kritik mod koncernledelsen i JP/Politikens Hus:

“Hvilket glashus? Knud Brix har chefer over sig, der ikke vil have lønnen ud (af uransagelige årsager). Pape ER chef. Han kan sige det, Knud kan ikke. Der er ikke noget glashus.”

Den kommentar får til gengæld FIFA-dommer og retorikker, Kenn L. Hansen, på banen:

I laver ikke andet end at slagte folk for at holde ting skjult

“Dobbeltstandarderne for åbenhed er groteske. I laver ikke andet end at slagte folk for at holde ting skjult, men “Knud kan ikke sige det”. Mama mia, I kan slet ikke selv se det.”

Knud Brix afviser løsningsforslag

Netavisen Pio foreslog mandag Knud Brix at åbne munden på De Konservatives Søren Pape Poulsen simpelthen ved at at fortælle offentligheden, hvad han selv får i løn for chefredaktørjobbet - uanset den mundtlige aftale med JP/Politikens koncernledelse. Ikke  mindst henset til, at flere eksperter over for fagbladet Journalisten fastslår, at netop den slags aftaler er ulovlige.

Men den løsning bryder Knud Brix sig heller ikke om:

“Jeg indgår ikke sådan en aftale den ene dag, for så at bryde den den næste dag.”

Kunne du ret beset ikke bare se stort på aftalen?

“Ikke hvis man forsøger at være en mand af sit ord.”

Ekstra Bladets journalister efterlyser nu åbenhed om cheflønningerne i JP/Politikens Hus

Ekstra Bladets journalister efterlyser nu åbenhed om cheflønningerne i JP/Politikens Hus.

”Det er ikke et krav, hvor vi vil komme med rygende pistoler for at få det indført, men jeg vil gerne appellere til, at man kigger på det, for det ville klæde os at spille med åbne kort, når vi selv kræver svar om åbenhed,” siger Ekstra Bladets tillidsmand, Jimmi Willemoes, til Journalisten.

Søren Pape versus Knud Brix 

 

Den Konservative pressetjeneste gav søndag Ekstra Bladet følgende noget-for-noget-tilbud:

“Når Ekstra Bladets ansvarshavende chefredaktør selv oplyser sin løn, oplyser Søren Pape også gerne sit formandshonorar, som vi i øvrigt er overbevist om er væsentligt lavere end chefredaktørens løn.” oplyser den konservative presseafdeling, ifølge Ekstra Bladet søndag.

Knud Brix afviste søndag Papes tilbud i Ekstra Bladets omtale af sagen. Knud Brix gentog afvisningen i Netavisen Pio mandag:

"Jeg har principielt ikke noget imod at oplyse om min løn, men det har jeg lavet en aftale - en mundtlig aftale - med direktionen i JP/Politikens Hus om ikke at gøre."

Jan Kjærgaard er journalist på Netavisen Pio.


placeholder

Kommentarer

Afskaf mediestøtten og momsfriheden for medierne.
Påståede "frie medier", der ikke kan klare sig uden en statslig sutteflaske, er ikke spor "frie".

Så enig

Hvis vi afskaffede mediestøtten, så ville vi kun have borgerlige medier, støttet af arbejdsgiverorganisationerne. Det er fakta. Men I løber jo gerne arbejdsgivernes ærinde.

“Ikke hvis man forsøger at være en mand af sit ord.”

Mand og mand imellem. Kvinde er kvinde værst.

Den lukkede mandeverden.

Hvis sandheden kom frem ville det skabe en forståelse af de cheflønninger, der skaber grundlaget for den inflation der snart igen styrer verden.

Oligarker er et skældsord når det dækker russiske millionærer og milliardærer.

I vesten hedder det blot mandelønninger:

“Ikke hvis man forsøger at være en mand af sit ord.”

Lukkede rum. Lukkede verdener.

I vest og i øst!

Regeringen vil nu kompensere de fattigste fra de riges inflation.

I Ukraine betaler de fattigste med deres liv for oligarkernes erobringskrig.

I Danmark løber de rige med lønstigningerne alt imens de fattige betaler for lederlønningerne igennem den automatiske medfølgende inflation.

I årtier har fagforeningernes løntilbageholdenhed holdt inflationen nede, beskæftigelsen høj, arbejdsløsheden blandt etniske danskere på nogle få procent.

Oligarker i øst og direktørlønninger i vest får inflationens rovfugle på vingerne.

I krisetider står vi sammen. Sammenhold. Solidaritet. Samfundssind!

Det ligger blot ikke i generne på CEOs, højtlønnede ledere og fødte kapitalister.

Inflationen ligger lige i kølvandet på deres kriseadfærd!

Joakim von And der fylder tanken op til næste krise.

Hvornår oligarkerne har sikret sig lebensraum nok imod øst, bliver bestemmende for cheflønningerne i vest!

“Hvorfor tør Ekstra Bladet ikke gå foran?”

Oligarkerne har haft chancen i snart to måneder….

Men de har lovet Putin at holde kæft!

Tænk hvis verdens kvinder og børn vidste alt det mændene holder i lukkede rum!

Mandeaftaler!

Generaler der aflønnes, afløses og genbesættes….

I al stilfærdighed.

Alt imens befolkningen betaler prisen…ofte overalt.

Regeringen forsøger nu at redde de mest sandsynlige vælgere!

Beregnende, beregnet, så de inflationistiske folketingslønninger og ministerhonorarer kan bevares i endnu fire år…

Jo alle tør, hvor andre tier!

Ekstrabladet kender lusen på sin gang!

Og tager sig velbetalt! På chefgangen!

I krisetider bliver de rigere altid rigere! Selv på Ekstrabladet!

Annonce